Download tekstsamlingen til Tanzania-samlingen (pdf)

HVERDAGSLIV/HUSHOLD
Selvom både mænd og kvinder arbejder i marken, så er det daglige arbejde i
landsbyen er meget kønsopdelt. Kvinderne tager sig primært af madlavning og
børnepasning. Mens det praktiske arbejde i markerne deles, har mændene
hovedansvaret for alt, der har at gøre med landbruget, og de fleste aktiviteter, der
rækker ud over husholdet.
I landsbyen står man op før eller samtidig med at solen står op klokken seks.
Skoleeleverne møder klokken syv i skolen, og på samme tid er de fleste af de voksne
og de større børn, der er færdige med skolen, på vej til markerne. Nogle dage bliver
kvinderne hjemme og ordner forskellige ting i og omkring hjemmet. Om dagen foregår
alle aktiviteter uden for huset, idet det simpelt hen er for varmt til at arbejde inden for.
Faktisk bruger man næsten kun huset til at sove i.
Husarbejdet er meget mere omstændeligt end man som dansker forestiller sig. Når
der skal bruges vand må dette hentes ved én af landsbyens vandposter. Tidligere
skulle man gå længere for at hente vand, men i 1986 byggedes et vandanlæg med
toogtyve vandhaner. Det er disse vandposter som Danida, og dermed den danske
stat, har ydet økonomisk og teknisk assistance til at oprette. Vandet hentes i store
spande, som hver rummer tyve liter. Selv tiårige piger kan balancere med de tunge
vandspande på hovedet. De skal blot have hjælp til at løfte spanden op på hovedet.
Det hænder også, at små drenge bliver sendt afsted efter vand, men de bærer ikke
spanden på hovedet.
Al madlavning foregår over åben ild. Mange huse har et separat køkkenhus, ellers er
køkkenet et separat rum. Det er fordi røgen fra bålet svier i øjnene. Ildstedet er
bygget op af seks mursten, der er stablet to og to og placeret så en gryde kan
balancere herpå. Veddet til bålet er længere kæppe og pinde som man tager med
hjem på vej fra marken. Pindene stikkes ind imellem murstenene efter at der først er
tændt op med kvas. Pindene skubbes langsomt ind i bålet efterhånden som de
brænder. Over dette bål tilberedes hver dag den stive majsgrød, ugali.
Tilberedningen er simpel. Vand og majsmel koges op under omrøring indtil grøden
bliver stiv. Inden tilberedningen skal majskernerne deles fra skallerne, og kærnerne
skal males. En rigtigere betegnelse for dette er stødning. Majskornene stødes i en
stor morter. Dette kan ses på et af lysbillederne. Morterskålen er skåret af en udhulet
træstamme. Der bindes et klæde om morteren for at holde indholdet nede i morteren.
Den mest typiske tilbehør til majsgrøden er brune bønner som har småkogt i flere
timer.
Før i tiden brugte man udelukkende lerkrukker som gryder til madlavningen. Nu
bruger man mest metalgryder som er nemmere at håndtere og rengøre, og som ikke
går i stykker. Alligevel er der mange der siger, at når maden skal være rigtig god er
det bedst at bruge lerkrukker. De er bedre til at tilberede maden i, fordi de giver
maden en bedre smag. I dag er mange køkkenting af plastic. For eksempel spande,
krus, øser, baljer. Man bruger dog fortsat mange husholdningsgenstande som er
Side 13 af 57 - Generel tekst