Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

More documents

Recommendations

Info

s k At Af senior mAnAger nieLs reinAu, ernst & young Med skattereformen indførtes med virkning for indkomståret 2010 nye regler for selskabsaktionærers beskatning af aktieavancer og udbytter. Nedenfor er kort beskrevet de nye regler samt nogle konkrete problemstillinger, der kan være relevante for selskaber, der ejer aktier i biotekselskaber eller biotekselskaber, der har aktieinvesteringer i joint ventures etc. Figur 1 P1 H1 og senior ConsuLtAnt kim BoCiAnski sVendsen, ernst & young P2 H2 P3 H3 MH D skAttemÆssige oVerVeJeLser VED DANSKE BIOTEKSELSKABERS AKTIEINVESTERINGER DE NYE SKATTEREGLER FOR AKTIEAVANCER OG UDBYTTER Fra indkomståret 2010 skal et selskabs aktiebeholdning vurderes i forhold til følgende 4 kategorier, der afgør, hvordan aktieavancer og udbytter herfra skal beskattes; • Datterselskabsaktier • Koncernselskabsaktier • Egne aktier • Porteføljeaktier Som udgangspunkt vil aktieavancer og udbytter fra datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og egne aktier være skattefrie, hvorimod aktieavancer og udbytter fra porteføljeaktier vil være skattepligtige uanset ejertid. Datterselskabsaktier er aktier i selskaber, hvor aktionæren direkte ejer mindst 10% af aktiekapitalen. For udenlandske aktier er det yderligere en betingelse, at beskatning af udbytte skal nedsættes/frafaldes efter moderdatterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 40% P4 H4 5*20% P5 H5 Koncernselskabsaktier er aktier i selskaber, der indgår i en national sambeskatning eller opfylder betingelserne for at indgå i en international sambeskatning med aktionæren. Dette vil ofte være som følge af bestemmende indflydelse ved (direkte eller indirekte) ejerskab af mere end 50% af stemmerettighederne. Egne aktier er aktier, der ejes at det selskab, der har udstedt aktierne. Porteføljeaktier er aktier, der ikke falder inden for nogen af de ovenstående kategorier, dvs. generelt aktieposter på mindre end 10% i ikke-koncernforbundne selskaber. Alle aktieavancer og udbytter fra porteføljeaktier er som udgangspunkt skattepligtige mens tab er fradragsberettigede. Aktieavancer og tab opgøres efter et lagerprincip, hvor alle urealiserede avancer kommer til beskatning. Tab kan modregnes i selskabets skattepligtige indkomst. Avancer og tab opgøres som forskellen mellem handelsværdien af porteføljeaktierne ultimo og primo i indkomståret. For unoterede aktier er der mulighed for at anvende realisationsprincippet frem for lagerprincippet, men realisationsprincippet vil i så fald finde anvendelse for alle selskabets porteføljeaktier. Tab på porteføljeaktier vil i denne situation kun kunne modregnes i gevinster på andre realisationsbeskattede aktier. Børsnoterede porteføljeaktier vil altid skulle beskattes efter lagerprincippet. Valg af beskatningsprincip for et selskabs porteføljeaktier skal vælges i forbindelse med indsendelse af selskabets selvangivelse i 2010, og valget kan som udgangspunkt ikke ændres. STATUSSKIFTE Skifter aktier kategori (fx fra datterselskabsaktier til porteføljeaktier) anses dette for en afståelse og genanskaffelse
til handelsværdi, hvilket kan forekomme også uden den enkelte aktionærs aktive køb/salg, f.eks. hvis der foretages en rettet emission, som den enkelte aktionær ikke deltager i. VæRNSREGLEN MOD BRUG AF MELLEMHOLDINGSELSKABER (”omvendte juletræer”) Skattereformen indeholder en værnsbestemmelse vedrørende ”mellemholdingselskaber” for at imødegå, at selskabsaktionærer, der ejer porteføljeaktier, indsætter et fælles holdingselskab, der ved dets direkte ejerskab af de underliggende aktier i driftsselskabet bevirker, at disse udgør datter/koncernselskabsaktier. I dette tilfælde skal mellemholdingselskabets aktionærer anses for direkte at eje aktierne i driftsselskabet. Værnsreglen finder anvendelse, såfremt følgende 4 betingelser alle er opfyldt: 1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsog koncernselskabsaktier (dvs. et holdingselskab). 2. Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. 3. Mere end 50% af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af danske selskaber, der ved direkte ejerskab ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet. 4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet. En typisk struktur, der vil blive ramt af de nye værnsregler på trods af, at 10% ejerskabskravet ellers som udgangspunkt er opfyldt i hvert ejerled, er følgende, jf. figur 1. I dette tilfælde vil mere end 50% af aktierne i mellemholdingselskabet (”MH”) være ejet af danske selskaber der ved direkte ejerskab af driftsselskabet (”D”) ikke kunne modtage skattefrit udbytte fra D, og dermed vil værnsreglen finde anvendelse, med mindre nogle af de førnævnte betingelser ikke er opfyldt. Værnsreglen medfører således, at de personlige aktionærers holdingselskaber (H1-H5) skal anses for at eje aktierne i D direkte (8% hver). H1-H5 vil derfor som udgangspunkt skulle medregne urealiserede gevinster og tab på aktierne i D efter et lagerprincip. Såfremt der udloddes udbytte fra D til MH, skal H1-H5 anses for at have modtaget et skattepligtigt udbytte, og hvis MH afstår aktierne i D, skal H1-H5 ligeledes anses for at have foretaget et skattepligtigt salg af aktierne i D. Da salg mellem de enkelte aktionærer kan bevirke, at MH omfattes af reglen eller falder udenfor, er det i den forbindelse vigtigt, at ejeraftaler (tidl. aktionæroverenskomster) udfærdiges på en hensigtsmæssig måde for de enkelte aktionærer. På nuværende tidspunkt er der stadig en række uafklarede punkter omkring reglernes fortolkning. Nedenfor har vi nævnt nogle eksempler på relevante overvejelser og muligheder for biotekselskaber vedrørende de enkelte betingelsers opfyldelse. UDVALGTE PROBLEMSTILLINGER Mellemholdingselskabets primære funktion Værnsreglen finder kun anvendelse på mellemholdingselskaber, der ejer datterselskabsog koncernselskabsaktier, og derved vil et selskab, der udelukkende ejer porteføljeaktier, ikke være omfattet af værnsreglen. Ved overvejelser omkring investeringer i porteføljeaktier bør det vurderes, om investeringen med fordel kan foretages igennem et selskab, der ikke i forvejen fungerer som holdingselskab. Det bør også vurderes i den konkrete situation, om et specifikt selskab udgør et mellemholdingselskab eller ej, ud fra hvor mange datterselskabsog porteføljeselskabsaktier dette ejer og aktionærsammensætningen i selskabet. Figur 2 P1 H1 8% P2 H2 23% P3 H2 23% MH D Reel økonomisk virksomhed Det er ikke fuldstændig afklaret, hvordan ”reel økonomisk virksomhed” skal forstås, men da biotekselskaber eller disses selskabsaktionærer ofte vil have et ønske om at få indflydelse på driften i det underliggende porteføljeselskab, kan dette bevirke, at mellemholdingselskabet kan siges at udøve ”reel økonomisk virksomhed” vedrørende aktiebesiddelsen som følge af bestyrelsesarbejde m.v. Denne test skal i hvert tilfælde undergives en konkret vurdering. Minoritetsaktionær omfattes utilsigtet af værnsreglen I figur 2, vil P1, der i forvejen er skattepligtig af dennes avancer og udbytter i MH (8%) kunne blive skattepligtig af avancer/udbytter, som MH oppebærer fra driftsselskabet på trods af, at MH ikke har videreudloddet beløbet. Dette skyldes, at MH omfattes af værnsreglen. Værnsreglen rammer derfor i dette tilfælde en minoritetsaktionær i MH, der i forvejen er ramt af reglerne vedrørende ejerskab i MH, hvilket ikke oprindeligt var tilsigtet med reglerne. Porteføljeaktionærer i mellemholdingselskabet Såfremt mere end 50% af aktionærerne i mellemholdingselskabet ejer aktier i selskabet som porteføljeaktier, finder værnsreglen ikke anvendelse. I begyndelsen af et biotekselskabs levetid, vil denne undtagelse formentlig ikke undtage aktionærerne fra bestemmelsen, 40% P4 H3 23% P4 H4 23% dAnsk Biotek 1 25
Page 1 and 2: DANSK BIOTEK MAGASINET FOR DANSK BI
Page 3 and 4: edaktion dansk Biotek Ansvarshavend
Page 5 and 6: af fossile brændstoffer. Det gæld
Page 7 and 8: www.faenodesign.dk 4493-0610 I N S
Page 9 and 10: Den nye hjemmeside af sygdomsområd
Page 11 and 12: Bruker Optics Protein concentration
Page 13 and 14: med projekter indenfor biotek områ
Page 15 and 16: C M Y CM MY CY CMY K det, som ALK n
Page 17 and 18: struktur i forhold til dette produk
Page 19 and 20: øvrige projekter, der alle er egen
Page 21 and 22: Med en generelt forbedret hemicellu
Page 23: C M Y CM MY CY CMY K at spørgsmål
Page 27 and 28: pArtnering in sCAndinAViA BioTech F
Page 29 and 30: tilsvarende brug i en produktion af
Page 31 and 32: now and again, things just won’t

Dansk Biotek Magasinet nr. 1 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?