Kampen for friheden

Lyden af tunge støvler kom nærmere, og Livs hjerte sad oppe i halsen på hende. ”Krrrruuuhhss,”
det var Liv, der havde sat sig på en gren som knækkede. Fangevogterne var opmærksomme og hørte
lyden, de gik hen i retning af dem. Pigerne var rædselsslagne og var helt stive af skræk. De var kun
nogle få meter fra dem nu, og de var sikre på, at de var blevet opdaget. Tårerne trillede ned fra Livs
øjne, og hun havde opgivet, da fangevogterne vendte om. ”De er her ikke,” råbte den forreste, og så
gik de bort. Liv var stadig meget bange, så det tog noget tid, før de kunne gå videre. De havde gået
en times tid, da de fandt et af Toras depoter fra tidligere. Det var noget tørt brød, og ved siden af lå
en lille dunk med vand.
Svend og Toke var urolige.
Ville de kunne besvare de 2 sidste gåder.
Ville de blive fanget af soldaterne eller hvad?
Hvad ville der ske med dem?
De stod på en lille tør plet med alle Fogserne rundt om dem.
”Her er den næste gåde” sagde en fogs: ”Hvilken kæde kan ikke rasle?”
Svend og Toke tænkte så det bragede.
”Hvilken kæde kan ikke rasle?” sagde Svend.
”Gir’ I op?” spurgte en fogs irriteret.
Så hviskede Svend til Toke: ”Jeg tror jeg har det, men jeg er ikke sikker.”
”Prøv nu!” sagde Toke som var meget nervøs.
”Okay er det en bjergkæde?” spurgte Svend spændt.
”Ja, det er rigtigt”
- Næste spørgsmål. ”Hvad går gennem skoven”, uden at røre den?” spurgte en anden fogs med et
både venligt og et lumsk smil.” Det ved jeg, det tror jeg nok!” udbrød Toke.
”Hvad er det? Sig det, skynd dig!” råbte Svend. ”Vi har ikke meget tid”.
”Okay, er det et ekko?” spurgte Toke nervøst.
”Ja det er” sagde fogsen irriteret, fordi han ikke troede, at de kunne svare på alle spørgsmålene.
27