Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

More documents

Recommendations

Info

Figur 7.3. Forekomst af selvmordsforsøg inden for det seneste år 16-19 år 20-24 år 25-44 år 45-66 år 67-79 år 80+ år I alt Kilde: Kjøller (2002) 0 1 1 2 2 3 3 I 2000 oplyste i alt 3,2% af voksne danskere nogensinde at have forsøgt at tage deres eget liv. På basis af opgørelser fra Fyns Amt, som er baseret på de rutinemæssige registreringer, der sker i sundhedsvæsenet, vurderede Sundhedsstyrelsen (1998), at der årligt er ca. 10.000 personer, der forsøger at tage deres eget liv. I 2000 var raten for selvmordsforsøg for mænd og kvinder under ét 188 pr. 100.000 (164 pr. 100.000 for mænd og 210 pr. 100.000 for kvinder). Udviklingen 1990- 1999 viser generelt faldende forekomst af selvmordsforsøg men i 2000 og 2001 atter en stigning (Center for selvmordsforskning, 2005). Stigningen er især sket blandt de 15- 19 årige og de 20-29 årige kvinder). Resultaterne fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen viser således en næsten dobbelt så høj forekomst af selvmordsforsøg (363 pr. 100.000), som den forekomst der registreres i Fyns Amt (188 pr. 100.000). På basis af 1994-undersøgelsen skønnedes det, at 50-60% af selvrapporterede selvmordsforsøg er kendt i sundhedsvæsenet (Kjøller og Helweg-Larsen 2000). Resultaterne fra 2000-undersøgelsen bekræfter dette skøn og giver således et solidt grundlag for vurdering af selvmordsforsøgenes mørketal. Mænd Kvinder Procent 7.4 Faktorer associeret med selvmordsadfærd blandt 16-35 årige Analysen af faktorer associeret med selvmordsadfærd er baseret på data fra 2000undersøgelsen. I stedet for at belyse faktorerne særskilt for henholdsvis selvmordstanker og selvmordsforsøg er de belyst under ét, samtidigt med at det er forsøgt at kategorisere selvmordsadfærden i henhold til en formodet alvorlighedsgrad (figur 7.4). Der er således testet en hypotese om, at de forskellige former for selvmordsadfærd kan indplaceres på et kontinuum i forhold til alvorlighedsgrad. Den mest alvorlige kategori rummer personer, som nogensinde har gjort et selvmordsforsøg, og som har haft selvmordstanker inden for det seneste år. Den næst mest alvorlige gruppe rummer personer med tidligere selvmordsforsøg men uden selvmordstanker inden for det sidste år. Mindst alvorligt betragtes gruppen, der alene har haft selvmordstanker inden for det seneste år. Selvmord i Danmark Side 87
Side 88 Figur 7.4. Klassifikation af forskellige former for selvmordsadfærd Selvmordstanker (Har De inden for det sidste år tænkt på at tage Deres eget liv, selvom De faktisk ikke vile gøre det?) Ja Nej Selvmordsforsøg (Har De nogensinde forsøgt Ja Selvmordsforsøg og selvmordstanker Selvmordsforsøg at tage Deres eget liv?) Kilde: Nørlev et al (2005) Nej Selvmordstanker Ingen selvmordsadfærd De mange indikatorer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen gav grundlag for en meget bred beskrivelse af forhold associeret med selvmordsadfærd: Socio-demografiske karakteristika (køn, alder, uddannelsesniveau og samliv) Ydre helbredsrisici og levekår (socialt netværk, vold, trusler om vold, seksuelle overgreb, ulykker sidste år, arbejdsmiljø, arbejdsløshed og økonomiske problemer) Livsstil (hash, tobak, alkohol, BMI, fysisk aktivitet i fritiden og seksuel orientering) Fysisk og psykisk funktionsevne (selvvurderet helbred, stress, psykisk velbefindende og energi) Symptomer/sygelighed (nervøse lidelser, psykiske symptomer, fysiske smerter og begrænsninger af varig karakter) Sygdomsadfærd (regelmæssig brug af medicin, brug af beroligende medicin de seneste 14 dage, kontakt til praktiserende læge, psykolog og sygefravær). I en multivariat analyse var 9 af de 36 undersøgte indikatorer signifikant associeret med selvmordsadfærd: at være enlig, at have været udsat for trusler om vold, at have været udsat for seksuelle overgreb, at være daglig ryger, ikke at gøre noget for at bevare eller forbedre eget helbred, dårligt psykisk helbred, forekomst af psykiske symptomer inden for de seneste 14 dage, kontakt til psykolog og sygefravær (kun erhvervsaktive) (Norlev et al., 2004). Ideen om en alvorlighedsgradient i selvmordsadfærden kunne ikke bekræftes i undersøgelsen. Analyserne er illustreret i figur 7.5 og 7.6. Hvad angår socialt netværk har størst andel blandt personer med både selvmordsforsøg og selvmordstanker og mindst andel blandt personer uden selvmordsadfærd dårligt socialt netværk. Men andelen med dårligt socialt netværk i de forskellige kategorier af selvmordsadfærd afspejler ikke den forventede alvorlighedsgradient (figur 7.5). Figur 7.5 Andel med dårligt socialt netværk blandt personer med forskellige former for selvmordsadfærd Både selvmords-forsøg og selvmordstanker Aktuelle selvmordstanker 20 15 10 5 0 Ser familie og venner mindre end en gang om måneden Kilde: Nørlev et al (2005) Kan ikke eller kun måske få hjælp og er tit eller nogen gange uønsket alene Hvad angår trivsel rapporterer personer uden suicidal adfærd at have bedst trivsel, målt på selvvurderet helbred, at føle sig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til og stress. Personer med både selvmordsforsøg og selvmordstanker rapporterer i størst omfang dårligt selvvurderet helbred og forekomst af
Page 1 and 2:
Udviklingen belyst ud fra registerd
Page 3 and 4:
Selvmord i Danmark Markant fald i s
Page 6 and 7:
Indhold 1 Sammenfatning ...........
Page 8 and 9:
1Sammenfatning Af Karin Helweg-Lars
Page 10 and 11:
Landspatientregisteret Landspatient
Page 12 and 13:
pr. år blandt 10-14-årige drenge
Page 14 and 15:
I perioden 1995 til 2004 er der obs
Page 16 and 17:
Vi har i denne rapport belyst valid
Page 18 and 19:
2Baggrund Af Karin Helweg-Larsen I
Page 20 and 21:
Referencer Agerbo, E. (2003a) Risk
Page 22 and 23:
WHO/EURO Multicentre study on paras
Page 24 and 25:
3Datakilder Af Karin Helweg-Larsen
Page 26 and 27:
Figur 3.1 viser udviklingen i andel
Page 28 and 29:
Figur 3.3 Selvmord i Danmark 1971-2
Page 30 and 31:
Ulykkesklassifikationen blev i midt
Page 32 and 33:
Tabel 3.2 Aktionsdiagnoser inden fo
Page 34 and 35:
og hvorvidt svarpersonen nogensinde
Page 36 and 37:
Referencer Ahlm, K., Eriksson, A.,
Page 38 and 39: 4Selvmord i Danmark 1920-2001 Af Kn
Page 40 and 41: Figur 4.1 Dødeligheden ved selvmor
Page 42 and 43: Figuren på modstående side viser,
Page 44 and 45: 4.4 Selvmord 1920-2001 Det årlige
Page 46 and 47: Figur 4.8 Selvmord i Danmark 1920-2
Page 48 and 49: Mændenes selvmordsrate ved hængni
Page 50 and 51: tydeligt, at ændringerne i selvmor
Page 52 and 53: 4.8 Selvmord blandt børn og unge 1
Page 54 and 55: 4.10 Regionale variationer 1970- 20
Page 56 and 57: Figur 4.27 Dødsfald registreret me
Page 58 and 59: 4.12 Forgiftningsdødsfald og drukn
Page 60 and 61: 5Etniske forskelle i selvmordsrisik
Page 62 and 63: Referencer Schmidt G. Betydningen a
Page 64 and 65: 6Sygehuskontakt ved selvmordshandli
Page 66 and 67: Tabel 6.1 Procentvise fordeling af
Page 68 and 69: tetssygehus, 22,4% af skadestuekont
Page 70 and 71: Figur 6.3 Fordelingen af kontaktår
Page 72 and 73: skadestuekontakt pga. en selvskade/
Page 74 and 75: Kontaktårsag ”sygdom” og ”an
Page 76 and 77: I den yngste aldersgruppe, de 11-20
Page 78 and 79: 6.7 Aktuel registreringspraksis på
Page 80 and 81: Udviklingen i sygehuskontakter ud f
Page 82 and 83: Antallet af kontakter opdelt på de
Page 84 and 85: 7Selvrapporteret selvmordsadfærd S
Page 86 and 87: ias). Man taler om hukommelses bias
Page 90 and 91: stress. På ingen af de viste trivs
Page 92 and 93: Tabel 7.2 Udviklingen i helbred og
Page 94 and 95: Referencer Center for selvmordsfors
Page 96 and 97: 8Selvrapporteret selvmordsadfærd o
Page 98 and 99: 90 (0,9%) haft en psykiatrisk konta
Page 100 and 101: Tabel 8.7 Dødelighed af alle årsa
Page 102: Rapporten beskriver udviklingen i s
show all

Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?