Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

XIIC. No. 12.
Til Nord fra Bangsort førte en Ort mod Nord, kun Spor af Malm.
I øvre Vargas fandtes kun malmsprængt Berg.
I Drifterne mellem øvre No. 8 og 9 og 9 og 10 fandtes fra 1/4- 1/2 Lktrs.
Malm, mellem No. 8 og 9 kisig, mellem 9 og 10 god Malm.
Overstiger Olsen har ladet optage en Mængde Tværprofiler af Gruben og
vil derved have paavist, at der forekommer Hoiderygge og Forsænkninger, der
skulle være Retningslinie for den rette Ertsgang. Denne, antager han, er forladt
med de nederste Drifter, og at den er at søge længere mod Nord. Han antager,
at det ikke er tilfældigt, at Gruben paa flere Steder i sine sydlige Drifter
antager en anden Karakter, idet baade Skifer og Erts er af en anden
Beskaffenhed og Svovlkis optræder mere eller mindre overveiende. Medens
man intetsteds til Nord ser Tegn til Grubens Ophør, tror han, at man paa flere
Steder i de sydlige Orter er naaet, om ei den Grændse, saa dog den Zone,
hvor Gangen antager en forskjellig Karakter.
Undersøgelserne mod Nord har dog endnu ikke fort til nogen Bekræftelse
af denne Overstigerens Hypothese. De tagne Profiler forekom mig heller ikke
saa paatagelig at vise Rygge og Forsænkninger i en bestemt Retning, at man
deraf kunde drage Slutning, at Ertsgangen ikke skulde være forfulgt efter ret
Spor, og selv om saadanne Rygge og Dale bestemt kunde paavises, vilde det
formentlig ikke derfor være nogen absolut Nødvendighed for, at Ertsleiestedet
skulde følge samme. Imidlertid er Overstigerens Undersøgelser af Interesse, og
er jeg fuldt enig med ham i, at der foretages saadanne i det nordre Felt,
saamegetmere, som de ikke kunne være forbundne med synderlig store Udgifter.
Jo flere Karter man optager og Undersøgelser man foretager til Belysning af
Ertsforekomsten, desto bedre er det.
2. Nybergs Grube.
Her var ligeledes optaget endel Profiler, men hverken ved disse eller ved
de foretagne Drifter og Undersøgelse'sarbeider var man kommen til nogen
besterntere Opklaring om, hvorvidt Ertsleiet fortsætter udenfor de tvende Sletter
til Nord og Syd.
3. Kongens og Arvedals Grube.
I øvre Udlaankningsort No. 8 mod Ost anstod 3/4 Lktr. Malm i Kongens Grube.
I nedre
I Vandfordringsort No. 7 3/4 Lktr. uren, kissprængt Malm.
I øvre Lorcks Ort ved en forrykkende Slette 34 Lktr. Malm.
I Arvedals Grube blev uddrevet Kis i Nærheden af Dagaabningen.
Af begge disse Gruber er ligeledes optaget en Mængde Profiler, og antager
Overstigeren, at Ertsen ikke har den ringe Udstrækning efter Fald, som før
har været antaget, men at den efter en Sammentrykning og et stærkere Fald
igjen vil udvide sig og antage den oprindelige Faldretning. Undersøgelser for
at konstatere denne Anskuelses Rigtighed ville blive foretagne, naar endel
nødvendige Forberedelsesarbeider ere udførte.
4. Muggruben.
I de dybeste Udlænkningsorter anstod kun ringe Malm, men deraf at ville
slutte til nogen Aftagen af Ertsrigdommen bor man ikke, denne vexler altid,
og man kunde i flere af Orterne se, at man nys forud havde havt antagelig
Malm. Ertsleiet stiger fremdeles og, skulde dette vedblive, vil det nødvendiggjøre
særegne Foranstaltninger til Veirvexlingen. Luften forekom mig allerede
nu, uagtet Arbeiderne havde været borte fra Gruben mindst et Døgn,
mindre god.
1/2