Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

V e n t u r e i n V e s t e r i n g
Af stephAn
ChristgAu
noVo seeds,
noVo A/s
og henriJette
riChter
noVo seeds,
noVo A/s
Det er en global trend, at venture investeringer
i større og større omfang går til
mere modne biotek selskaber. Derfor er
det svært for forskere og andre med nye
ideer til fremtidens biotek projekter at få
dem finansieret. Det er også ofte en stor
udfordring at skaffe den nødvendige
hjælp og vejledning til kommercialisering.
Imidlertid er det essentielt at der
stadig er fokus på de tidlige projekter,
og en levedygtig biotek branche kræver
at der er en vedvarende underskov af
nye biotek selskaber.
Sidste år blev der startet 10 nye biotek
selskaber i Danmark. Det er et lidt
højere tal end for nogen år siden, men
stadig lavere end hvad der var normalt
omkring årtusind skiftet. For Danmark
er det vigtigt at der vedbliver at være
fokus på vilkårene og mulighederne
for at kommercialisere forskning fra
universiteter og hospitaler, for uden en
underskov af nye biotek selskaber er
branchens langsigtede muligheder truet
her i landet.
Man kan med rette spørge sig selv,
hvad der skulle få en dansk offentligt
ansat forsker til at kaste sig ud i at realisere
den gode ide, når man på forhånd
ved at det er langt vanskeligere at få
finansiering til kommercialisering af
forskning, end det er til at få støtte til
grundforskning, og når mange af de
færdigheder og kundskaber der skal
til vil være helt nye. Vi prøver derfor i
denne artikel at beskrive de nøglepunkter
man skal arbejde med som biotekiværksætter
og beskrive de aktører og
organisationer man kan søge hjælp og
finansiering hos.
HVAD SKAL DER TIL FOR AT
KOMME I GANG ?
For forskere med en ny ide er det helt
essentielt klart at kunne anskueliggøre
ideens videnskabelige og kommercielle
perspektiver. Det første man skal gøre
når man står med en ny ide, vil være at
kommerCiALisering AF TIDLIG
FORSKNING OG UDVIKLING
– mere krævende og mere nødvendig end nogensinde
tage et meget grundigt check på hvor
unik ideen er, og om den har en kommerciel
relevans.
For at kunne gøre dette er det næsten
altid en god ide at alliere sig med andre
med komplementerende kompetencer.
Ideelt set skal man identificere et team,
hvor både videnskabelige, operationelle
og forretningsmæssige kompetencer
er repræsenteret. Derfor er det af stor
betydning at have et godt netværk,
der også omfatter personer man kan få
input til og eventuelt sparre med i ideudviklingsfasen.
For en offentligt ansat
forsker vil det også være nødvendigt tidligt
i forløbet med at kommercialisere et
projekt, at tage kontakt til det tech trans
kontor der er knyttet til det universitet
eller hospital hvor man er ansat. Her vil
man kunne få hjælp til at afklare forhold
omkring patent muligheder, og til de
første analyser af projektet.
Når projektet er blevet gennemanalyseret
og der er lagt en plan for hvorledes
det skal bringes videre kan man
begynde at se på hvor man kan få støtte.
Man skal her overveje både de offentlige
og private kilder til finansiering.
VÅGEBLUS AF
OFFENTLIG STØTTE
Offentlig støtte med omtanke er et
vigtigt værktøj for at understøtte kommercialisering
af forskningen. I Danmark
er der for et par år siden etableret en
proof-of-concept ordning der støtter de
tidligste kommercialiseringstrin for offentlige
forskningsprojekter. Indtil sidste
år var den maksimale støtte 750,000
DKK pr projekt, men det er nu i 2010 sat
op til det dobbelte. I alt er der 60 MDKK
til proof-of-concept ordningen i årene
2010 – 2013, hvoraf ca. 25 mDKK forventes
at gå til life science projekter. Det
rækker ikke til alle de bedste projekter,
men for de projekter der får støtte er det
en uvurderlig støtte til de første trin på
vej mod kommercialisering. Man kan
derfor kalde det et ”vågeblus” under en
biotek-opstart, men i sig selv er proofof-concept
ordningen ikke nok til at
sikre kommercialiseringen af de fleste
lovende projekter. Det betyder at de
fleste opstarts projekter er afhængige af
evnen til at overbevise fonde om kommerciel
bæredygtighed.
FÅ MULIGHEDER FOR STØTTE
TIL HELT TIDLIGE PROjEKTER
HOS PRIVATE FONDE
Der er ikke mange fonde eller andre
private organisationer der giver støtte
til kommercialisering af meget tidlige
projekter. Novo Nordisk Fondens preseed
program, der administreres af os i
Novo Seeds afdelingen hos Novo A/S
er i den henseende ret unikt, i og med
at der her ikke bare gives finansiel støtte
uden nogen form for modydelse men
også rådgivning og støtte samt adgang
til netværk med stor erfaring indenfor
kommercialisering af biotek projekter.
Derudover vil der for nogen specifikke
sygdomsområder eller videnskabelige
specialer findes fonde eller organisationer
der kan støtte konkrete forsøg
og projektarbejde. Wellcome Trust har
også programmer, der støtter tidlige
projekter, både med finansiering og
også anden form for hjælp til projektet
INVESTORER TIL TIDLIGE
BIOTEK SELSKABER
For alle tidlige biotek projekter er det
nødvendigt at tænke finansiering og
investorer ind fra start, og sørge for at
forretningsplan, præsentationer, og
udviklingsforløb adresserer investorers
behov for information, og anskueliggør
skalerbarhed og kommercielle muligheder
i projektet. Fra starten af bør man
lave en oversigt over mulige investorer
og arbejde på at etablere kontakter til
investorer. I Danmark eksisterer der 6
innovations-miljøer, hvoraf 4 arbejder