Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

C. No 12. XV
foretaget en ikke saa liden Afbygning og havt en kostbar Haspning, før Skakten
var drevet ret ned, syntes mindre begrundet.
Høiaasens Gru b e drives fremdeles paa samme Maade, der var dog nu
Tale om at neddrive et Gesænk og drive en Stoll ind fra Søen af. Noget
Markskeideroverdrag var dog ikke udført, saa man ikke vidste, hverken hvor
lang Stollen vilde blive eller hvor dybt Gesænket foreløbigt bør drives.
Kisen No. 2, der holder fra 36 0-38 go, havde man nu erholdt Afsætning
for mod 4 Kr. frit ombord, den øvrige Kis af omkring 43 Š Gehalt betaltes
med 13-14 Kr. Kisen har en mærkelig Lighed med den fra Lexdalen
Stjørdalen, saa det synes besynderligt, at Kisen derfra ikke skal være afsættelig.
Bestyreren, Ingeniør Lind, og Stigeren bleve paalagte at have nøie Indseende
med, at Siderne i dette 14 Favne dybe Dagbrud bleve efterseede, saa
alt Løst blev nedbrudt.
E sp etvet Gr ub e var ikke tilgjængelig, men kun et Par Favne skulde
være afsynket, siden jeg befor den forrige Aar. Gruben blev dog nu lænset,
forat en engelsk Ingeniør Holman, den forrige Bestyrer af Altens Kobberværk,
kunde faa befare den og give sin Mening om den tilkjende. Paa Gruben var
nemlig udstedt en Aktieindbydelse paa 97 000 Lstr., og var stillet i Udsigt, at
man skulde vinde 400 Tons Malm maanedlig af, saavidt mindes, 10 96 Gehalt.
Nettoudbyttet skulde nok blive 30 000 Lstr. aarlig. Her var altsaa en storartet
Humbug. Det meste, man kunde sige om Forekomsten, forekom mig at
være, at den var videre Undersøgelse værd.
En Stoll var paabegyndt, der vil blive 100 Favne lang og vil løse Gruben
i 20 Favnes Dybde. Den drives, som man antog, paa Grubens Gang, men dette
var, om end sandsynligt, dog ikke bestemt paaviseligt. Stollen var givet
altfor stærk Stigning, der strax burde rettes.
Paa Radom besaaes, tilhørende Espetvet Grubes Interessentskab :
1) S ø ndr e Grønskaret, drevet paa en Kvartsgang, der var antaget at
være en Fortsættelse af Espetvet Grubes Gang. Gangen syntes at folge
Sletter i Bergarten og holdt en meget ringe Mængde af Kobber og
Svovlkis. Et Gesænk, der skulde were neddrevet et Par Favne, stod
fuld af Vand.
2) En Anvisning paa NV. Side af Hillandsvandet omtrent 150
Favne NO. for Hillandsklubbên, ligeledes en Kvartsgang med smaa Nyrer
af Kobber og Svovlkis.
3) Hill an dskl ab b en. Paa en Gang af Kvarts og Kalkspath (Dolomit?) var
neddrevet et Gesænk, der skulde være 7 Favne dybt og have Fald mod
SO. omtrent 80 °, det stod nu fuldt af Vand. Ertsen — Kobberkis — skulde
være et Par Tommer mægtig. Meget liden Malm var at se i Dagen og
i Berghalden.
L økk ens Grub e. Afbygning blev foretaget med 4 Mand i Taget paa
Fagerlidsaalen. Forøvrigt intet nyt.
Un dals Gr u b e. Kun en Ort til Syd ved Katbullet var i Drift og anstod
nu god Kis 1 Lktr. mægtig. Arbeidsstyrken bestod blot af Stigeren og 1
Mand til.
Senjens Nikkelværk.
Gruben er drevet som aabent Dagbrud til en 9-10 Favnes Dybde, hvorefter
var gjensat en Saale, der angaves at være 4 Alen tyk. Fra Saalen var
atter neddrevet 3-4 Favne. Grubens Bredde var omtrent 4 Favne. Gangen
stryger 0—V.- og synes at kaste sig mod Syd efter en Slette samt at aftage i
Mzegtighed, der muligt er Tegn til en begyndende Udkiling. Ude mod Søen