Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Vi har i denne rapport belyst validiteten af
registerdata. For Dødsårsagsregisteret gælder
det generelt, at en kyndig og korrekt
udfyldelse af dødsattesten, en høj obduktionsrate
og indhentning af supplerende oplysninger
inden den endelige kodning af
dødsårsager har betydning for registerets
kvalitet. Det påhvilede tidligere embedslægerne
at kontrollere kvaliteten af dødsårsagsregistreringen.
Det skete ud fra en konkret
gennemgang af dødsattesterne og en
tilbagemelding til de læger, der ikke havde
udfyldt attesten korrekt. Kodepersonalet i
registeret var specialtrænet og klassifikationen
af dødsårsager blev overvåget af lægefagligt
personale. Med den nuværende overgang
til elektronisk dataoverførelse af dødsattestens
oplysninger til Dødsårsagsregisteret
kan validiteten af data blive påvirket,
såfremt der ikke samtidigt sker en forøget
overvågning af dødsattesternes kvalitet og
en øget instruktion af lægerne i kodning af
dødsårsager og udfyldelse af dødsattest.
Data i LPR om sygehuskontakter pga. selvmordshandlinger
er behæftet med en række
fejl, som i det væsentlige skyldes praksis ved
registreringen af skadestuekontakter og
utilstrækkelig instruks af skadestuepersonalet,
først og fremmest sekretærerne. Kontaktårsagskoden
skal registreres straks ved
patientens ankomst til skadestuen, for at de
øvrige data kan indgå i databasen, dvs. i det
grønne system eller lignende base. Men det
vil ofte først være muligt at angive kontaktårsagen
ved afslutningen af skadestuebesøget.
Det ville derfor optimere registreringen,
såfremt praksis ændres, således at det er
den behandlende læge, der angiver kontaktårsagskoden
samtidigt med, at der registreres
ICD10 koder for sygdomme/skader. Instruksen
i Fællesindholdet kan forbedres,
således at skadestuepersonalet forstår betydningen
af kodereglerne og kan anvende
dem i praksis.
Der er en række muligheder for at forbedre
registreringen af sygehuskontakter pga.
selvmordshandlinger. NOMESKO klassifikationen
af kontaktårsager er på to-ciffer niveau,
hvilket gør det muligt at skelne mellem
selvmordsforsøg og anden form for selvskade.
Kodning på to-ciffer niveau ville således
muliggøre at klassificere de forskellige typer
af selvskade (selvmordsforsøg, selvmutilation
mm). Alternativt kunne definitionen af
kontaktårsagskode ændres til alene at omfatte
selvmord/selvmordsforsøg og anden form
for selvtilføjet skade defineres ved en anden
kontaktårsagskode.
Der er aktuelt indført nogle begrænsninger i
registreringen af sygdoms/skadekoder
(ICD10 koder) på de somatiske skadestuer i
forhold til at angive kontaktårsagskode 4.
Der anvendes andre koder for selvmordshandlinger
på psykiatriske skadestuer. Reglerne
kan med fordel harmoniseres.
Statens Institut for Folkesundhed har siden
1994 medtaget oplysninger om selvmordsadfærd
i de landsdækkende sundheds- og
sygelighedsundersøgelser og vil fremover
gennem disse undersøgelser kunne følge
udviklingen heri. Undersøgelserne giver rig
mulighed for at sammenholde selvmordsadfærd
med anden risikoadfærd og vurdere
betydningen af sociale, alders- og kønsmæssige
faktorer. Samkøringen med registerdata
i DANCOS (Danish National Cohort Study)
åbner for en lang række undersøgelser af
kontaktmønsteret til sundhedsvæsenet og
dødeligheden blandt personer med selvmordsadfærd
i forhold til levevilkår og risikoadfærd.
Men værdien af disse sidstnævnte
analyser afhænger også af validiteten af
registerdata.
Selvmord i Danmark Side 15