Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Tabel 3.2 Aktionsdiagnoser inden for kontaktårsagskode 4, LPR, 2004
ICD 10 Sygdomskategorier Skadestue kontakter Heldøgnspatienter
Antal % Antal %
A. Infektionssygdomme 1 0,03
B Virale infektioner mm 1 0,03
C + D Svulster 1 0,04
E Endokrine sygdomme 1 0,03 1 0,04
F Psykisk sygdom 98 2,70 36 1,46
G Nervesygdomme 1 0,03
I Hjerte-karsygdom 5 0,14 4 0,16
J Luftvejssygdom 1 0,03 10 0,40
K Mave-tarmkanalsygdom 4 0,11 55 2,23
L Hudsygdomme 7 0,19
M Muskel- og bindevævssygdomme 1 0,03
N Urinvejs- og kønssygdomme 1 0,04
R Symptomer og udefinerede tilstande 38 1,04 1 0,04
S Læsioner 1320 36,23 143 5,79
T Forgiftninger og visse læsioner 1501 41,20 2198 88,99
X Selvpåførte skader 25 0,69 2 0,08
Y Skader med usikker opståelsesmåde 3 0,08
Z Kontakter til sundhedsvæsenet 36 1,00 18 0,73
Der skal ifølge reglerne i Fællesindhold for
basisregistrering af sygehuspatienter 2005
ved sygehuskontakt pga. en lægemiddelforgiftning
udover ICD10 koden for arten af
forgiftning også angives en specifik kode
for lægemiddelets art, ATC-tillægskode. I
nærværende undersøgelse af registreringspraksis
er der ikke medtaget analyser
af registreringen af ATC-tillægskoder. En
nylig undersøgelse af registreringen af
lægemiddelforgiftninger i Danmark 1996-
2001 har påvist, at halvdelen af registreringerne
ikke var forsynet med en ATC kode,
og at der i 20% ikke var overensstemmelse
mellem diagnose og den rapporterede ATC
kode (Friis-Hansen et al. 2004).
Kvaliteten i registreringen af sygehuskontakter
som følge af selvmordshandlinger er
tidligere vurderet på et hospital i Hovedstadsområdet
og fundet behæftet med en
række fejl, som gør det vanskeligt at identificere
sådanne kontakter ud fra registerdata
(Hvid & Wang, 2005).
I kapitel 6 gennemgås den aktuelle registreringspraksis
med fokus på mulighe-
derne for at afgrænse sygehuskontakter
pga. selvmord/selvmordsforsøg.
3.3 De nationale sundheds- og
sygelighedsundersøgelser
Statens Institut for Folkesundhed gennemfører
med jævne mellemrum undersøgelser
af den voksne, danske befolknings sundheds-
og sygelighedstilstand og de faktorer,
der er af betydning for sundhedstilstanden:
Sundhedsadfærd, sundhedsvaner,
livsstil, levekår, helbredsrisici i arbejde
og miljø, sundhedsmæssige ressourcer
mm. Undersøgelsesprogrammet kaldes i
daglig tale SUSY-undersøgelserne (se også
Rasmussen og Kjøller 2004).
Den første landsdækkende repræsentative
undersøgelse blev gennemført i 1986-87 og
siden er der gennemført undersøgelser i
1994 og 2000 (Rasmussen et al 1987, Kjøller
et al 1994, Kjøller og Rasmussen (red)
2002). I 1991 gennemførtes en specifik
undersøgelse af muskel- og skeletsygdom.
Selvmord i Danmark Side 31