Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

C. No. 12. xxvii
Gruben, hvorfor store Betænkeligheder for Grubens Fremtid har været udtalt
af forskjellige Fagmænd. Overstiger Oluf Olsen, hvis Død i forrige Aar var
et føleligt Tab for Værket, delte dog ikke den Frygt, som den forandrede
Karakter af Grubefeltet indenfor Gaflingen har fremkaldt, men støttet til en
Mængde Tværprofiler, som han havde optaget, antog han, at man under Forfølgelsen
af enkelte lovende Malmansamlinger, som kun skulde være et lokalt
Fænomen, lidt efter lidt er kommen forlangt mod Syd, medens Grubens „Hovedspalte"
skulde være at søge længer mod Nord. Uagtet der blandt Værkets
Funktionærer er delte Meninger om Olsens Forklaring af de nuværende Fænomener
i Storvarts Grube, have Alle været enige om, at der burde anstilles
Undersøgelser for at prøve Rigtigheden af den nye Theori. Det hidtil udførte
Arbeide, der har været indskrænket til „Vargas", er endnu for ubetydeligt til,
at man kan udtale nogen Formening om Udsigten til ad denne Vei at naa
ind paa et mere lovende Felt.
Om Driften i Ny-Solskins og Nybergets Gruber er intet Nyt at melde.
Gammel-Solskin, hvor Driften kan siges at have hvilet i halvandethundrede Aar,
vil nu komme under ordentligt Belæ g, efterat Stollen er drevet til Gjennemslag
i disse Dage. Smukke Malmpartier sees at staa tilbage fra gamle Dage, og
forhaabentlig vil Røros Værk faa sine Opofrelser ved Stolldriften belønnede,
da Gruben ikke synes at være ordentlig undersøgt (ialfald i Fald).
Om Udlenkningsdrifterne i Kongens Grube bemærkes, at „Undre No. 8"
mod Ost fører ca. 0,7 Meter Malm, Vandfordringsort „Ovre No. 8" mod Ost
omkring en Meters Malm samt „No. 8 i Strøg" mod Vest ca. 2 Meters Malm
og aabnende, som det synes, et ganske lovende Felt.
Arvedals Grube, der ligger paa samme Forekomst som Kongens Grube,
har været bearbeidet med stor Energi, og en Mængde fortrinlig Kis vundet.
Arvedals Stoll er nu avanceret ca. 460 Meter ind fra Mundlochet, og det
værste Arbeide paa det nærmeste færdigt. At oprenske og skinnelægge Strækfingen
ind til Kongens Grubes Skakt (ca. 1 000 Meter fra Stollens Mundloch)
vil blive et forholdsvis let Arbeide, hvorpaa Fordring o. s. v. gjennem Skakten
vil ophøre. Transporten af den vundne Kis til nærmeste Jernbanestation paa
Rørosbanen har hidtil været besørget af de Heste, som de omliggende Fjeldbygder
raade over. Men skulde Driften paa Kis udvides, vil man uden
Jernbaneforbindelse mellem Gruben og ROrosbanen risikere, at en større Del
af Produktionen bliver liggende ved Gruben, isferdeleshed om Sneforholdene
skulde blive mindre gunstige en Vinter. Det er derfor ogsaa Hensigten at
bygge en Hestebane, saasnart man har overbevist sig om, at Grubens Tilgange
paa Kis retfærdiggjøre et saadant Udlæg.
Muggrubens Ertsforekomst stiger fremdeles, dog mindre end tidligere.
Udlenkningsdrifterne have af denne Grund været temmelig generet af slet
Veirvexling. Ganske vakker Malm af ca. 0,60 Meters Mægtighed anstaar
i Skram.
Siden Export af Svovlkis efter Aabningen af Rørosbanen blev mulig fra,
disse Trakter, er Interessen for ældre forladte Kisgruber bleven vakt. Saaledes
har der foregaaet noget Arbeide ved Klinkenberg N. for Aursund under
temmelig lovende Udsigter, ligesom Christianus Sextus's • Felt har draget Opmærksomheden
paa sig. Iaar har en Del Kis været vundet fra de gamle
Berghalde ved denne Grube, og Forberedelser trufne til nærmere Undersøgelse
af Forekomsten.
Med Hensyn til Hyttedriften bemærkes, at den nu er koncentreret
til Røros Hytte, efterat Driften ved Lovise Hytte siden denne Hyttes
Brand er bleven indstillet og Smeltningen ved Eidets Hytte i indeværende