3108#Hav&Kaj 07_01_12.indd - Esbjerg Havn

helst også med få meters nøjagtighed i
forhold til den last, der venter på kajen
- så skal lodsens ordrer både på broen
og til bugsér- og slæbebåde følges på
sekundet, uden at nogen begynder at
stille spørgsmål, fastslår Jens Peter
Fjord. - Det kræver, at skibsføreren og
alle andre har 100%’s tillid til lodsen.
Og i kritiske situationer er det ofte en
pædagogisk krævende opgave, der
også kalder på alle ens psykologiske
evner.
- Men det er nødvendigt, at det
fungerer sådan, for hvis ikke ordren
udføres med det samme, så sker der
altså noget, som ikke skulle være sket,
understreger lodserne.
Her skal man holde tungen lige i munden,
viser lodserne Leif Christensen og Jens
Peter Fjord.
- Det volder da som regel heller
aldrig problemer. Det er jo netop de
ansvarlige skibsførere, der anmoder
om lodshjælp, fordi de ønsker at være
på den sikre side og undgå skader på
skib og last. Og de er selvfølgelig helt
indstillet på at modtage den hjælp,
de selv har rekvireret, siger Jens Peter
Fjord.
Kultur og professionalisme
- Fra det øjeblik, vi står på broen, så er
vi i princippet rådgivere for skibsføreren,
men reelt overtager vi sejladsen,
og det har han det som regel godt
med, fortsætter Jens Peter Fjord. - Vi
oplever kun enkelte gange, at en skibsfører
for eksempel synes, at vi sejler
lidt for hurtigt. Men så må vi jo forklare
ham, at det er nødvendigt på grund af
de lokale tidevandsforhold.
- Nogle af skipperne på selv de helt
store skibe, der sejler ofte på Esbjerg,
ville sikkert nok i godt vejr selv kunne
sejle skibet helt til kaj. Men det er
også et spørgsmål om kultur, om man
rekvirerer lodshjælp eller ej, fortæller
Jens Peter Fjord. - Det er helt klart, at
de sydlandske nationers skibsførere,
for eksempel på Grimaldi Line, i langt
højere grad ønsker at blive aflastet af
lodshjælp end for eksempel de nordi-
Det frie lodsarbejde
I gamle dage brugte man Kikkebjerget
på Fanø til at holde udkik efter
skibe, der var på vej ind til Esbjerg,
og herfra signalerede man så til de
esbjergensiske fiskere, der kunne
tjene en ekstra skilling ved at lodse
skibene sikkert i havn.
Også efter at Skalling Lodserierne
blev oprettet i 1884, var Kikkebjerget
lodsernes udkikspost.
Senere dannedes Lodseriet Esbjerg,
og lodserne kom ind under Farvandsvæsenet
og skulle have en særlig
bevilling til at drive lodsvirksomhed.
I 1980’erne, da der var høj aktivitet
i skibsfarten, foretog Lodseriet
Esbjerg ca. 3.000 lodsninger med
8-9 faste lodser.
Den 1. november 2002 skete der en
sammenslutning af flere lodserier
til Bælt- & Fjordlodseriet, der fik
hovedkontor i Fredericia og foruden
Esbjerg dækker farvandene omkring
Fredericia, Odense, Kalundborg og
Aabenraa.
Lodser på finansloven
For ganske nylig, nærmere betegnet
den 1. december 2006, kom der så
en ny lodslov, hvorefter alle danske
lodser blev underlagt staten i Det
Danske Lodsvæsen. Det betyder
ske skibsførere, der mange gange helst
vil selv.
- Men man kan jo også kalde de
sydlandske skibsføreres indstilling til
prioritering af skibets og lastens sikkerhed
for topprofessionel, konstaterer
lodserne.
blandt andet, at lodserne, der før
havde delt en fast procentdel af de
indsejlede honorarer mellem sig,
nu kom på finansloven med fast
løn, ligesom det nu blev muligt for
private lodsselskaber at byde ind på
såkaldt regional lodsning, men ikke
på gennemsejlingslodsning. Der er
dog udsigt til, at dette bliver muligt
efter en ny lov, der forventes at
komme i 2007.
Et nyt organ, Lodstilsynet, skal
kontrollere, at alle lodser opfylder
bestemte minimumskrav.
Lodsning frigives
Men lodserne i Esbjerg frygter, at
eventuelle nye lodsselskaber vil
drive ”cherry picking”, altså kun gå
efter de attraktive lodsninger, mens
staten, der fortsat har lodsforsyningspligten,
så kun får overladt de
små, mindre lukrative lodsninger.
På basis af erfaringer fra andre dele
af verden, hvor denne model har
været praktiseret, og hvor de nye
lodsselskaber har givet op efter kort
tid, frygter Esbjerg-lodserne tillige,
at det vil kunne efterlade skibstrafikken
i risikofyldte områder i stor
usikkerhed, hvilket også vil kunne
indebære miljømæssige risici.
Hav&Kaj marts 2007 9