Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

More documents

Recommendations

Info

C. No. 12. xxvii Gruben, hvorfor store Betænkeligheder for Grubens Fremtid har været udtalt af forskjellige Fagmænd. Overstiger Oluf Olsen, hvis Død i forrige Aar var et føleligt Tab for Værket, delte dog ikke den Frygt, som den forandrede Karakter af Grubefeltet indenfor Gaflingen har fremkaldt, men støttet til en Mængde Tværprofiler, som han havde optaget, antog han, at man under Forfølgelsen af enkelte lovende Malmansamlinger, som kun skulde være et lokalt Fænomen, lidt efter lidt er kommen forlangt mod Syd, medens Grubens „Hovedspalte" skulde være at søge længer mod Nord. Uagtet der blandt Værkets Funktionærer er delte Meninger om Olsens Forklaring af de nuværende Fænomener i Storvarts Grube, have Alle været enige om, at der burde anstilles Undersøgelser for at prøve Rigtigheden af den nye Theori. Det hidtil udførte Arbeide, der har været indskrænket til „Vargas", er endnu for ubetydeligt til, at man kan udtale nogen Formening om Udsigten til ad denne Vei at naa ind paa et mere lovende Felt. Om Driften i Ny-Solskins og Nybergets Gruber er intet Nyt at melde. Gammel-Solskin, hvor Driften kan siges at have hvilet i halvandethundrede Aar, vil nu komme under ordentligt Belæ g, efterat Stollen er drevet til Gjennemslag i disse Dage. Smukke Malmpartier sees at staa tilbage fra gamle Dage, og forhaabentlig vil Røros Værk faa sine Opofrelser ved Stolldriften belønnede, da Gruben ikke synes at være ordentlig undersøgt (ialfald i Fald). Om Udlenkningsdrifterne i Kongens Grube bemærkes, at „Undre No. 8" mod Ost fører ca. 0,7 Meter Malm, Vandfordringsort „Ovre No. 8" mod Ost omkring en Meters Malm samt „No. 8 i Strøg" mod Vest ca. 2 Meters Malm og aabnende, som det synes, et ganske lovende Felt. Arvedals Grube, der ligger paa samme Forekomst som Kongens Grube, har været bearbeidet med stor Energi, og en Mængde fortrinlig Kis vundet. Arvedals Stoll er nu avanceret ca. 460 Meter ind fra Mundlochet, og det værste Arbeide paa det nærmeste færdigt. At oprenske og skinnelægge Strækfingen ind til Kongens Grubes Skakt (ca. 1 000 Meter fra Stollens Mundloch) vil blive et forholdsvis let Arbeide, hvorpaa Fordring o. s. v. gjennem Skakten vil ophøre. Transporten af den vundne Kis til nærmeste Jernbanestation paa Rørosbanen har hidtil været besørget af de Heste, som de omliggende Fjeldbygder raade over. Men skulde Driften paa Kis udvides, vil man uden Jernbaneforbindelse mellem Gruben og ROrosbanen risikere, at en større Del af Produktionen bliver liggende ved Gruben, isferdeleshed om Sneforholdene skulde blive mindre gunstige en Vinter. Det er derfor ogsaa Hensigten at bygge en Hestebane, saasnart man har overbevist sig om, at Grubens Tilgange paa Kis retfærdiggjøre et saadant Udlæg. Muggrubens Ertsforekomst stiger fremdeles, dog mindre end tidligere. Udlenkningsdrifterne have af denne Grund været temmelig generet af slet Veirvexling. Ganske vakker Malm af ca. 0,60 Meters Mægtighed anstaar i Skram. Siden Export af Svovlkis efter Aabningen af Rørosbanen blev mulig fra, disse Trakter, er Interessen for ældre forladte Kisgruber bleven vakt. Saaledes har der foregaaet noget Arbeide ved Klinkenberg N. for Aursund under temmelig lovende Udsigter, ligesom Christianus Sextus's • Felt har draget Opmærksomheden paa sig. Iaar har en Del Kis været vundet fra de gamle Berghalde ved denne Grube, og Forberedelser trufne til nærmere Undersøgelse af Forekomsten. Med Hensyn til Hyttedriften bemærkes, at den nu er koncentreret til Røros Hytte, efterat Driften ved Lovise Hytte siden denne Hyttes Brand er bleven indstillet og Smeltningen ved Eidets Hytte i indeværende
XXVIII C. No. 12. Aar indtil Videre er standset. Denne hensigtsmæssige Foranstaltning er først bleven mulig ved Rørosbanens Aabning. Det er dog Hensigten at vedligeholde Eidets Hytteetablissement, baade fordi en Reservehytte er nødvendig i Tilfælde af en Ulykke ved Hovedetablissementet paa Roros, og fordi den fortrinlig egner sig for Anvendelse ved de nye Udludningsprocesser, som Nordgrubernes Malme muligens kunne give Anledning til. Ved Hovedetablissementet er man fremdeles vel fornøjet med de nye Ovne. 2) Selbu Kobberværk. a) Grubedriften. I Lillefjeld Grube. Langsund Grube. Mandfjeld Grube. Udbrudt Berg i Kubikmeter 719,04 311,41 193,28 Produceret Kobbermalm i TOnder 1 435 205 — Svovlkis i — 340 457,5 Malm i 100 Dele Berg 42,89 % 10,05 % Svovlkis i 100 — 10,16 % 36,6 % Malmens Indhold af Kobber s% Udgift pr. Skpd. Malm Kr. 2,95 Kr. 9,21 — Svovlkis Kr. 2,26 Arbeidernes Antal 30 14 7 Driften ved Mandfjeld Grube standsede ved 10de Maaneds Udgang. I Hovedgescenket i Lillefjeld Grube, der nu er ca. 225 Meter under Stollen, anstod ved Befaringen ca. 1 Meter pen Malm med vel begrEendset Hængende. Uagtet Udstrækningen i Felt var hoist ubetydelig, er dog denne Optræden af Malm ovenpaa de mislige Udsigter i forrige Aar et lovende Tegn, og viser, at denne Grube ikke bor opgives, før Gangen er nøiagtigt undersøgt paa et større Dyb, ligesom de ikke sjeldne Ramifikationer ind i det Hængende bør prøves ved Tværslag. Langsunds Grubes Fremtid er endnu meget usikker. Der findes visselig enkelte smukke Malmnyrer, men, som det synes, uden større Udstrækning i Strøg og Fald. b) Hyttedriften. Forsmeltet röstet Malm 3 930 SWX Udbragt Skjærsten . 2 070 Forsmeltet Værk 2 490 — Udbragt Sortkobber . 304 — Garet Sortkobber . 285 — Udbragt Garkobber 248,6 — Forbrugt Trækul med Indsvinding 1 322,5 Læster. ---- Kokes . 660 Sla Rostved 130 Favne. Arbeidernes Antal . 36 Mand. Ned Meraker Hytte er i <strong>1881</strong> opført en ny Skjærstensovn for Kokessmeltning, indlagt Turbine og en ny Blæsemaskine (en Root's Blower) med Vindledning for Driften af Skjierstens- og Sortkobberovnen.
Page 2 and 3:
Af Norges officielle Statistik, Ny
Page 4 and 5:
Trykt i Ringvolds Bogtrykkeri.
Page 6 and 7: Indholdsfortegnelse. Side. Indledni
Page 8 and 9: II C. No. 12. hvorhos er udvundet e
Page 10 and 11: Iv C. No. 12. Hyttedriften, hvorved
Page 12 and 13: VI C. No. 12. Spay: Beregnet Produk
Page 14 and 15: ›. FM a.b. 'WI..., ra g '24 Is, '
Page 16 and 17: • . .4, = 0, etio•.• ...mi
Page 18 and 19: en = ...= • a. ., 4:1 ... a, •
Page 20 and 21: 8 C. No. 12. Tabel 2. Detaillerede
Page 22 and 23: 10 C. No. 12. 4111111111111111111,
Page 24 and 25: ›. ›. Isl Cn PI cp 44 ,--; G•
Page 26 and 27: , • • CI) CI) rCZ ...... • ..
Page 28 and 29: . g),-.* or c' tn .4.74 bp CD til .
Page 30: Beretninger OM BergvEerksdriften i
Page 33 and 34: Iv C. No. 12. Kobbers kj ærp i Ake
Page 35 and 36: VI C. No. 12. Hytt en var i Drift h
Page 37 and 38: VIII C. No. 12. Hyttedrift. ROraas.
Page 39 and 40: XC. No. 12. Vundet i Gamle-Gruben .
Page 41 and 42: XIIC. No. 12. Til Nord fra Bangsort
Page 43 and 44: XIV C. No, 12. var gjennemskudt og
Page 45 and 46: XVI C. No. 12. var gjensat en Barri
Page 48: Beretninger om Bergvtaerksdriften i
Page 51 and 52: XXII C. No. 12. Skj æ rp et ved Bu
Page 53 and 54: XXIV C. No. 12. A rb ei der e Værk
Page 55: XXVI C. No. 12. Beretning om Bergye
Page 59 and 60: XXX C. No. 12. har kunnet afbygge n
Page 61 and 62: XXXII C. No. 12. Ved Befaringen var
Page 63 and 64: XXXIV C. No. 12. med ca. 30 9/0. De
Page 65 and 66: C. No. 12. Bergmand, som kunde unde
Page 68 and 69: C. No. 12. XXX1X Indberetning om Be
Page 70 and 71: C. No. 12. XLI Beretning om Bergvee
Page 72 and 73: C. No. I. A amd al s liobbervw rk.
Page 74 and 75: C. No. 12. XLV Der udfærdigedes 11
Page 76 and 77: C. No. 12. XLVII forsmeltningen omt
Page 78 and 79: C. No. 12. XLIX Lillefjeld Grube. L
Page 80 and 81: C. No. 12. LI var baseret for ca. 2
Page 82 and 83: C. No. 12. LUI paa denne blev der l
Page 84 and 85: C. No. 12. LV 19) Om Kobberforekoms
Page 86 and 87: C. No. 12. LVII udsondret i smale A
Page 88 and 89: C. No. 12. LIX Udgifterne have andr
Page 90 and 91: C. No. 12. LXI Meter og førende ho
Page 92 and 93: C. No. 12. LXIII 2) Paa G aa r den
Page 94 and 95: C. No 12. LXV fj eldsgr ub en og Ne
Page 96: 1884.
show all

Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?