Whistleblowing ud fra Niklas Luhmann Kan f nomenet afindiv

1.3. TEORI
I min søgen efter et mønster hos individer, der udtaler sig i pressen, og i min indsnævring
af personkredsen til alene at omfatte whistleblowers, udeblev det forventede resultat.
Jeg kunne ikke genkalde et mønster, som tager sit afsæt i individet og derfor har jeg valgt
at se nærmere på Luhmanns teori, hvor individet ikke er i fokus.
Fænomenet whistleblowing i relation til Challenger eksemplet, hvor det internt i
organisationen er en faglig gruppering som whistleblower overfor en politisk gruppering,
understreger, at det ikke er individet, der er i fokus. Eksemplet viser snarere, at der er tale
om grupperinger/systemer, der er bærere af fænomenet. Mit teorivalg bliver derfor
yderligere bekræftet.
1.4. EMPIRI
Min empiri består af at beskrive fænomenet whistleblowing, herunder den gængse
opfattelse. Den gængse opfattelse er beskrevet med udgangspunkt i de bøger og artikler
benævnt note 1. For yderligere at illustrere problemstillingen omkring fænomenet, vælger
jeg at beskrive en konkret case om whistlebloweren Frank Grevil. Casens empiri er dels
hentet fra hans egen udlægning af sagen, dels diverse artikler, jf. kapitel 4.4.
1.5. BEGRÆNSNINGER
I skrivende stund har jeg et udgangspunkt for min problemstilling, hvor mine blinde pletter
bliver min begrænsning. Det interessante ved mine blinde pletter er, at d har flyttet sig i
min proces og formentlig vil flytte sige yderligere inden rejsen ender. Et eksempel på en af
mine blinde pletter, som i skrivende stund er blevet helt central for min problemstilling, er,
at jeg startede med at fokusere på begrebet individ og er endt med at forsøge at
afindividualisere individbegrebet. Det betyder, at jeg i henhold til Luhmann, har flyttet mig
fra det, jeg så, til det jeg ikke kunne se – en af mine blinde pletter. Det interessante er at
erfare, hvilke blinde pletter der når at blive afdækket undervejs på min rejse og samtidig
medfører, at der bliver gjort plads til yderligere blinde pletter.
Rejsen slutter aldrig og dermed er det centralt at konstatere, at min analyse er et
øjebliksbillede, som er i konstant udvikling.
Side 12 af 54