27.07.2013 Views

Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

Tabeller vedkommende Norges Berværksdrift i Aarene 1880, 1881 ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

XLVI C. No. 12.<br />

At dømme om den mere eller mindre rationelle Drift ved et Bergværk<br />

uden at kjende alle de Faktorer, hvoraf dens Ordning til enhver Tid er afhængig,<br />

er ubetimeligt, og den, som efter et flygtigt Besøg ved et Værk eller af tabellariske<br />

Oversigter vover at tale om gammeldags Driftsmaade og Øve sit kritiske<br />

Talent, risikerer lettelig at maatte tage sine Domme tilbage, naar han selv faar<br />

Skoen paa, og virkelig vil lægge an paa sand økonomi. Han vil da kunne<br />

overbevise sig om, at man som oftest med Alvor har forsøgt at følge med i de<br />

Forbedringer, som Tekniken til enhver Tid kan opvise, saavidt den Økonomiske<br />

Evne tillader. Uagtet det ligeoverfor et Værk som Røros maaske findes mindre<br />

nødvendigt at minde om, at samtnes Funktionærer jevnlig arbeider paa Forbedringer<br />

og Besparelser i Driften, tror jeg, at det vil være af almindelig Interesse<br />

at blive bekjendt med følgende Opgaver, som skyldes Værkets administrerende<br />

Direktør:<br />

a) med Hensyn til Bergbrydningen.<br />

Ved samtlige Gruber blev i Femaaret :<br />

1857--1861 udbrudt 554 259 Skg Berg med 490 Mand<br />

0: gjennemsnitlig pr. Md. 1 131 Skg<br />

1868-1872 — 752 405 Skg Berg med 455 Mand<br />

0: gjennemsnitlig - 1 654 —<br />

1878-1882 — 852 304 Skg Berg med 41.1 Mand<br />

o gjennemsnitlig - - -- 2 074 —<br />

altsaa i sidste Femaar 82,5 % mere pr. Mand end i det førstnævnte Femaar.<br />

Grunden til den opnaaede større Effekt er foruden Anvendelsen af stærkere<br />

Sprængstoffe og Staalbor Indførelsen af Enmandsboring og, navnlig i Muggruben,<br />

bredere Orter.<br />

b) med Hensyn til Forsmeltningen ved Røros Hytte.<br />

I Femaaret 1869-1873 forsmeltedes 79 775,7 Skg Malm i 1 134 2/24 Døgn<br />

med et Forbrug af 11 051 Læster Kul (tt, 580 g)<br />

0: pr. Døgn 22 510 (g- og pr. TE Kul 3,983 TE Raamalm (4,795 FE<br />

Beskikning).<br />

I Femaaret 1878-1882 forsmeltedes 22 951,19 Tons Malm (29 173,38<br />

Tons Beskikning) i 1 561 /24 Døgn med et Forbrug af 9 722 Læster Kul<br />

og 30 609 Tdr. Kokes<br />

0: pr. Don 29 401 Raamalm (37 371,8 g Beskikning) og pr. TE<br />

Brændmaterial (1 Td. Kokes =-- 116 g) 4,994 ft Raamalm (6,349 ir<br />

Beskikning).<br />

Med Hensyn til Sortkobbersmeltningen i de samme Femaar oplyses, at<br />

1869-1873 forsmeltedes 27 629,7 Skg Værk i 1 10P/24 Døgn med et<br />

Forbrug af 6 705 Læster Kul •<br />

0: pr. Døgn 8 028,9 Ska' Værk (11 931,9 it Beskikning) og pr. 'FE Trækul<br />

2,016 g. Værk (3,234 'FE Beskikning) ;<br />

1878-1882 forsmeltedes 8 296,64 Tons Værk (12 528,49 Tons Beskikning) i<br />

2 059 17/24 Døgn med et Forbrug af 6 521 Læster Kul og 18 027 Tdr.<br />

Kokes (à 116 g)<br />

0: pr. Døgn 8 056,1 ft Værk (12 165,3 g Beskikning) og pr. g Brændmaterial<br />

2,825 7 Værk (4,266 FE Beskikning).<br />

Ved Skjærstensmeltningen er der altsaa i Femaaret 1878-1882 opnaaet<br />

34 9 større Forsmeltning af Beskikning pr. Døgn, og pr. g Bmendmaterial ca.<br />

32 mere forsmeltet end i Femaaret 1869-1873. Ved Sortkobbersmeltningen,<br />

ved hvilken de gamle Ovne have været benyttede uforandrede, er Døgn-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!