Whistleblowing ud fra Niklas Luhmann Kan f nomenet afindiv

Helle Gudiksen har i sin artikel om whistleblowing opstillet fire idealkriterier for, hvornår det
kan retfærdiggøres at hejse advarselssignalet (Helle Gudiksen, 1998).
”
1. Det første er som netop beskrevet medarbejderen der oplever at der foreligger en
umoralsk, illegal eller ulovlig handling fra organisationens side. Bevæggrunde for at
ytre sig kan være ud fra den deontologiske eller den konsekvensialistiske tænkemåde.
Det vil ofte være en blanding af de to tænkemåder. Altså en prosocial handlemåde.
”Prosocial adfærd er en positiv adfærd, fordi den har til hensigt at være gavnlig for
andre mennesker, men i modsætning til altruistisk adfærd, kan de, der handler
prosocialt også have til hensigt at opnå en belønning for sig selv” 6
2. Medarbejderen har gode beviser for at der handles urigtigt eller planlægges at handle
urigtigt.
3. Medarbejderen overvejer graden af den urigtige handling. Er det vigtigt at gøre den
overordnede opmærksom på problemet eller kan det løses uden indblanding. Ofte kan
begrundelsen for at hejse advarselssignalet findes i både den deontologiske og den
konsekvensialistiske tænkemåde. Den deontologiske vil begrunde handlingen med en
pligt til at informere omverdenen fx i forbindelse med undslip af farlige stoffer. Den
konsekvensialistiske tænkemåde vil begrunde det med, vidtrækkende konsekvenser
for mennesker og dyreliv ved udslip af gasser.
4. Ud fra et konsekvensialistisk synspunkt kan det hævdes at der skal være en vis
sandsynlighed for at henvendelsen til de overordnede internt eller eksternt bliver en
succes.”
Afhængig af om man som medarbejder vælger at anvende ekstern eller intern
whistleblowing, fremtvinger det forskellige problemstillinger, som jeg redegør nærmere for.
2.2. INTERN WHISTLEBLOWING
Tillid, som er nært forbundet med loyalitet, er et centralt begreb, når vi taler om intern
whistleblowing. For at kunne gøre brug af intern whistleblowing, er det en forudsætning, at
der internt i organisationen eksisterer brugbare kommunikationskanaler. Hvis
medarbejderne ikke har kendskab til de interne kommunikationskanaler og tillid til, at de
rent faktisk bliver anvendt i en positiv ånd, er der større sandsynlighed for, at
medarbejderne griber til eksterne kommunikationsmidler. Som udgangspunkt må det
antages at være i ledelsens interesse, at problemstillingerne bliver taget op internt først.
Loyalitet er en sidegevinst ved at udvise tillid til medarbejderne. Hvis medarbejderne
oplever, at der bliver lyttet til deres bekymring, skabes der medarbejderloyalitet.
Der kan være både fordele og ulemper ved at vælge at gøre brug af den interne hejsning
af advarselssignalet. Fordelene er mest at få øje på fra organisationens side.
Offentligheden får ikke kendskab til sagen, der er mulighed for hurtig forbedring af
6
Jf. Janielle B. Dozier & Marcia P. Miceli: Potential Predictors of Whistle-Blowing: A Prosocial Behaviour
Perspective”. I: Academy og Mangement Review, vol. 10, nr. 4, 1985.
Side 16 af 54