Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Side 80
Figur 6.8 Udviklingen i skadestuekontakter
ud fra en udvidet definition af selvskade/selvmordshandling
blandt kvinder, 1995-
2004, fordelt på 10-års aldersgrupper. Rate,
antal pr. 100.000
Rate pr. 100 000
250
200
150
100
50
0-9 10-19 20-29
30-39 40-59 60+
0
1995 1997 1999 2001 2003
6.9 Kontakter til psykiatriske skadestuer
Data i Det Centrale Psykiatriregister beskriver
antallet af kontakter til psykiatriske skadestuer.
I figur 6.9 vises udviklingen i antallet
af kontakter blandt alle mænd og kvinder i
perioden 1995 til 2004, identificeret ud fra
den udvidede definition af selvmord/selvmordsforsøg,
inklusive de specifikke
ICD10 koder for selvskade, X60-X84..
Antallet af kontakter er langt lavere end antallet
af kontakter til somatiske skadestuer
for selvskade/selvmordsforsøg.
I modsætning til de registrerede kontakter
pga. selvskade/selvmordshandling på somatiske
skadestuer er der ikke markant overvægt
af kontakter blandt kvinder. I enkelte år
er der endog flere kontakter blandt mænd
end kvinder.
Det relative lave årlige antal registrerede
kontakter til psykiatriske skadestuer for
formodet selvmordshandling indikerer, at
langt de fleste af denne type patienter først
kontakter eller indbringes til en somatisk
skadestue og derfra evt. indlægges på en
psykiatrisk sengeafdeling. Der er ikke medtaget
data om ambulante kontakter eller
indlæggelser på psykiatriske afdelinger, idet
disse ikke vil være den primære kontakt til
sygehusvæsenet i forbindelse med selvmordsforsøg.
Figur 6.9 Antal kontakter til psykiatriske skadestuer blandt mænd og kvinder, 1995-2004, udvidet
definition og inklusive specifikke ICD10 koder for selvmordshandlinger.
140
120
100
80
60
40
20
0
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
Mænd
Kvinder