Download tekstsamlingen til Tanzania-samlingen (pdf)

LANDBRUG
For folk i landsbyen er landbruget hovederhverv. Samtlige indbyggere har deres
marker (shambaer), hvor der dyrkes afgrøder både til eget forbrug og til videresalg. I
landsbyen Ngahokora i det sydvestlige Songea distriktet ligger markerne både helt
inde i landsbyen op til husene, og længere væk, op til flere timers gang fra landsbyen.
Ofte har en familie sine fjerne marker i nærheden af, hvor familien boede inden
landsbysammenføringen i 1974.
De to hovedafgrøder er majs og tobak. Samtidig med at majs sælges, er det en
subsistensafgrøde, det vil sige at majs dyrkes af hver familie til eget forbrug. Alle i
landsbyen spiser majsgrød, ugali, mindst en gang om dagen. Tobak er den afgrøde,
der bringer flest penge til landsbyen. Inden for de seneste år har flere hvide
sydafrikanske tobaksopkøbere bosat sig i Songea-distriktet. De har lavet en ordning
med tobaksdyrkerne, hvor bønderne kan få kunstgødning, der fremmer jordens
udbytte, på kredit. Denne ordning ligner de gamle kooperativer, men disse fungerede
ikke efter hensigten. På den måde sikrer man handlen med tobak for både opkøberne
og bønderne. Ud over tobak og majs dyrkes der i mindre omfang bønner, hirse og ris
som salgsafgrøder. Endelig dyrker folk nogle grøntsager til eget forbrug. Disse relativt
få afgrøder betyder samtidig, at kosten for de flestes vedkommende er meget
ensformig. Sammen med en række andre faktorer betyder det at en del folk, særligt
børnene, der jo skal bruge ekstra meget vitaminer og næring til at vokse, lider af en
mild form for fejlernæring.
Landbruget i landsbyen er meget enkelt, rent teknisk, sammenlignet med det danske
landbrug. Alt arbejde udføres per håndkraft og det vigtigste redskab er hakken
(jembe), som der findes et eksempel af i samlingen. Op til regntiden arbejder både
kvinder, mænd og børn på højtryk for at gøre jorden klar til såning. Se hvordan
arbejdet foregår på lysbillederne. Fordi det er så varmt, kan man allerede en dag eller
to efter såning og den første regn se små grønne spirer titte frem.
Høsten foregår med en slags le, eller panga, der er en stor bredbladet kniv. Man
opbevarer afgrøderne, eksempelvis majs, i forrådshuse, der står på pæle, for at holde
dyr væk.
SKOLEN
I selv den mindste landsby i Tanzania er der en grundskole. Den hedder shule ya
msingi, som betyder grundskole. Ordet shule stammer fra tiden da landet var en tysk
koloni. Børnene går der fra første til syvende klasse. Derefter følger gymnasiet, der i
Tanzania hedder secondary school til sjette klasse. Grundet myndighedernes ønske
om at integrere samtlige landets beboere i det at være tanzanianer undervises der i
de samme ting over hele landet og på det samme sprog, swahili. Langt de fleste ude
på landet har også et lokalt sprog, som der tales i hjemmet, ved leg osv.
Grundskolen er gratis, men forældrene skal dog sørge for nogle af bøgerne,
skrivehæfter og skoleuniform. Skal man læse videre på secondary school, koster det
Side 15 af 57 - Generel tekst