27.07.2013 Views

Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

LXIV C. No. 12.<br />

Bilag.<br />

Deraf for<br />

Jernmalmforekomster 137 Stkr.<br />

Chrommalmforekomster 68 —<br />

Kobbermalm & Svovlkis 236 —<br />

Nikkelmalm 6 —<br />

Fahlerts & Blyglands 85 —<br />

Hyttepladse 1 —<br />

Ringve pr. Trondhjem den 29de Oktober 1883.<br />

533 Stkr.<br />

Ærbødigst<br />

A. S. B achk e,<br />

konst. Bergmester.<br />

Konst. Geschworner Johnsens Beretning om Avereiens<br />

Gruber og Skjaarp.<br />

— — Dyrsetgruben er beliggende i Bodalen ca. 1 1/2 Kilometer fra,<br />

den inderste Vig af Bodalsfjorden. Denne var det i Slutningen af Fyrretiaarene<br />

nedlagte Kobberværks Hovedgrube. — — Leiet har et Strøg fra<br />

NV. til SO. og et Fald omkring 30 ° ; dets Mægtighed synes at variere mellem<br />

1 1/3 og 2 Meter. Malmen synes fuldstændigt afbygget i det øvre Parti af<br />

Gruben og viser sig nu blot. I det inderste Gesænk, No. 4, staar den bedst ;<br />

her sees ved Skram meget smuk Svovlkis og Kobberkis, den sidste temmelig<br />

blandet med Magnetkis ; østover optræder mindre Svovlkis, ligesom ogsaa<br />

Gehalten af Magnetkis tiltager, indtil den omtrent ved Midten af Gesænket<br />

No. 2 optræder alene uden nogen Gehalt af Kobber. Gesænket No. 1 stod<br />

under Vand ; det skal ifølge troværdige Meddelelser være neddrevet paa Leiet<br />

til en Dybde af 16 Meter, og er der i dette Dyb udlenket paa Gangen ca. 20<br />

Meter til Vest, ved hvilken Drift der havdes god Kobbermalm. I Retningen<br />

imod dette Gemenk og ca. 27 Meter under dets Mundlochs Plan er der fra<br />

Dagen og i en Længde af ca. 80 Meter inddreven en Stoll ; 5 Meter fra denne<br />

Skram har man overskaaret en Magnetkisgang, hvorpaa den er lenket til begge<br />

Sider og drevet nogle Meter opad. Denne er dog neppe Hovedgangen, hvorfor<br />

ogsaa Stollens Drift er ført forbi den. Inde i Gruben findes større Masser af<br />

løsbrudt Berg, hvoraf vist meget Malm maa kunne udskeides, ligesom der<br />

udenfor Gruben i Dagen sees store Hauge med mahnholdigt Grus, hvoraf der<br />

ved Udvaskning maa kunne udvindes meget nyttigt Gods. Der staar for<br />

Dyrsetgrubens Vedkommende sluttelig til at omtale, at Malmleiet ledsages af<br />

tydelige Skjøler saavel i det Hængende som især i det Liggende, og at Bjerget<br />

viser sig særdeles fast.<br />

Omtrent 500 Meter i NO. for Dyrsetgruben ved Foden af Fjeldskrænten<br />

findes Skarhaugskjærp et; dette er kun ubetydeligt drevet ; opefter Fjeldvæggen<br />

er ingen Gang at se, men fandt jeg i Bunden nogle Nyrer af pen<br />

Kobbermalm blandet med Magnetkis.<br />

I Sydvest for Dyrsetgruben i det Dalføre, som fra Hoelsgaardene i sydlig<br />

Retning strækker sig op til Nekstadsætrene, findes St okdals grub e n, Pager-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!