Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

C. No 12. LXV
fj eldsgr ub en og Nekstads kj mrpet. Til den førstnævnte, der ligger
meget høit oppe i den Østlige Dalskraaning, fandtes der for Tiden ingen Adkomst
og fik jeg saaledes ikke beseet den. I den vestre Dalskraaning og vist ikke
over 50 Meter over Dalbunden findes Nekstadskjærpet; dette er kun forsøgt
ved nogle Dages Arbeide ; men viser der sig allerede god Kobbermalm og
synes Forholdene her idetheletaget lovende for en drivværdig Ertsforekomst.
Længere i Sydvest og i en Højde over Havet af 450 Meter er Fagerfjeldsgruben
beliggende. Denne har kun været dreven ved 2 aabne Dagskjeerp. I
det vestre saa jeg en over 3 Meter mægtig Gang med næsten lodret Fald og
med Indhold af Magnetkis med Nyrer og større Partier af smuk Kobberkis uden
Svovlkis. I det østre Skjærp syntes, saavidt det stod til at bedømme for Vand
og nedraset Berg, Gangen at have mindre Mægtighed, men forøvrigt med
samme Indhold.
Paa den anden Side af Fagerfjeldshøiden og øverst oppe i den Dalsnevring,
der som en Kjedel omgiver det lille Vasdalsvand, ligger Vasdals gr u b e n. I
denne er man fra Dagen gaaen ind paa Ertsleiet med en ca. 20 Meter lang
Stoll og har man herfra sænket sig ned. Grubens Indre stod under Vand og
kunde saaledes ingen Undersøgelse af Ertsforholdene gjøres, og jeg har da kun
at holde mig til Traditionerne fra det nedlagte Kobberværks Tid. Disse gaa
enstemmig ud paa, at Gruben leverede betydeligt Kobbermalm og at den var
Værkets bedste Grube 'nest efter Dyrsetgruben. Malmen skal ogsaa her have
været kobberholdig Magnetkis uden Svovlkis, hvilket ogsaa de i Dagen liggende
Rester synes at godtgjøre.
De her beskrevne Gruber og Skjærp ligge paa det nærmeste i en og
samme rette Linie ; da denne hovedsagelig falder sammen med StrOgretningen
af Dyrsetgrubens Inddrift, turde det ikke være urimeligt at antage, at samtlige
Gruber og Skjærp tilhøre et og samme Leiested, hvilket, regnet fra Skarhaugskjærpet
til Vasdalsgruben, faar en Længde af 4 Kilometer. Men sandsynligvis
strækker det sig endnu længere ; der er paavist Ertsforekomster i Sydvest paa
Fastlandet ved Vistmes, ligesom og i Nordøst paa Freiøen ved Sildvaagnresset,
hvilke Forekomster netop ligge i den samme rette Linie som Averøens. Man
har da et Ertsfelt af 18 Kilometers Længde.