Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

tetssygehus, 22,4% af skadestuekontakterne på Køge Sygehus og 12,5% på Bispebjerg Hospital. Kontaktårsagskode 8, ”andet”, er anvendt i forbindelse med en lang række diagnoser. Hyppigst Z-koder, fx for rådgivning uden specifikation og blod-alkohol test. Men der indgår også diagnosekoder som hornhindebetændelse/irritation, fremmedlegemerest i bløddele, komplikationer til indføring af kateter i urinveje, lændesmerter og insektstik. Det er således en broget blanding af skadestuekontakter, hvoraf en række kunne have været specificeret med kontaktårsagskode ulykke eller følgetilstande. Tabel 6.2 Omfanget af skadestuekontakter registreret som ”andet” og ”uoplyst”, og som skyldes forgiftning/overdosis af alkohol eller lægemidler samt læsioner på hals og underarme/hænder, LPR 2003 Kontaktårsagskode "Andet" Uoplyst kontaktårsag F100, alkoholforgiftning 816 147 F190, forgiftn. psykoaktivt stof 7 0 R989,R999 død uden specifikation 260 324 S11, sår på hals 13 3 S10, halslæsion 29 11 S51, sår underarm 240 68 S55, karlæsion underarm 6 0 S60, overfladisk håndledslæsion 740 233 S61, sår håndled,hånd 931 285 S623, brud håndledsknogle 155 65 T36, forgiftni. Antibiotika 60 10 T39, forgiftn. Svage smertestill. 82 29 T40, forgiftn. Stærke smertestill. 84 14 T41, forgiftn. Bedøvelsesmiddel 0 1 T42, forgiftn. Sovemiddel mm 47 12 T43, forgiftn. Psykofarmaka 51 14 T50, ikke specif. Lægemiddel 79 15 T51, alkoholforgiftn. 65 8 T659, uspecificeret forgiftning 211 6 T719, kvælning 3 0 I alt 3879 1245 Kontaktårsagerne ”andet” og ”uoplyst” dækker også læsioner, forgiftninger og død ved ankomsten til skadestuen uden oplyst årsag. I 2003 var i alt 5.124 patienter registreret med disse kontaktårsagskoder samtidigt med, at aktionsdiagnosen var enten forgiftning/overdosis alkohol eller medicin eller en læsion på hals eller underarm/hånd, hvilket kunne indikere at det har drejet sig om et selvmordsforsøg (Tabel 6.2). Kontaktårsag ved lægemiddelforgiftning Der er markant forskel fra sygehus til sygehus i registreringen af kontaktårsagskode ved sygehuskontakter pga. lægemiddelforgiftninger. På Odense Universitetssygehus er 96% af alle skadestuekontakter pga. af en lægemiddelforgiftning blevet registreret som selvskade sammenlignet med kun 9% på Bispebjerg Hospital, 3% på Køge Sygehus og 1,5% på Næstved Sygehus. Det er erfaringen, at der kan være tvivl om intentionen bag stofmisbrugeres og alkohol- Selvmord i Danmark Side 67
Side 68 påvirkede personers indtagelse af lægemidler i mængder ud over anbefalet dosis. Drejer det sig om ulykkestilfælde eller bevidst selvskadende adfærd med selvmord for øje? Denne tvivl synes ikke at påvirke registreringen i Odense, hvor kun 1,8% af skadestuekontakterne i forbindelse med lægemiddelforgiftning er registreret som betinget af ulykke. Figur 6.2 illustrerer de markante forskelle i registreringen af kontaktårsagskoder ved skadestuekontakter pga. lægemiddelforgiftninger (T36-T50). Kontaktårsagskoder for sygdom, vold, senfølge, ”andet” og uoplyst er sammenlagt og sammenlignet med andelen, der henholdsvis har kontaktårsagen ulykke eller selvskade. Figur 6.2 Fordelingen af kontaktårsager ved skadestuekontakter i 2003 pga. lægemiddelforgiftninger, udvalgte sygehuse Køge Ålborg Næstved Århus KH Odense Glostrup Bispebjerg 0% 20% 40% 60% 80% 100% For indlagte patienter gælder sammen variation i kodningen. På Odense Centralsygehus er 64% af indlagte patienter med lægemiddelforgiftningerne kodet som selvskade/selvmordsforsøg mod 12% på Bispebjerg Hospital, 10% på Køge Amtssygehus og 8% på Næstved Centralsygehus. Kontaktårsag ved alkoholforgiftninger Alkoholforgiftninger omfatter både ICD10 koderne F100 og T510, T519. Ifølge Fællesindholdet for kodning af skadestuekontakter skulle det ikke være muligt at angive selvskade/selvmord, ulykke eller vold som kontaktårsag, når aktionsdiagnosen ikke er inden for ICD10 koderne S og T. Men i alt 324 af 5.646 skadestuekontakter (6%), der har aktionsdiagnosen F100, er registreret med kontaktårsagskode 2, 3 eller 4 – og på Odense Universitetssygehus er kontaktårsagen Kontaktårsager 1, 3, 5, 8 og 9 Kontaktårsag 2, ulykke Kontaktårsag 4, selvskade registreret som 4 for i alt 15% af 399 skadestuekontakter med aktionsdiagnose F100. Figur 6.3 og 6.4 viser, at der også er forskelle fra sygehus til sygehus i registreringen af kontaktårsag ved skadestuekontakter pga. alkoholforgiftning – og at der specielt for Odense Universitetssygehus er kønsforskelle i, hvorvidt kontaktårsagen registreres som selvskade eller ulykke. En større andel af disse kontakter er registreret som selvmord end som ulykke, når det drejer sig om kvinder, end når det drejer sig om mænd, henholdsvis 12% og 7%. Derudover er der igen markant forskel i registreringen af kontaktårsagskoden ved alkoholforgiftninger mellem Odense Universitetssygehus og de øvrige sygehuse, idet fx Århus Kommunehospital, Glostrup Sygehus og Bispebjerg Hospital ikke har registreret alkoholforgiftninger med kontaktårsag 4 for selvskade.
Page 1 and 2:
Udviklingen belyst ud fra registerd
Page 3 and 4:
Selvmord i Danmark Markant fald i s
Page 6 and 7:
Indhold 1 Sammenfatning ...........
Page 8 and 9:
1Sammenfatning Af Karin Helweg-Lars
Page 10 and 11:
Landspatientregisteret Landspatient
Page 12 and 13:
pr. år blandt 10-14-årige drenge
Page 14 and 15:
I perioden 1995 til 2004 er der obs
Page 16 and 17:
Vi har i denne rapport belyst valid
Page 18 and 19: 2Baggrund Af Karin Helweg-Larsen I
Page 20 and 21: Referencer Agerbo, E. (2003a) Risk
Page 22 and 23: WHO/EURO Multicentre study on paras
Page 24 and 25: 3Datakilder Af Karin Helweg-Larsen
Page 26 and 27: Figur 3.1 viser udviklingen i andel
Page 28 and 29: Figur 3.3 Selvmord i Danmark 1971-2
Page 30 and 31: Ulykkesklassifikationen blev i midt
Page 32 and 33: Tabel 3.2 Aktionsdiagnoser inden fo
Page 34 and 35: og hvorvidt svarpersonen nogensinde
Page 36 and 37: Referencer Ahlm, K., Eriksson, A.,
Page 38 and 39: 4Selvmord i Danmark 1920-2001 Af Kn
Page 40 and 41: Figur 4.1 Dødeligheden ved selvmor
Page 42 and 43: Figuren på modstående side viser,
Page 44 and 45: 4.4 Selvmord 1920-2001 Det årlige
Page 46 and 47: Figur 4.8 Selvmord i Danmark 1920-2
Page 48 and 49: Mændenes selvmordsrate ved hængni
Page 50 and 51: tydeligt, at ændringerne i selvmor
Page 52 and 53: 4.8 Selvmord blandt børn og unge 1
Page 54 and 55: 4.10 Regionale variationer 1970- 20
Page 56 and 57: Figur 4.27 Dødsfald registreret me
Page 58 and 59: 4.12 Forgiftningsdødsfald og drukn
Page 60 and 61: 5Etniske forskelle i selvmordsrisik
Page 62 and 63: Referencer Schmidt G. Betydningen a
Page 64 and 65: 6Sygehuskontakt ved selvmordshandli
Page 66 and 67: Tabel 6.1 Procentvise fordeling af
Page 70 and 71: Figur 6.3 Fordelingen af kontaktår
Page 72 and 73: skadestuekontakt pga. en selvskade/
Page 74 and 75: Kontaktårsag ”sygdom” og ”an
Page 76 and 77: I den yngste aldersgruppe, de 11-20
Page 78 and 79: 6.7 Aktuel registreringspraksis på
Page 80 and 81: Udviklingen i sygehuskontakter ud f
Page 82 and 83: Antallet af kontakter opdelt på de
Page 84 and 85: 7Selvrapporteret selvmordsadfærd S
Page 86 and 87: ias). Man taler om hukommelses bias
Page 88 and 89: Figur 7.3. Forekomst af selvmordsfo
Page 90 and 91: stress. På ingen af de viste trivs
Page 92 and 93: Tabel 7.2 Udviklingen i helbred og
Page 94 and 95: Referencer Center for selvmordsfors
Page 96 and 97: 8Selvrapporteret selvmordsadfærd o
Page 98 and 99: 90 (0,9%) haft en psykiatrisk konta
Page 100 and 101: Tabel 8.7 Dødelighed af alle årsa
Page 102: Rapporten beskriver udviklingen i s
show all

Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?