Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Side 92
de, at selvmordsadfærden er årsagen til den
forringede helbredssituation.
7.6 Sammenfatning
Forekomsten af selvmordstanker og selvmordsforsøg
inden for det seneste år er
uændret i perioden 1994 til 2000 (henholdsvis
6,9% og 0,4% (363 pr. 100.000) af voksne
danskere). På landsplan svarer det til, at der
årligt blandt voksne (16-årige eller derover) er
ca. 296.000 med selvmordstanker og 15.000
personer, der forsøger selvmord. Det skønnes,
at 50-60% af de selvrapporterede selvmordsforsøg
er kendt i sundhedsvæsenets
registreringer.
Forekomsten af både selvmordstanker og
selvmordsforsøg er højst i de yngste aldersgrupper
og aftager stejlt med stigende alder.
I alle aldersgrupper er der lidt flere kvinder
end mænd med selvmordsadfærd. Faktorer
associeret med selvmordsadfærd er: at være
enlig, at have været udsat for trusler om vold,
at have været udsat for seksuelle overgreb,
at være daglig ryger, ikke at gøre noget for at
bevare eller forbedre eget helbred, at have
dårligt psykisk helbred, at have haft psykiske
symptomer inden for de seneste 14 dage, at
have haft kontakt til psykolog samt sygefravær
(kun erhvervsaktive). En hypotese om at
kunne klassificere selvmordsadfærden på et
kontinuum i henhold til alvorlighedsgrad
kunne ikke bekræftes – men det generelle
mønster var, at personer med både selvmordstanker
og selvmordsforsøg var dårligst
stillet, dvs. de havde det dårligste netværk,
de dårligste levekår, den dårligste livsstil,
det dårligste helbred og den dårligste helbredsbetingede
livskvalitet.
Risikoen for at have selvmordstanker er syv
gange så høj blandt personer med tidligere
selvmordsadfærd (selvmordstanker og/eller
selvmordsforsøg) som blandt personer uden
selvmordsadfærd. Ligeledes er der markante
helbredsmæssige langtidseffekter af tidligere
selvmordsadfærd, idet både helbredstilstanden
og den helbredsrelaterede livskvalitet
i løbet af en 6-årig periode var relativt
mere (men ikke signifikant) forringet blandt
personer med tidligere selvmordsadfærd end
blandt personer uden. Dette skal ses i lyset
af, at der allerede i udgangspunktet i 1994
var signifikant forskel på gruppen med og
uden selvmordsadfærd. En forskel som således
opretholdes og endog tenderer til at blive
uddybet.