Whistleblowing ud fra Niklas Luhmann Kan f nomenet afindiv

Som tidligere ansat i forsvaret lækkede Frank Grevil i 2004 fortrolige oplysninger af etiske
grunde og har i januar 2009 modtaget en international pris for sit mod som whistleblower.
Større organisationer som DanskeBank, Vestas mv. har i dag implementeret deres egen
politik for whistleblowing.
Forsvaret, som en stor offentlig organisation, har ikke forholdt sig til begrebet
whistleblowing.
Den gængse 1 opfattelse af fænomenet whistleblowing har individet som centralt begreb til
forskel fra Luhmann, som ikke opererer med begrebet individ. Luhmann opererer med
personer i sin begrebsverden, men personer er ikke centrale i hans systemteori.
Ved en nærmere granskning af teorikomplekset og Luhmanns hovedbudskab om, at hans
teoriapparat er et forsøg på at mindske kompleksiteten for at forstå og forklare verden, er
interessen fæstnet ved dobbeltheden i min problemstilling, som jeg beskriver nedenfor.
Iagttagelse og blinde pletter er centrale begreber i Luhmanns teorikompleks og
dobbeltheden i min problemstilling er interessant. Luhmann opererer med systemer i sin
systemteori.
Ved at jeg som person er en del af et studiesystem, der iagttager et andet system for at
søge efter en problemstilling, er jeg qua min rejse blevet en anden ordens iagttager af min
problemstilling. Man kan endda advokere for en tredje- eller fjerdeordens iagttager.
Luhmanns begreber første-, anden- og tredjeordens iagttager refererer til, at man ikke
opererer som primær iagttager. Jeg – som en del af et studiesystem – er naturligvis
primær iagttager i kraft af min første problemstilling vedrørende kommunikationen i
forsvaret. Gennem min lange rejse har jeg flyttet mig således, at jeg som en del af
studiesystemet kan opfattes som en anden-, tredje- eller fjerdeordens iagttager af
problemstillingen. I takt med at det system, der iagttager, flytter sig, bliver nogle af de
blinde pletter afdækket og nye opstår. Dobbeltheden i problemstillingen består i, at jeg
igennem mit arbejde med Luhmanns begreber ser på/iagttager begreber i relation til
whistleblowing og samtidig udgør et studiesystem, der iagttager og i skrivende stund
derfor er offer for blinde pletter. Min lange rejse har afdækket mange blinde pletter og nye
er opstået.
Som nævnt opererer Luhmann ikke med individet og derfor er det systemet, det er
interessant at se på. I ovenstående har jeg alligevel valgt at benævne individet i overført
betydning i relation til systemet, uagtet at det ikke er helt i tråd med Luhmanns tanker om
individet. Dette har jeg alene gjort af pædagogiske hensyn og i takt med gennemlæsning
af specialet vil Luhmanns opfattelse af systemer – og hvorfor individet ikke er en del af
hans systemteori – fremgå mere klart.
1 Den gængse opfattelse af fænomenet whistleblowing er en samlet opfattelse af nedenstående kilder.
Bøger: Jeppe Villadsen ”Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone”, Magaret von Platen
– ”Sanningssägare eller karriärist – en bok om civilkurage”, 2008,
Artikler: Krista E. Blaabjerg – ”Dilemmaet mellem ytringsfrihed og loyalitetspligt for privatansatte”, Gitte K.
Nørgaard – ”Ansatte i etisk dilemma om ret eller pligt til at slå alarm”, Advokat Filip Hermann & Pia Kirstine
Voldmester – ”Whistleblowing–regler kan give danske organisationer problemer”, Advokaten 10/2009, Helle
Gudiksen – ”Om at hejse advarselssignalet – whistleblowing og loyalitet”, 1998, Paul Hegedahl –
”Samvittighedens pris – eller Hvad er loyalitet”
Side 8 af 54