Whistleblowing ud fra Niklas Luhmann Kan f nomenet afindiv

More documents

Recommendations

Info

kommunikationen, der kommunikerer. Luhmann mener ikke at kommunikation og handling i virkeligheden kan skilles ad, men dog skelnes fra hinanden (Luhmann, 2000: 179ff). 3.3.4.1. Kommunikationens bestanddele Kommunikationen har tre bestanddele – information – meddelelse – forståelse. En syntese af disse bestanddele udgør kommunikation, som finder sted indenfor den systemspecifikke forventningsramme (Luhmann, 2000:158). Det sociale systems funktion er sat af en binær kode, som er opstået med udgangspunkt i en iagttagelse. Et eksempel på en binær kode kunne være ret/uret. Kommunikationen, som finder sted i et socialt system, er således ”programmeret” indenfor denne ramme – forventningsramme, som også definerer systemets funktion. Kommunikationen er således selvrefererende og samtidig rekursiv. 3.3.4.2. Kommunikationens tre elementer Fælles for alle tre elementer er, at der finder en selektionsproces sted – en udvælgelse blandt flere muligheder og derved en udelukkelse af andre muligheder. Information Informationen – det første led i kommunikationskæden, er som nævnt et valg blandt muligheder. Dette udvalgte stykke information skal meddelelse i en Meddelelse Som skal have en form – et valg blandt muligheder – eksempelvis mundtlig, skriftlig, kropslig osv. Forudsætningen for at der er tale om kommunikation, er, at informationen i form af en meddelelse registreres af Forståelsen Forståelsen – også her er mange muligheder for forståelse til stede. En af disse muligheder bliver valgt. Kommunikationen er syntesen af disse tre elementer. Denne syntese bliver sendt fra et fix punkt til et andet fix punkt. Udvælgelsen, som finder sted i det enkelte led i kommunikationen, er defineret af systemet – selvrefererende. Måden, det finder sted på, er rekursiv, dvs. en kommunikation afføder en ny kommunikation, som igen afføder en ny osv. Det er vigtigt at holde sig for øje, at hver gang en cirkulær kommunikations forløb er kommet til vejs ende og er resulteret i et nyt cirkulært forløb, er der sket en ændring qua selektionsprocessen. Ingen kommunikation er derfor den samme som forudgående kommunikation. Vi har nu konstateret, at kommunikationsprocessen er selvreferentiel, dvs. systemintern. Dog kan psykiske systemer pirre kommunikationen, således at selektionen inde i systemet kan påvirkes. Side 28 af 54
3.3.4.3. Sammenfatning Jeg har nu gennemgået, hvorledes kommunikationen ser ud, ud fra Luhmanns perspektiv. Niveauet i gennemgangen er sat af specialets omfang. Det er dog min forhåbning, at følgende står klart: Mennesket hos Luhmann eksisterer ikke som helhed, ej heller i forbindelse med kommunikationen. De psykiske systemer kan ikke kommunikere, fordi de mangler en af de forudsætninger, som skal være til stede, for at kommunikation skal finde sted – nemlig forståelsen. Den kommunikation, som finder sted, vil derfor altid være systemintern. 3.3.5. Risiko/fare I forbindelse med behandling af fænomenet whistleblowing kan man ikke komme udenom at forholde sig til Luhmanns overvejelser om risikokommunikation. Dels fordi fænomenet næsten altid optræder i forbindelse med situationer, hvor trufne beslutninger bliver anskuet som farer, dels fordi ”risiko”’ er et af de mest fremtrædende temaer i det moderne samfunds selvtematisering (Georg Kneer & Armin Nassehi, 1997:172), det vil sige samfundets iagttagelse af sig selv. Protestgrupper fokuserer på risici, organisationer er opmærksomme på risici ved beslutninger, sundhedsvæsenet i forbindelse med helbredelse etc. Til forskel fra tidligere kan man ikke længere tilskrive uønskede konsekvenser af beslutninger eller katastrofer skæbnen. ”Det moderne samfund producerer selv de skader, hvorpå det må reagere, og det kan lære at forstå dette som den fremtidige risiko ved nutidig handlen” (Georg Kneer & Armin Nassehi, 1997:174). Det moderne samfund bliver derfor opfattet som et risikosamfund, idet enhver beslutning eller udeladelse af beslutning kan indebære en risiko eller fare, idet beslutning eller manglen på beslutning på tidslinjen ligger inden effekten. Men for at en beslutning skal opfattes som risikofyldt, skal iagttagere skelne mellem ønskede og uønskede effekter af beslutningen. Luhmann anskuer risiko/farebegrebet ud fra en antagelse om at iagttage, for hvem udgør ”beslutningen” en risiko og for hvem udgør den en fare? Hvem beslutter og hvem bliver ramt. Den, der træffer en beslutning, gør sig til genstand for en iagttagelse, hvilket er centralt ud fra Luhmann. Heraf følger, at afhængigt af fra hvilket funktionelt system iagttagelsen finder sted, bliver genstanden for iagttagelsens kommunikation præget af systemets funktion (binære kode). Der kan således være mange kommunikationer/udlægninger af et og samme fænomen. ”Interpenetrerende systemer konvergerer i enkelte elementer, men de giver dem i hvert enkelt tilfælde forskellig selektivitet og forskellig tilslutningsevne, forskellig fortid og forskellig fremtid”.(Niklas Luhmann, 2000:259). Risiko/sikkerhed opfattes som en ”paradoks”/falsk problemstilling, idet konsekvenserne af en beslutning først kan tidsfastsættes efter beslutningen, hvorfor talen om sikkerhed bliver illusorisk. Man kan kun vide sig sikker på, at man ikke kan vide sig sikker. 3.3.5.1. Sammenfatning Giver Luhmanns overvejelser omkring risici en reduktion i kompleksiteten? Umiddelbart ikke, men anskuelsen giver mulighed for, at de forskellige systemers risikoopfattelse af Side 29 af 54
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Lede
Page 3 and 4: Resumé Mit speciale omhandler fæn
Page 5 and 6: Indhold 1. INDLEDNING .............
Page 7 and 8: 1. INDLEDNING Mit valg af problemst
Page 9 and 10: 1.1. PROBLEMFORMULERING Kernen i mi
Page 11 and 12: METODEMODEL Side 11 af 54
Page 13 and 14: 2. WHISTLEBLOWING I nedenstående b
Page 15 and 16: Hvorfor jeg vælger Luhmann frem fo
Page 17 and 18: problemstillingen og medarbejderne
Page 19 and 20: Jeg er opmærksom på, at der kan s
Page 21 and 22: 3.2.4. Interaktionssystemer I min g
Page 23 and 24: Min gennemgang af iagttagelse som b
Page 25 and 26: selv. Her kommer det selvreferentie
Page 27: Sociale systemer hører samtidig ti
Page 31 and 32: egrundelse/selektion åbner op for
Page 33 and 34: 4. ANALYSE AF FÆNOMENET WHISTLEBLO
Page 35 and 36: alene iagttagelsens perspektiv, der
Page 37 and 38: tilgængelig via iagttagelse - herm
Page 39 and 40: opfange den uro/larm, som har være
Page 41 and 42: ække hemmeligt stemplede Irak-vurd
Page 43 and 44: Frank Grevils iagttagelse af ledels
Page 45 and 46: Det, der sker i Frank Grevils case,
Page 47 and 48: 5. KONKLUSION Hypotesen i min probl
Page 49 and 50: at afindividualisere fænomenet whi
Page 51 and 52: 6. LITTERATURLISTE Bøger Adams, St
Page 53 and 54: Vejledning om offentligt ansattes y

Whistleblowing ud fra Niklas Luhmann Kan f nomenet afindiv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?