Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...
Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...
Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
C. No. 12. )axv<br />
Ialt er nu ved Svenningdal Grube siden Driftens Begyndelse til Udgangen<br />
af <strong>1881</strong> udvundet 570,66 Tons Sølvmalm, der i Freiberg er udbragt til Kr.<br />
341 718,48 og har ydet et rent Overskud af Kr. 157 042.08.<br />
Værket blev befaret i April og August d. A. Bergmester Ellefsens Stoll<br />
var ved sidste Befaring inddrevet ca. 70 Meter uden at have stødt paa Gangen.<br />
Mellemstollen var inde 155 Meter paa en stærk Kvartsgang med Arsenikkis.<br />
Ca. 100 Meter fra Stollens Mundloch sænkedes paa Gangen, som<br />
man tænkte at følge til Bundstollens Niveau, hvorpaa ei Tværslag skulde<br />
anlægges mod denne. Stollen F var inddrevet 250 Meter og havde i det<br />
sidste gjennemfaret flere Sværmere af Granit. Weidemanns Stoll er ikke<br />
dreven siden sidste Befaring. Som bekjendt, anstod Gangen vel udpræget med.<br />
indsprængte Kise i Skram af Stollen i Granit, hvorfor man sikkerlig bør gjenoptage<br />
Arbeidet her, da den lunefulde Optræden af de sølvførende Ertse, der<br />
ikke synes at være bunden til nogen Regel, som det hidtil har været muligt at<br />
komme efter, synes at tilraade, at man holder sig nogenlunde i det Niveau,<br />
som hidtil har vist sig mest sølvførende, ialfald med en Undersøgelsesdrift.<br />
Da man ikke ved Udlenkningsdrifterne har stødt paa værdifuld Erts, har man<br />
for at holde Produktionen oppe været nødt til at leve paa Beholdningerne fra<br />
tidligere Dage. Isærdeleshed har Partiet omkring Svenskorten maattet holde for.<br />
Foruden den saakaldte Hovedgang har „Mellemgangen" og „No. 2" været<br />
Gjenstand for Undersøgelse. De kunne forfølges i Dagen fra Foden af Svenningaasen<br />
i en Strækning af ca. 300 Meter og ligne i Karakter Hovedgangen.<br />
Paa No. 2 er inddrevet en Ort ca. 7 Meter.<br />
I Svenningaasen optræde flere andre Gange, som eies af forskjellige Bolag,<br />
strygende parallelt med de ovenfor nævnte. Af disse fortjener at nævnes<br />
den strax N. for Svenningdals Hovedgang • optrædende saakaldte „Jakobsgang",<br />
som i Dagen fører pen Malm af samme Karakter soin i Hovedgangen, og hvorpaa<br />
noget er arbeidet i indeværende Aar. Noget Syd for Svenningdals Grube<br />
ligger Kovhaugens Skjærp, hvis Kvartsgang er opskjærpet med en Skjæring og<br />
Ort for en Længde af 10 Meter og med en Sænkning af ca. 4 Meter. Ved<br />
Orten er Spor af Blyglands paatruffet, medens i Sænket, som ved Befaringen<br />
stod fuldt af Vand, noget mere Erts af 0,30 go Gehalt skal være fundet. Efter<br />
Fordringen at dømme, er Mængden af drivværdig Erts endnu overmaade liden.<br />
Paa Fahlertsforekomsterne i Hatfjelddalen vides ikke, at noget Arbeide<br />
har foregaaet i sidste Aar.<br />
2) Paa Hiteren<br />
har den i forrige Beretning omtalte Opdagelse af Forekom- ster af sølvførende<br />
Ertse givet Anledning til en ganske overordentlig Skjeerpningsiver. Over 500<br />
Anmeldelser om nye Fund sees alene at være indkomne i dette Aar, de fleste<br />
langs Dolinsundet følgende den her optrædende dolomitiske Kalksten. Flere<br />
Interessentskaber have konstitueret sig for at bearbeide enkelte af disse Fund,<br />
af hvilke nævnes Kristianssunds, Værkets, Brandaasens, Mørkdalens Grubebolag<br />
foruden mange andre, hvis Fund der endnu ikke har været Anledning til at<br />
inspicere. Malmen, der bestaar af Fahlerts, Blyglands og Zinkblende, optræder<br />
i et Bælte strygende fra V. til O. paa Sletter og Skjøler samt i smaa Nyrer.<br />
Uagtet Forekomstmaaden er usikker, fortjener dog enkelte Fund Opmærksomhed,<br />
da den optrædende Fahlerts efter Analyse, foretagen i England, indeholder<br />
735 Unzer pr. Ton, og Blyglandsen ca. 40 Unzer pr. Ton.<br />
Det vilde være ønskeligt, at de Bolag, der eie de vigtigste Fund mellem<br />
Dyrkolnaasset og Mørkdalen, vilde forene sig om Engagement af en kyndig<br />
3*