Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

tilsvarende brug i en produktion af biobrændstoffer.
Ser man på andre råvarer i form af
andet biologisk materiale (f.eks. ukrudt
og affald fra haver og parkanlæg), ligger
der et kæmpe logistisk problem
i indsamlingen og opbevaringen af
materialet, der ikke umiddelbart er til
at løse. Derudover forudsætter et rentabelt
produktionsanlæg en 24-timers
drift året rundt og det er ikke muligt at
skaffe råvarerne i en stor del af året, lige
som det ikke er muligt at lagre biomassen
i længere tid pga. den naturlige
nedbrydningsproces. Dermed er heller
ikke andet biologisk affald en realistisk
mulighed i praksis.
LOVGIVNINGEN SæTTER
RAMMERNE
Med de seneste tiltag i lovgivningen
går tendensen i retning af, at man i
vurderingen af biobrændstoffer honorerer
bæredygtigheden af det færdige
produkt og biprodukter herunder råvarevalg,
energiforbrug, transport, udfasning
af mindre bæredygtige produkter
etc. Det betyder, at det for producenterne
kan betale sig at tænke miljørigtigt
i hele processen og ikke kun dele af
den. Det skaber grobund for innovative
løsninger, der på længere sigt kan være
med til at gå alternative veje i løsningen
af de miljømæssige udfordringer. Der er
dog stadig brug for politiske initiativer
og vilje til fremover at skabe de nødvendige
rammer.
Afgiftssystemet er en af de faktorer,
der endnu ikke er blevet reguleret i
forhold til lovgivningen på området,
hvilket gør det svært for bæredygtige
biobrændstoffer at konkurrere med
de fossile brændstoffer. Indfører man
i stedet et differentieret afgiftssystem,
hvor produkterne bliver afgiftsbelagt på
baggrund af udledningen af CO2, vil det
give producenterne et afgørende incitament
til at levere produkter med det
bedst mulige CO2-fodaftryk.
BIORAFFINERING
SOM EN LØSNING
I Danish Biofuel har vi gennem de seneste
år arbejdet frem mod denne model.
Det har vi, fordi vi er overbeviste om, at
det er den hidtil bedste løsning, når der
skal tages både miljømæssige og økono-
miske hensyn. Det sidste er mindst lige
så vigtigt som det første, for uanset hvor
godt et CO2-fodaftryk et produkt har, så
skal det prismæssigt kunne konkurrere
med de fossile alternativer.
Derfor har vi valgt at betragte vores
produktionsanlæg som et bioraffinaderi,
der producerer en række værdifulde
produkter, frem for et bioethanolanlæg,
der producerer bioethanol og en række
affaldsprodukter. Fra 2013 starter produktionen
på Havnen i Grenaa.
Produktionskonceptet bygger på
kendt teknologi men er optimeret, så
alle produkter ligesom råvare-, energi-
og vandforbruget får det bedst mulige
CO2-aftryk.
Det er udnyttelsen af hele råvaren og
den række produkter, der kommer ud
af det, der gør det muligt at producere
bæredygtig bioethanol til konkurrencedygtige
priser.
Produktionen er baseret på foderhvede,
da det høje stivelsesindhold
gør det særligt velegnet til ethanolproduktion.
En del af den foderhvede,
der produceres i Danmark, bruges til
dyrefoder herhjemme. Den resterende
mængde eksporteres til udlandet (Danmark
eksporterer årligt ca. 2 mio. tons
foderhvede til udlandet).
Bioraffineringen omdanner hvedekernen
til hhv. bioethanol, proteiner til dyrefoder
og fibre til fødevarer. Derudover
opsamles og komprimeres ren CO2 fra
processen og sælges til fødevareformål.
Alle produkter importerer Danmark i
dag helt eller delvist fra udlandet.
OPTIMERET UDNYTTELSE
AF RÅVAREN
Bioethanolen kan erstatte en del af importen
af fossile brændstoffer. Med vores
produktionskoncept vil der blive tale
om bioethanol med et CO2-fodaftryk,
der er reduceret med min. 67 % sammenlignet
med fossile brændstoffer
(ISO standard 14040 og 14044).
Energistyrelsen har opstillet følgende
Tabel 2
Co2-ÆkViVALenter pr. Liter
Benzin til transportformål 3,2 kg
Bioethanol (på foderhvede) 1,4 kg
(kilde: Energistyrelsen)
beregning for hhv. benzin til transportformål
og bioethanol lavet på foderhvede
(se tabel 2)
Her er det væsentligt at bemærke, at
grundlaget for tallet for bioethanol inkluderer
beregningerne for hele livscyklusen
fra kornet er sået til forbrændingen
i motoren, hvorimod tallet for benzin
udelukkende dækker selve forbrændingen
i motoren og dermed hverken
indsamling eller transport af benzinen.
Trods de ulige forudsætninger er tallene
for bioethanolen væsentligt bedre end
for benzin. Hvis grundlaget for beregningerne
fremover ændres, så det bliver
ens for alle produkter, vil forskellene
blive endnu større.
Proteiner til dyrefoder (særligt svin)
importeres i dag i store mængder fra
Sydamerika. Danish Biofuels proteiner
vil kunne udfase dele af denne import.
En væsentlig del af hvedekernen benyttes
dermed stadig til foderformål, sådan
som råvaren hidtil har været benyttet.
Fibrene til fødevarer kan erstatte
importen af fibre til f.eks. morgenmadsprodukter
og bagning og ligeledes
importeres CO2 (kuldioxid) til fødevareformål
i dag fra udlandet.
På sigt er alternative råvarer uden
tvivl implementeret i Danish Biofuels
produktion. Vi arbejder intensivt på muligheden
for at benytte makroalger som
råvare, da de indeholder store mængder
stivelse og fordi vi er overbeviste om, at
akvakulturer endnu er et uudviklet potentiale
og en kæmpe ressource i Danmark.
Det ligger dog stadig 10-15 år ude
i fremtiden og er derfor mindre relevant
lige nu. Skal der ske noget nu - og det
kan der på nuværende tidspunkt næppe
være tvivl om – så er vi nødt til at tage
udgangspunkt i de råvarer og de teknologier,
der findes på markedet.
Derfor er det nødvendigt at lade diskussionen
om 1. og 2. generations biobrændstof
ligge for en stund og i stedet
se på de løsninger, der eksisterer i dag,
hvis vi skal have konkrete og bæredygtige
alternativer til fossile brændsler.
dAnsk Biotek 1 29