Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...
Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...
Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
LXIV C. No. 12.<br />
Bilag.<br />
Deraf for<br />
Jernmalmforekomster 137 Stkr.<br />
Chrommalmforekomster 68 —<br />
Kobbermalm & Svovlkis 236 —<br />
Nikkelmalm 6 —<br />
Fahlerts & Blyglands 85 —<br />
Hyttepladse 1 —<br />
Ringve pr. Trondhjem den 29de Oktober 1883.<br />
533 Stkr.<br />
Ærbødigst<br />
A. S. B achk e,<br />
konst. Bergmester.<br />
Konst. Geschworner Johnsens Beretning om Avereiens<br />
Gruber og Skjaarp.<br />
— — Dyrsetgruben er beliggende i Bodalen ca. 1 1/2 Kilometer fra,<br />
den inderste Vig af Bodalsfjorden. Denne var det i Slutningen af Fyrretiaarene<br />
nedlagte Kobberværks Hovedgrube. — — Leiet har et Strøg fra<br />
NV. til SO. og et Fald omkring 30 ° ; dets Mægtighed synes at variere mellem<br />
1 1/3 og 2 Meter. Malmen synes fuldstændigt afbygget i det øvre Parti af<br />
Gruben og viser sig nu blot. I det inderste Gesænk, No. 4, staar den bedst ;<br />
her sees ved Skram meget smuk Svovlkis og Kobberkis, den sidste temmelig<br />
blandet med Magnetkis ; østover optræder mindre Svovlkis, ligesom ogsaa<br />
Gehalten af Magnetkis tiltager, indtil den omtrent ved Midten af Gesænket<br />
No. 2 optræder alene uden nogen Gehalt af Kobber. Gesænket No. 1 stod<br />
under Vand ; det skal ifølge troværdige Meddelelser være neddrevet paa Leiet<br />
til en Dybde af 16 Meter, og er der i dette Dyb udlenket paa Gangen ca. 20<br />
Meter til Vest, ved hvilken Drift der havdes god Kobbermalm. I Retningen<br />
imod dette Gemenk og ca. 27 Meter under dets Mundlochs Plan er der fra<br />
Dagen og i en Længde af ca. 80 Meter inddreven en Stoll ; 5 Meter fra denne<br />
Skram har man overskaaret en Magnetkisgang, hvorpaa den er lenket til begge<br />
Sider og drevet nogle Meter opad. Denne er dog neppe Hovedgangen, hvorfor<br />
ogsaa Stollens Drift er ført forbi den. Inde i Gruben findes større Masser af<br />
løsbrudt Berg, hvoraf vist meget Malm maa kunne udskeides, ligesom der<br />
udenfor Gruben i Dagen sees store Hauge med mahnholdigt Grus, hvoraf der<br />
ved Udvaskning maa kunne udvindes meget nyttigt Gods. Der staar for<br />
Dyrsetgrubens Vedkommende sluttelig til at omtale, at Malmleiet ledsages af<br />
tydelige Skjøler saavel i det Hængende som især i det Liggende, og at Bjerget<br />
viser sig særdeles fast.<br />
Omtrent 500 Meter i NO. for Dyrsetgruben ved Foden af Fjeldskrænten<br />
findes Skarhaugskjærp et; dette er kun ubetydeligt drevet ; opefter Fjeldvæggen<br />
er ingen Gang at se, men fandt jeg i Bunden nogle Nyrer af pen<br />
Kobbermalm blandet med Magnetkis.<br />
I Sydvest for Dyrsetgruben i det Dalføre, som fra Hoelsgaardene i sydlig<br />
Retning strækker sig op til Nekstadsætrene, findes St okdals grub e n, Pager-