Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Side 78
øgning blandt kvinder og mest udtalt blandt
de yngre kvinder.
Figur 6.5 og 6.6 viser udviklingen i raten for
sygehuskontakter pga. selvmordshandlinger
i perioden 1995 til 2004 for mænd og for
kvinder opdelt på 10års aldersgrupper. Raten
er alene beregnet ud fra sygehuskontakter,
der er registrerede med kontaktårsagskode
4, og er angivet pr.100.000 mand eller kvinde.
Figur 6.5 Udviklingen i registreret kontaktårsagskode
4 blandt mænd, 1995-2004, fordelt
på 10-års aldersgrupper. Rate, antal pr.
100.000.
Rate pr. 100 000
0-9 10-19 20-29
30-39
250
40-59 60+
200
150
100
50
0
1995 1997 1999 2001 2003
Figur 6.6 Udviklingen i registreret kontaktårsagskode
4 blandt kvinder, 1995-2004, fordelt
på 10-års aldersgrupper. Rate, antal pr.
100.000
Rate pr. 100 000
250
200
150
100
50
0-9 10-19 20-29
30-39 40-59 60+
0
1995 1997 1999 2001 2003
Blandt mænd er raten for sygehuskontakter
registreret som betinget af en selvskade/selvmordshandling
nogenlunde konstant
i perioden 1995 til 2004. Blandt 10-29-årige
kvinder er stigningen i kontaktrate mest
udtalt i blandt de 10-19-årige fra 1999 og
frem.
Den iagttagede udvikling i sygehuskontakter
for selvmord/selvmordsforsøg blandt de
unge kvinder kan tolkes på forskellig måde.
Der kan være tale om en reel stigning i antallet
af selvskader, eller der kan være sket en
ændring i opfattelsen og dermed registreringen
af intentionen bag indtagelse af fx en
kombination af alkohol og smertestillende
lægemidler.
En anden faktor, der kan influere på vurderinger
af udviklingen i selvmordshandlinger
ud fra data i LPR, er aktuelle ændringer i
adgangen til skadestuebehandling. Der er
inden for de seneste år sket sammenlægning
af sygehusfunktioner og lukning af skadestuer.
I tilslutning til sygehuses modtagelser
er der tillige oprettet vagtlægecentraler. De
varetager formentlig behandlingen af en del
akutte skader herunder mindre alvorlige
forgiftninger. Vagtlægecentralerne har ikke
indberetningspligt til LPR. Den aktuelle omlægning
af akut funktionerne i sygehusvæsenet
kan derfor medføre, at data i LPR ikke
dækker det fulde omfang af selvtilføjede
skader (selvmordshandlinger), som kræver
lægebehandling, og at disse data i registeret
i al fald ikke er sammenlignelige over tid.