Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

5Etniske forskelle i selvmordsrisikoen i Danmark
Af Vanita Sundaram
5.1 Baggrund
Etniske minoriteter udgør ca. 5 % af den
danske befolkning i 2004 (Danmarks Statistik
2004). Det har derfor i stigende grad
været relevant at belyse og beskrive trivsel,
levevilkår, sundhedsstatus, og adgang til
sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter
i Danmark. De foreliggende undersøgelser
påviser klare forskelle i levestandard, sundhedsstatus,
sygdomsforekomst og sundhedsadfærd
blandt personer af anden etnisk
herkomst end dansk (Schmidt 2002; Nielsen
2002, Jeppesen & Nielsen 1998). Der foreligger
dog ikke megen viden omkring etniske
forskelle i (risikofaktorer for) dødelighed.
Denne information er væsentlig i forhold til
forebyggelse og planlægning af sundhedstilbud
og forebyggelsestiltag udfra et multietnisk
perspektiv.
I udlandet har der været betydelig fokus på
etniske forskelle i forekomsten af selvmordsforsøg
og selvmord (Raleigh & Balarajan
1992; Hjern & Allebeck 2002). Der er hovedsageligt
tale om europæiske undersøgelser,
men der er også foretaget talrige undersøgelser
af etniske forskelle i sundhedsstatus,
sygelighed og dødelighed med baggrund i
den amerikanske befolkning. Da indvandringsmønstret
i Amerika er markant anderledes
end i Europa, antages det, at europæiske
studier om etniske forskelle i selvmordsdødelighed
udgør det mest hensigtsmæssige
sammenligningsgrundlag. Engelske undersøgelser
fokuserer primært på indvandrere af
asiatisk herkomst og finder, at især asiatiske
kvinder har en særlig høj risiko for selvmordsforsøg
og selvmord sammenlignet med
den engelske befolkning (Neeleman, Mak &
Wessely 1997; Raleigh 1996). Til gengæld har
asiatiske mænd ofte en signifikant lavere
selvmordsrisiko end engelske mænd.
Også i de nordiske lande er der kommet øget
opmærksomhed på etniske forskelle i selvmordsforekomsten.
Således har flere svenske
befolkningsundersøgelser fundet at
indvandrere er signifikant overrepræsenteret
i selvmordsstatistikkerne, og at selvmordsrisikoen
er særligt forhøjet blandt indvandrere
fra Rusland, Finland, Danmark og Norge.
Desuden viser selvmordsrisikoen sig at være
højere for indvandrergrupperne i Sverige end
i deres respektive oprindelseslande i 90% af
tilfældene (Ferrada-Noli 1997; Johansson et
al. 1997; Hjern & Allebeck 2002).
Der findes kun meget få undersøgelser, der
belyser selvmordsforekomsten blandt etniske
minoriteter i Danmark til trods for, at
risikofaktorerne for selvmordsadfærd – og
dermed selvmordsforekomsten – må antages
at være forskellige fra etniske danskere.
Den eksisterende viden om etniske forskelle i
dødelighed er hovedsageligt baseret på den
grønlandske befolkning i Danmark. Der er
påvist betydelige forskelle i risikofaktorer for
dødelighed, blandt andet i kost, livsstil og
risikoadfærd (Bjerregaard & Curtis 2002;
Bjerregaard 1997).
Der er gennemført enkelte undersøgelser om
risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg
og etniske forskelle heri (Bille-Brahe
2001; Qin et al. 2003). En registerbaseret
undersøgelse fandt en betydelig lavere selvmordsrisiko
blandt udenlandskfødte kvinder
end for danskfødte kvinder. Denne forskel
blev ikke fundet blandt mændene (Qin et al.
2003). Undersøgelsen tog højde for sociale
og kønsrelaterede faktorer, der kan have
indflydelse på selvmordsrisikoen fx socioøkonomisk
status og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Opgørelser fra Center for Selvmordsforskning
i henholdsvis 2000 og 2001 konkluderede, at
blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var
selvmordshyppigheden lavere end i den
danske befolkning generelt. Selvmordshyppigheden
blandt indvandrernes efterkommere
var derimod markant højere end blandt
danskere i tilsvarende aldersgrupper. Der er
dog tale om et meget lille materiale, og grup-
Selvmord i Danmark Side 59