Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

L e d e r s ø r e n C A r L s e n
Af søren CArLsen,
formAnd for dAnsk
Biotek Biotekindustrien
Trods finanskrise og ændrede betingelser
for biotekindustrien er DANSK BIO-
TEK ved at blive et godt fast holdepunkt
for industrien selv og for vores politikere
og andre, som har behov for at få information
om den bioteknologiske industri.
Og vi benytter gerne enhver lejlighed til
at informere om vores synspunkter og
fremme forståelsen for, at vi alle passer
på og hjælper med at udvikleindustrien,
for det er her en væsentlig del af Danmarks
fremtidige muligheder ligger.
Danmarks biotekindustri har kæmpet
for at overleve finanskrisen. For nogle
virksomheder ser det værste ud til at
være overstået, medens andre virksomheder
stadig kæmper med store finansielle
udfordringer. Krisen skabte fokus
på de væsentlige projekter, og vi viste,
at biotekindustrien i Danmark til trods
for fortsatte problemer ikke lader sig slå
ud. Vi ved, at der fremover vil være et
stigende behov for biotekindustriens
produkter. Men vi ved også, at industrien
verden over må søge nye veje for
at overleve og fremme udviklingen.
Ernst & Young er på vej med en ny
rapport, hvor temperaturen på biotekindustrien
verden over er målt. Heraf
fremgår det, at dagene med store ventureinvesteringer
og store burn-rates
stort set er passé, nu taler vi oftere om
virtuelle virksomheder med relativt få
medarbejdere og outsourcing af de nødvendige
opgaver, der er en del af det at
forske i og udvikle nye lægemidler.
Årsagen til dette er, at adgang til
venturekapital falder. I 2009 faldt den til
det laveste niveau i Europa siden 2003.
FåR æNDREDE VILKåR
Danmark fulgte med ned men bibeholdt
sin position i top 5 trods et fald på 30%.
Ventureinvesteringerne bliver desuden
i stigende grad anvendt til finansiering
i de seneste faser af produktudvikling i
modsætning til tidligere. Derudover bliver
den totale pulje fordelt på færre og
færre virksomheder.
Virksomhederne må sande, at tilgangen
til kapital er vanskelig. Det handler i
dag om at spænde livremmen ind og få
mest muligt for pengene. Det afspejler
sig både i eksisterende og nye virksomheder.
De nyetablerede danske biotekselskaber
er fokuserede på få projekter,
er stramt styrede, har ganske få ansatte
og er så godt som virtuelle. Der er ikke
tid og penge til at sprede sig for meget.
Der skal fokus på produktudvikling og
exits. En udvidet dialog mellem de store
farmaselskaber og biotekvirksomhederne
er afgørende for virksomhedernes
videreudvikling af produkter.
Selv om omfanget og adgang til venturekapital
skærpes, så ligger Danmark
stadig i toppen, hvad angår lægemidler
i klinisk udvikling med 236 nye lægemidler
i klinisk udvikling i 2009 - kun
overgået af England og Tyskland. Ernst
& Young har splittet den danske lægemiddel
pipeline op i indikationsområder,
og her adskiller vi os ikke fra resten af
verden - det primære fokus er på kræftlægemidler,
CNS- , infektionssygdomme
og metabolisme kommer ind på de
næste pladser. Dette giver god basis for
partnerskaber med farmaselskaber, som
har hårdt brug for produkter i disse indikationsområder.
Vi så trods finanskrise og mangel på
venturekapital en lille stigning i nyetablerede
selskaber i 2009. 10 nye
selskaber så dagens lys mod 8 året før,
og man kan håbe på, at dette er tegn på,
at kurven er ved at vende. Disse nye
små selskaber har det imidlertid ikke så
nemt; de har små finansielle marginaler
at arbejde på, og faren er, at de må give
op, før de når at vise, hvad deres nye
produktkandidater kan. Typisk må en
lille nystartet virksomhed leve med kun
at have en horisont på 1-2 år, før de løber
tør for penge. Og det kan betyde, at
rigtig gode ideer og udviklingsarbejde
går tabt, før det er kommet rigtigt i
gang. Det er derfor, det er så vigtigt, at
vores regering forstår betydningen af at
bevilge penge til innovationsmiljøer og
risikovillig kapital.
DANSK BIOTEK ser det som et væsentligt
mål at forbedre vilkårene for
biotekindustrien, og derfor arbejder vi
kontinuerligt på at være i dialog med
politikerne. Vi fremsatte flere forslag til
økonomiske forbedringer for biotekindustrien
i 2009, og vi er stolte over at
kunne sige, regeringen på flere områder
har lyttet til os.
Samtidig ser det ud til at lysne lidt
på både venturemarkedet og børsmarkedet.
Der er kommet flere penge til
venturefonde i starten af 2010, og der
ser ud til at være en fornyet tro på, at
børsnotering også er en mulighed for at
komme videre udviklingen.