Whistleblowing ud fra Niklas Luhmann Kan f nomenet afindiv

More documents

Recommendations

Info

en bevidsthed, som ved hjælp af tanken udgør det psykiske systems autopoiesis. Tanker kan ikke kommunikere, blot opretholde det psykiske systems autopoiesis. Det skulle så reducere dem til alene at være adressater i samfundsmæssig evolution. Her kommer dog en nuancering ind i teorien. De psykiske systemer besidder den kvalitet, at de kan pirre de sociale systemer. Det betyder, at de sociale systemer i sin systeminterne kommunikation kan vælge at lade sin selektion af information påvirkes. Selektionsprocessen er ene og alene systemintern og dog ... Hvilke psykiske systemer går ind og pirrer hvilke sociale systemer på hvilket tidspunkt? Min opfattelse er, at den individuelle flerhed af profiler i kombination med deres historie vil gøre, at på et givet tidspunkt i forhold til et givet socialt system, vil netop et specifikt psykisk system udgøre pirringen. Selve pirringen vil have indflydelse på den systeminterne kommunikationsudvikling. Men hvorledes indflydelsen bliver, ligger udenfor det psykiske systems rækkevidde. Jeg er her midt i mit Luhmannske paradoks fra starten af min konklusion. Jeg befinder mig altså et sted, hvor al udvikling i samfundet er systembestemt, men ikke kan finde sted uden de psykiske systemer. De psykiske systemer kan pirre/forstyrre de sociale systemer, men kan ikke være en del af deres interne funktionsbestemte kommunikation. Min udfordring er nu at bestemme, hvilken indflydelse dette paradoks får på min hypotese. Ifølge min opfattelse er mennesket afindividualiseret ifølge Luhmanns systemteori. Han anerkender menneskets individualitet, idet hvert enkelt menneske er et unikum bestående af et antal psykiske systemer og i besiddelse af en historik. Dette unikum er i besiddelse af en evne til forstyrrelse knyttet an til profilen. Men mennesket er ikke et handlende subjekt. Handlinger/kommunikation finder alene sted i samfundets sociale systemer. Oftest opfattes mennesket som et handlende subjekt udstyret med moral. Jeg har allerede slået fast, at mennesket ifølge Luhmann ikke er et handlende subjekt, men hvad med moralen? I følge Luhmann findes der ikke en universalkode til moral, omkring hvilken der kan skabes konsensus i vores komplicerede verden. Det er derfor Luhmanns opfattelse, at det moderne samfund ikke er baseret på moral som en universalkode. Godt/ondt eksisterer universelt – men alene i tilknytning til et socialt systems funktion. Moral forudsætter, at en god/ond tilknytning til en systemintern kommunikation udmøntes i en persons handling, som der knyttes agtelse/ringeagt til. Med person menes her, en bærer af et systems funktionalitet, jf. Anders Fogh Rasmussen på Talerstolen, som bærer af et politisk system – Regeringen. Moral er ifølge Luhmann altså ikke knyttet til mennesket, men til de handlinger der finder sted i de funktionsbestemte systemer. Dette understøtter yderligere min hypotese. I Luhmanns systemteori, som tidligere konstateret, er det samfundet, der er i centrum, ikke mennesket. Det er den anderledeshed i perspektivet, som udgør den store forskel. Iagttagelser sker således ud fra samfundet, ikke mennesket. Det vil sige, at hypotesen om Side 48 af 54
at afindividualisere fænomenet whistleblowing ud fra Luhmann er lykkedes. Det er dog ikke lykkedes på den måde, som jeg havde forventet. Det er anderledesheden i perspektivet (samfund frem for menneske), som har medført, at afindividualiseringen er sket. Jeg havde en formodning om, at mit perspektiv ville ændre sig, men der er snarere tale om en forskydning af perspektivet ved at anvende Luhmann. Det er meget analogt med Luhmanns begreb autopoiese. Ved at følge Luhmann har mit perspektiv flyttet sig 180 grader ved analysens afslutning - det er noget af et paradoks. Dette er givetvis sket gradvist. Ved problematisering af min problemformulering i kapitel 1, var fokus på individet. Forventningen var, at afindividualiseringen ville ske ved, at mennesket blev inkluderet i/assimileret af samfundet. Dette er ikke sket. I stedet befinder mennesket sig udenfor samfundet, men som en forudsætning for dettes eksistens. Det er alene mit fokus, som har flyttet sig. I min indledning gjorde jeg opmærksom på, at min analyse alene ville give mig et øjebliksbillede. Såfremt jeg fortsat ville beskæftige mig med Luhmanns teorier, er jeg overbevist om, at nye perspektiver, nye blinde pletter løbende ville opstå. Men for nu ender min rejse her. For mig har det været en opdagelsesrejse i Luhmann med whistleblowing i hånden. Ved rejsens afslutning har det været interessant at se, om jeg er kommet hjem med de samme kufferter, som jeg rejste ud med. Jeg må konstatere, at kufferterne er blevet tungere og tungere under min rejse. Ved hvert stop er der blevet tilføjet noget i min forståelse af Luhmann. Når jeg står ved rejsens afslutning og ser tilbage, har min iagttagelse af min iagttagelse, været en vedvarende proces. Det markerede/umarkerede felt har hele tiden flyttet sig, således at min forståelse er blevet mere og mere uddybet og nuanceret. Om det nogensinde er muligt at nå til ”vejs ende” i Luhmanns teoriunivers, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved. Mit projekt bærer præg af min rejse. Det kan opfattes som en ubalance, men ifølge min opfattelse er det alene et utryk for min rejse. Hvis jeg går ud af mit ”billede” betyder det, at min teorigennemgang af Luhmann ikke fremstår ligeså nuanceret som min analyse, men var et øjebliksbillede på min rejse. Rejsen har haft en betydning for min forståelse af fænomenet whistleblowing. Har det så nogen konkret betydning i forhold til håndtering af whistleblowing i praksis? Ja, det har den betydning for mig, at såfremt whistleblowing opstår som fænomen, ville jeg analysere sammenhængen i hvilket fænomenet forekommer, frem for at komme med en psykologisk forklaring i forhold til den person, som whistleblower. Dette er måske en understregning af, at jeg tidligere har peget på, at det ikke er retsregler, som mangler på området – men udnyttelsen af disse. Det peger ligeledes i retning af, at sammenhængen, hvor fænomenet opstår, er vigtigere end personen, som whistleblower. Med hensyn til moralbegrebet, som er afskaffet som universel moralkodeks i Luhmanns verden, er den funktionsbestemte moral interessant for mig. Hvis jeg tager Frank Grevil og han indgår i et interaktionssystem underlagt demokratiet, er dette systems funktion at Side 49 af 54
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Lede
Page 3 and 4: Resumé Mit speciale omhandler fæn
Page 5 and 6: Indhold 1. INDLEDNING .............
Page 7 and 8: 1. INDLEDNING Mit valg af problemst
Page 9 and 10: 1.1. PROBLEMFORMULERING Kernen i mi
Page 11 and 12: METODEMODEL Side 11 af 54
Page 13 and 14: 2. WHISTLEBLOWING I nedenstående b
Page 15 and 16: Hvorfor jeg vælger Luhmann frem fo
Page 17 and 18: problemstillingen og medarbejderne
Page 19 and 20: Jeg er opmærksom på, at der kan s
Page 21 and 22: 3.2.4. Interaktionssystemer I min g
Page 23 and 24: Min gennemgang af iagttagelse som b
Page 25 and 26: selv. Her kommer det selvreferentie
Page 27 and 28: Sociale systemer hører samtidig ti
Page 29 and 30: 3.3.4.3. Sammenfatning Jeg har nu g
Page 31 and 32: egrundelse/selektion åbner op for
Page 33 and 34: 4. ANALYSE AF FÆNOMENET WHISTLEBLO
Page 35 and 36: alene iagttagelsens perspektiv, der
Page 37 and 38: tilgængelig via iagttagelse - herm
Page 39 and 40: opfange den uro/larm, som har være
Page 41 and 42: ække hemmeligt stemplede Irak-vurd
Page 43 and 44: Frank Grevils iagttagelse af ledels
Page 45 and 46: Det, der sker i Frank Grevils case,
Page 47: 5. KONKLUSION Hypotesen i min probl
Page 51 and 52: 6. LITTERATURLISTE Bøger Adams, St
Page 53 and 54: Vejledning om offentligt ansattes y

Whistleblowing ud fra Niklas Luhmann Kan f nomenet afindiv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?