Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

More documents

Recommendations

Info

B i o B r Æ n d s to f Af sVend BrAndstrup hAnsen formAnd for di Bioenergi, Adm. dir. dBh teChnoLogy A/s Debatten om 1. og 2. generations biobrændstof er unuanceret og forældet, og der er behov for en ny betegnelse, hvor produkterne vurderes på helheder og konkrete resultater i stedet for den anvendte teknologi - 3. generation biobrændstof kunne man kalde det eller blot bæredygtigt biobrændstof. 3. generAtions BIOBRæNDSTOF ? Klimaforandringer og behovet for alternativer til fossile brændsler har længe præget debatten både herhjemme og i udlandet med fokus på fremtidens muligheder for at løse de udfordringer, vi står over for. Der er investeret enorme summer tid og penge i udviklingen af alternative energiformer, men der er stadig kun få konkrete forslag til, hvordan Danmark kan leve op til EU’s og egne mål på området. Danmark har f.eks. endnu ingen kommerciel produktion af biobrændstoffer til persontransport. MANGEL PÅ DANSK BIOBRæNDSTOF Det er som om, de gode intentioner om konkrete løsninger er strandet i teoretiske diskussioner og ofte handler om teknologier frem for resultater. Problematikken vedrørende brugen af fødevarer i produktionen af biobrændstof frem for benyttelsen af affalds- og biprodukter – hhv. 1. og 2. generations biobrændstof – har domineret debatten og resulteret i et unuanceret billede af, hvilke reelle muligheder vi fremover har for at opfylde målsætningerne på energi- og miljøområdet. Spørgsmålene er lige nu mere aktuelle end nogensinde, da der endnu ikke er fundet en løsning på, hvordan Danmark allerede fra i år kan opfylde kriterierne i loven om bæredyg- Tabel 1 tige biobrændstoffer (Lov nr. 468 af 12. juni 2009) med mindre vi importerer hele mængden fra udlandet. Formålet med loven er at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer til landtransport med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Danmarks VE-forpligtelse og målsætningen om biobrændstoffer fra energiaftalen fra 2008. Loven skal medføre en reduktion af transportsektorens CO2 udslip fra 2010, men som det ser ud nu, er der ingen danske leverandører og dermed vil biobrændstoffer blive importeret fra udlandet f.eks. bioethanol lavet på sukkerrør fra Sydamerika. VALG AF RÅVARER Ser man på de muligheder, Danmark har i dag, er det et faktum, at det ikke er muligt at lave en storskala produktion af 2. generations biobrændstof. Forudsætningen, for at det kan lade sig gøre, er, enten at udbuddet af råvarer stiger eller at alternative teknologier, der kan udnytte alternative råvarer, kommer på markedet. Råvarer til 2. generationsanlæg i form af affalds- og biprodukter som halm, træ og organisk affald fra landbruget, industrien og husholdningerne benyttes allerede i kraftvarmeproduktionen, hvor udbyttet er bedre end dAnish BiofueLs produktion pÅ ÅrsBAsis: Bioethanol 200.000.000 liter Proteiner til dyrefoder ca. 150.000 tons Fibre ca. 80.000 tons CO2 (kuldioxid) ca. 130.000 tons
tilsvarende brug i en produktion af biobrændstoffer. Ser man på andre råvarer i form af andet biologisk materiale (f.eks. ukrudt og affald fra haver og parkanlæg), ligger der et kæmpe logistisk problem i indsamlingen og opbevaringen af materialet, der ikke umiddelbart er til at løse. Derudover forudsætter et rentabelt produktionsanlæg en 24-timers drift året rundt og det er ikke muligt at skaffe råvarerne i en stor del af året, lige som det ikke er muligt at lagre biomassen i længere tid pga. den naturlige nedbrydningsproces. Dermed er heller ikke andet biologisk affald en realistisk mulighed i praksis. LOVGIVNINGEN SæTTER RAMMERNE Med de seneste tiltag i lovgivningen går tendensen i retning af, at man i vurderingen af biobrændstoffer honorerer bæredygtigheden af det færdige produkt og biprodukter herunder råvarevalg, energiforbrug, transport, udfasning af mindre bæredygtige produkter etc. Det betyder, at det for producenterne kan betale sig at tænke miljørigtigt i hele processen og ikke kun dele af den. Det skaber grobund for innovative løsninger, der på længere sigt kan være med til at gå alternative veje i løsningen af de miljømæssige udfordringer. Der er dog stadig brug for politiske initiativer og vilje til fremover at skabe de nødvendige rammer. Afgiftssystemet er en af de faktorer, der endnu ikke er blevet reguleret i forhold til lovgivningen på området, hvilket gør det svært for bæredygtige biobrændstoffer at konkurrere med de fossile brændstoffer. Indfører man i stedet et differentieret afgiftssystem, hvor produkterne bliver afgiftsbelagt på baggrund af udledningen af CO2, vil det give producenterne et afgørende incitament til at levere produkter med det bedst mulige CO2-fodaftryk. BIORAFFINERING SOM EN LØSNING I Danish Biofuel har vi gennem de seneste år arbejdet frem mod denne model. Det har vi, fordi vi er overbeviste om, at det er den hidtil bedste løsning, når der skal tages både miljømæssige og økono- miske hensyn. Det sidste er mindst lige så vigtigt som det første, for uanset hvor godt et CO2-fodaftryk et produkt har, så skal det prismæssigt kunne konkurrere med de fossile alternativer. Derfor har vi valgt at betragte vores produktionsanlæg som et bioraffinaderi, der producerer en række værdifulde produkter, frem for et bioethanolanlæg, der producerer bioethanol og en række affaldsprodukter. Fra 2013 starter produktionen på Havnen i Grenaa. Produktionskonceptet bygger på kendt teknologi men er optimeret, så alle produkter ligesom råvare-, energi- og vandforbruget får det bedst mulige CO2-aftryk. Det er udnyttelsen af hele råvaren og den række produkter, der kommer ud af det, der gør det muligt at producere bæredygtig bioethanol til konkurrencedygtige priser. Produktionen er baseret på foderhvede, da det høje stivelsesindhold gør det særligt velegnet til ethanolproduktion. En del af den foderhvede, der produceres i Danmark, bruges til dyrefoder herhjemme. Den resterende mængde eksporteres til udlandet (Danmark eksporterer årligt ca. 2 mio. tons foderhvede til udlandet). Bioraffineringen omdanner hvedekernen til hhv. bioethanol, proteiner til dyrefoder og fibre til fødevarer. Derudover opsamles og komprimeres ren CO2 fra processen og sælges til fødevareformål. Alle produkter importerer Danmark i dag helt eller delvist fra udlandet. OPTIMERET UDNYTTELSE AF RÅVAREN Bioethanolen kan erstatte en del af importen af fossile brændstoffer. Med vores produktionskoncept vil der blive tale om bioethanol med et CO2-fodaftryk, der er reduceret med min. 67 % sammenlignet med fossile brændstoffer (ISO standard 14040 og 14044). Energistyrelsen har opstillet følgende Tabel 2 Co2-ÆkViVALenter pr. Liter Benzin til transportformål 3,2 kg Bioethanol (på foderhvede) 1,4 kg (kilde: Energistyrelsen) beregning for hhv. benzin til transportformål og bioethanol lavet på foderhvede (se tabel 2) Her er det væsentligt at bemærke, at grundlaget for tallet for bioethanol inkluderer beregningerne for hele livscyklusen fra kornet er sået til forbrændingen i motoren, hvorimod tallet for benzin udelukkende dækker selve forbrændingen i motoren og dermed hverken indsamling eller transport af benzinen. Trods de ulige forudsætninger er tallene for bioethanolen væsentligt bedre end for benzin. Hvis grundlaget for beregningerne fremover ændres, så det bliver ens for alle produkter, vil forskellene blive endnu større. Proteiner til dyrefoder (særligt svin) importeres i dag i store mængder fra Sydamerika. Danish Biofuels proteiner vil kunne udfase dele af denne import. En væsentlig del af hvedekernen benyttes dermed stadig til foderformål, sådan som råvaren hidtil har været benyttet. Fibrene til fødevarer kan erstatte importen af fibre til f.eks. morgenmadsprodukter og bagning og ligeledes importeres CO2 (kuldioxid) til fødevareformål i dag fra udlandet. På sigt er alternative råvarer uden tvivl implementeret i Danish Biofuels produktion. Vi arbejder intensivt på muligheden for at benytte makroalger som råvare, da de indeholder store mængder stivelse og fordi vi er overbeviste om, at akvakulturer endnu er et uudviklet potentiale og en kæmpe ressource i Danmark. Det ligger dog stadig 10-15 år ude i fremtiden og er derfor mindre relevant lige nu. Skal der ske noget nu - og det kan der på nuværende tidspunkt næppe være tvivl om – så er vi nødt til at tage udgangspunkt i de råvarer og de teknologier, der findes på markedet. Derfor er det nødvendigt at lade diskussionen om 1. og 2. generations biobrændstof ligge for en stund og i stedet se på de løsninger, der eksisterer i dag, hvis vi skal have konkrete og bæredygtige alternativer til fossile brændsler. dAnsk Biotek 1 29
Page 1 and 2: DANSK BIOTEK MAGASINET FOR DANSK BI
Page 3 and 4: edaktion dansk Biotek Ansvarshavend
Page 5 and 6: af fossile brændstoffer. Det gæld
Page 7 and 8: www.faenodesign.dk 4493-0610 I N S
Page 9 and 10: Den nye hjemmeside af sygdomsområd
Page 11 and 12: Bruker Optics Protein concentration
Page 13 and 14: med projekter indenfor biotek områ
Page 15 and 16: C M Y CM MY CY CMY K det, som ALK n
Page 17 and 18: struktur i forhold til dette produk
Page 19 and 20: øvrige projekter, der alle er egen
Page 21 and 22: Med en generelt forbedret hemicellu
Page 23 and 24: C M Y CM MY CY CMY K at spørgsmål
Page 25 and 26: til handelsværdi, hvilket kan fore
Page 27: pArtnering in sCAndinAViA BioTech F
Page 31 and 32: now and again, things just won’t

Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?