Bjerge af giftigt affald får grønland til at ligne et uland - LiveBook

flY Airbus’ overingeniør 

Charles Champion giver 

sit bud på fremtidens fly, 

som måske er af bambus. 

SIDE 6 

g 

Dansk katamaran 

samler olie på lavt vanD 

Olieforurening nær kysten skader 

både havbund og strand. Nyt 

dansk fartøj samler op, hvor 

større skibe ikke kan komme til. 

SIDE 8 

Døde slædehunde, batterier, 

mobiltelefoner, gamle køleskabe 

og poser med afføring 

ligger i en pærevælling på 

lossepladser og forurener 

den grønlandske natur, 

dokumenterer en ny ph.d.afhandling 

fra DTU. 

affalDShåNDTErINg 

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og 

Henning Mølsted hm@ing.dk 

Det grønlandske affaldssystem minder 

mange steder om forholdene i 

ulande. Bjerge af usorterede bunker 

med alle tænkelige typer af skrald 

flyder i udkanten af byer og bygder, 

115 

NYE JOB KARRIERE SIDE 26 

hvorfra giftige stoffer siver ud i naturen. 

Konsekvensen er, at grønlænderne 

forurener langt mere med farlige kemikalier 

og tungmetaller end borgerne 

andre steder i den vestlige verden. 

Det dokumenterer Rasmus Eisted, 

der netop har forsvaret sin ph.d. om 

affald i Grønland på DTU. 

»Elektronik, kemikalier, medicin 

og batterier bliver indsamlet og behandlet 

uforsvarligt,« siger han. 

»Jeg havde ikke troet, problemet 

var så massivt,« siger han. 

De fleste steder bliver døde slædehunde, 

kasserede fjernsyn og køleskabe, 

bygningsaffald, husholdningsskrald 

og poser med fæces fra mennesker 

smidt på lossepladsen. Dumpen, 

som grønlænderne kalder den, findes 

i udkanten af alle bysamfund. 

SENSOrEr MEMSmikrofoner 

har nu så høj 

en kvalitet, at de er på 

vej ind i høreapparater. 

TEma SIDE 17-21 

»Dumpene er opstået som køkkenmøddinger, 

og det med at smide sit 

affald i en bunke er bare fulgt med 

op gennem tiden. Mentaliteten er, at 

man bare putter sit affald om bag en 

fjeldknold – og så har vi glemt det,« 

siger Rasmus Eisted. 

Ifølge en rapport fra Danmarks 

Miljøundersøgelser og rådgiverfirmaet 

Grontmij er koncentrationen af 

en af verdens farligste miljøgifte, dioxin, 

i vandet, der løber fra grønlandske 

dumpe, op til 1.000 gange højere 

end i vandet fra danske lossepladser. 

De fisk (ulke) og muslinger, som lever 

i havet umiddelbart ud for dumpene, 

indeholder alle bly og en anden 

miljøgift, PCB, i så høje mængder, at 

det overskrider EU’s grænseværdier. 

Seniorforsker Gert Asmund, DMU, 

understreger, at kun ganske få hun- 

IT Efter flere klager 

kræver ombudsmanden 

en rede gørelse 

om rod i rejsekortet. 

SIDE 4-5 

Bjerge af giftigt affald 

får grønland til at ligne et uland 

drede meter af bugterne forurenes. 

Havet er så dybt, og indbyggerne bor 

så spredt, at det fortynder de giftige 

stoffer fra de 56.000 indbyggere. 

»Det er ikke nemt at slippe af med 

sit affald på en mere forsvarlig måde i 

Grønland, men der må findes en bedre 

løsning,« siger han. 

Men selv i de seks største byer i 

Grønland, hvor der er forbrændingsanlæg, 

går det galt. Rasmus Eisteds 

undersøgelse af affald i Grønlands 

næststørste by, Sisimiut, viser, at de 

700 kg batterier, der sælges, stort set 

alle ryger i skraldespanden og dermed 

i forbrændingen. Herfra spredes 

tungmetaller med røgen. 

Professor Thomas Højlund Christensen 

fra DTU mener, at miljøproblemerne 

i Grønland vil vokse i takt 

med mængderne af affald. 

der findes ingen nemme måder at finde de virkelig tunge engineering specialister på 

Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads nationale og internationale netværk. De har også en baggrund 

inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandidaternes kvalifi kationer. Kontakt os på tlf. +45 21 33 44 15. 

Randstad Professionals: national & international rekruttering 

22 

Siden 1892 

3. juni 2011 

ing.dk 

Grafik: Martin Kirchgässner/SWORC 

»Det er for letkøbt af mig at sidde 

her i Danmark og anvise, hvad der 

skal gøres, men Grønland har et meget 

primitivt affaldssystem. Det er ikke 

i orden,« siger professoren. 

Den politisk ansvarlige for håndtering 

af affald i Grønland er landsstyrets 

medlem for indenrigsanliggender, 

Anthon Frederiksen. 

»Jeg er ked af, at sådanne forhold 

findes her i Grønland,« siger han om 

de usorterede dumpe. 

»Vi erkender selvfølgelig, at vi ikke 

har passet ordentligt på og håndteret 

affald, som man bør gøre. Men vi er 

godt i gang med at håndtere det farlige 

affald sammen med kommunerne,« 

tilføjer Anthon Frederiksen. j 

læS SIDE 13

2 Ingeniøren · 1. sektion · 3. juni 2011 

Ingeniøren 

Rejsekortet: Tiden er inde til landsdækkende storvask 

LedeR 

af Rolf Ask Clausen 

rac@ing.dk 

Hvad der burde være et moderne 

og strømlinet landsdækkende elektronisk 

betalingsmiddel for den kollektive 

trafik til erstatning for klippekort 

og papirbilletter, er indtil videre 

en omgang modernistisk blålys 

i form af standere på stationerne 

og en uoverskuelig stribe af ‘udfordringer’. 

dagens IngenIøren føjer nye problemer 

til rejsekortets i forvejen formentlig 

næsten uendelige liste. Og 

de er ganske fatale; dokumentationen 

hos kortkunderne af, at de har 

ugens satire: dtu’tur 

udrensningskur 

kørt fra A til B, og der derfor er trukket 

x antal kr., er alt for svag. 

Længden af den samLede LIste kan 

man kun gisne om. Kun få konkrete 

oplysninger er tilgængelige for offentligheden. 

Ikke meget tyder på, at 

transportministeren sammen med 

bus- og togselskaberne vil få succes 

ved blot at trykke leverandøren, franske 

Thales, hårdere på maven. Samme 

taktik har de praktiseret over for 

Ansaldobreda, og det har som bekendt 

ikke skaffet de danske pendlere 

nye tog. 

rejsekortet er således et klassisk 

eksempel på et it-projekt, der starter 

fra bunden, helt ude i hver eneste bus 

i Kongeriget. Problemerne, derimod, 

begynder i toppen, hos de danske trafikbosser. 

CHeferne sIdder spredt i bus- og 

togselskaber, ejet af henholdsvis staten, 

kommunerne og regionerne. 

Hvert selskab driver sit eget billetsystem 

med egne priser og egne takstzoner, 

hundredvis i alt. Det er derfor 

notorisk svært for kunderne at gennemskue 

den billigste pris på en rejse 

fra punkt x i den ene ende af landet 

til punkt y i den anden. 

dette myLder af takster og billetter 

er naturligvis et mareridt at omsætte 

til et nyt it-system. At der ikke blev 

gjort op med dette på forhånd, før rejsekortet 

blev bestilt, er reelt det samme 

som at bestille ‘et stk. it-skandale’. 

Det kan ikke gå godt. 

I Hovedstaden har politikerne indset, 

at den er gal. De er enige om at 

lægge S-tog, metro og busser sammen 

– eller i det mindste tvinge dem til at 

arbejde langt bedre sammen under et 

fælles navn. Når det sker, så bør politi- 

Dtu’s ledelse har fyret risøs direktør, 11 ansatte i administrationen og har nu kig på forskningsafdelingerne. nogle ser fyringsrunderne 

og angrebet på risøs selvstændighed som prorektor anders Bjarklevs vej mod Lars Pallesens rektorjob. 

>> se flere på ing.dk/satire 

telefon +45 33 26 53 00 

redaktion@ing.dk / www.ing.dk 

Ansv. cHefredAktør: arne r. steinmark 

redAktIonscHefer: Henning Mølsted, 

indhold, rolf ask Clausen, community og trine 

reitz Bjerregaard, journalister 

redAktører: robin engelhardt, Viden & 

erkendelse, nanna skytte, designchef 

sALG: tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre eliasen, 

ke@ing.dk telefon +45 33 26 53 92 telefax 

+45 33 26 53 02 stillingsannoncer: salgschef 

Michael Christensen, mic@ing.dk telefon +45 33 

26 53 76 telefax +45 33 26 53 03 

kommentArer oG LæserIndLæG: 

debat@ing.dk 

Abonnement oG Adresse ændrInGer: 

telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk 

www.ing.dk/abonnement 

abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. 

tryk: Dansk avistryk issn nr: 0105-6220 

sAmLet opLAG: 79.750 eksemplarer (Dansk 

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) synspunkter 

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes 

At der ikke blev gjort op 

med dette på forhånd, 

før rejsekortet blev bestilt, 

er reelt det samme 

som at bestille ‘et stk. itskandale’. 

kerne tvinge den nye organisation til 

at rydde op i prisstrukturen samtidig 

med, så den bliver langt enklere. 

øveLsen bør gælde hele landet. 

Hvordan skal passagererne finde ud 

af, at de fra næste år kan bruge rejsekortet 

på toget fra Aarhus til Grenå, 

som DSB driver, men ikke på jernbanen 

fra Aarhus til Odder, som er drevet 

af Midtjyske Jernbaner? Fra Aar- 

Hvad husker bøjet plast? 

tore Andersen spørger: »Hvad sker 

der på atomart/molekylært plan, når 

ting ændrer form? Kan man tale om 

struktur-hukommelse?« 

Grethe Winther, seniorforsker ved Risø 

DTU, svarer: 

»en ændrIng af et materiales form 

kræver, at nogle atomer/molekyler 

flytter sig i forhold til hinanden. Nogle 

materialetyper har ganske rigtigt 

en ‘hukommelse’ i form af en kraft, 

der trækker atomerne/molekylerne 

tilbage til den oprindelige form. 

Denne kraft bliver ofte mindre med 

tiden pga. processer inde i materialet, 

så materialet efterhånden ‘glemmer’ 

den oprindelige form og bliver 

i den nye. Når metal og plast opfører 

sig forskelligt, er det, fordi de ikke 

har samme atomare/molekylære opbygning. 

et metaL er oftest krystallinsk, dvs. 

atomerne sidder i et fast krystalgitter. 

Når man bøjer en metalstang, 

glider lag af atomer henover hinanden, 

så hvert atom rykker en eller flere 

pladser i gitret, men ender i en tilsvarende 

gitterposition. Atomerne 

kan ikke se forskel på deres gamle 

og nye naboer, og der er derfor ikke 

nogen kraft, der trækker dem tilbage, 

dvs. form-ændringen er permanent. 

Der findes dog ‘shape-memory’ 

metallegeringer, som bl.a. anvendes 

i brillestel, tandretningsbøjler og 

rørfittings. Her opnås tilbagevenden 

som iDas stilling til de omhandlede spørgsmål. 

redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes 

til andre formål. Henvendelse til 

søren rask Petersen, srp@ing.dk telefon 

+45 33 26 53 17 

udGIver: Mediehuset ingeniøren a/s 

skelbækgade 4, 1717 København V 

telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 

hus til Skjern kører tysk-ejede Arriva 

togene, mens busserne i den jyske 

hovedby betjenes af Midttrafik. 

en storvask må

Verdens mest udbredte Ø22 

trykknapserie Harmony udvides 

med 2 nye specielle trykknapper 

Stor fleksibilitet, øget sikkerhed og mange anvendelsesmuligheder 

Biometrisk trykknap XB5S 

Bliv fri for nøgler, kort eller koder, der kan forveksles, kopieres 

eller smides væk. Lad i stedet dit unikke fingeraftryk give dig 

adgang til f.eks. at stoppe og starte processer i industrien. 

Brug den i forbindelse med adgangskontrol og beskyttelse 

af brugeradgang til betjening af maskiner. Et alternativ til 

passwordbeskyttelse og genkender op til 100 forskellige brugere. 

Energibesparelse med innovation 

Download en gratis valgguide på trykknapper 

- og vær med i konkurrencen om en Apple Ipad 2 

Gå ind på www.SEreply.com Kode: 87826t 

Tråd- og batteriløs trykknap XB5R 

Glem alt om ledningstræk mellem tryk og aktuator - nu er det 

muligt at kommunikere batteri- og trådløst i op til 100 m med 

den nye trykknap fra Schneider Electric. Ideel til åbning af porte. 

Du sparer tid og penge ved at undgå ledningstræk og det 

giver fleksibilitet ved montage af trykknappen. Der er endvidere 

mulighed for montage i specialfremstillet ergonomisk holder.


FOKUS RejsekoRtet 

Ombudsmand 

kræver redegørelse 

om rod i rejsekort 

Passagererne risikerer at 

vente to måneder på at få 

besked om deres bus- og togture 

med rejsekort. Ekspert 

kalder det grotesk at lancere 

kortet uden bedre test, og 

Forbrugerombudsmanden 

forlanger en forklaring. 

IT 

Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk 

Passagerne har ikke en chance for at 

tjekke de beløb, som bus- og togselskaberne 

trækker på deres rejsekort. 

Det viser nogle af de første data fra 

det elektroniske billetsystem. Det gik 

som det første sted i landet i fuld drift 

1. april på Vestsjælland, hvor det har 

afløst klippekortene. 

Allerede nu har Forbrugerombudsmanden 

og Finanstilsynet, der sammen 

godkender og overvåger betalingskort, 

modtaget de første klager. 

En af dem kommer fra den selvstændige 

softwareudvikler Poul-Henning 

Kamp, blogger på både 

ing.dk og version2.dk. Kontooversigterne 

for hans rejsekort mangler stadig 

at vise detaljer om en stribe rejser, 

nogle af dem foretaget for to måneder 

siden. Pengene er trukket, men systemet 

skriver i stedet for en destination 

blot ‘afventer oplysninger om rejse’. 

På denne OverSIgT fra rejsekortets selvbetjeningssystem 

(t.v.) er rejser, der har fundet sted for omkring to måneder siden, 

endnu ikke specificeret. 

TIl højre eT eKSemPel På, at en brugers rejsekort-saldo 

ikke stemmer overens med det resultat, man kommer frem 

til, hvis man selv lægger posterne sammen. Saldoen burde 

Poul-Henning Kamp har endda 

været ude for, at saldoen på hans konto 

ikke stemmer overens med transaktionerne. 

En del penge er ganske 

enkelt forsvundet ud i den blå luft. 

»Det er helt godnat. Det her flueknepperi 

overlever vi ikke på landsplan. 

Der er ikke et sanity-tjek på 

det,« siger han. 

Folk skal kunne stole på systemet 

Poul-Henning Kamps klage har fået 

Forbrugerombudsmanden til at kræve 

en redegørelse fra selskabet Rejsekort 

A/S, som bus- og togselskaberne 

ejer. 

»Betalingskortloven siger, at man 

skal have kvitteringer, så man i rejsekortets 

tilfælde kan se, hvilke rejser 

man har ført. Derfor interesserer vi 

os for uafsluttede transaktioner, som 

er over en måned gamle,« siger chefkonsulent 

Søren Iversen fra Forbrugerombudsmandens 

kontor. 

»Når rejsekortet er i drift, så skal 

folk også kunne stole på, at de bliver 

trukket for de korrekte beløb,« tilføjer 

han. 

Han vil ikke tage stilling til, om 

problemerne er af teknisk karakter, 

før han har modtaget svaret fra rejsekort-selskabet. 

Det er Poul-Henning 

Kamp imidlertid ikke i tvivl om, at de 

er, og han får opbakning fra flere eksperter. 

»Det er åbenbart, at rejsekortsystemet 

i det område, hvor det er sat i 

drift, og hvor der kommer noget brugerrespons, 

lider af en lang række alvorlige 

svagheder, både hvad angår 

takstberegning, gennemskuelighed, 

samt praktiske forhold omkring tjek 

ind og tjek ud,« siger lektor Erik 

Frøkjær, Datalogisk Institut ved Københavns 

Universitet. Han har erfaring 

fra at undersøge over 100 komplekse 

it-systemer. 

Lektoren finder det direkte grotesk, 

at saldoen ikke stemmer overens 

med de transaktioner, som er opført. 

»Det ligner eksperimentel drift og 

ikke et færdigt system,« konstaterer 

lektoren. 

Han er ikke i stand til at afgøre, om 

rejsekortet blot lider af børnesygdomme, 

eller om der er mere grundlæggende 

problemer. Offentligheden 

kan ikke få lov til at se hverken tekniske 

detaljer eller eksterne rapporter 

om rejsekortet. 

»Nu haster det meget med at få lavet 

en systematisk undersøgelse af de 

brugervendte forhold i systemet. Det 

er mangel på professionalisme, at 

den ikke er gennemført, inden rejsekortet 

gik i drift, men bedre sent end 

aldrig,« siger Erik Frøkjær. 

Han fremhæver NemID, som netop 

gennemførte en brugerundersøgelse, 

inden erstatningen for den digitale 

signatur blev rullet ud til foreløbig 

godt tre millioner danskere. 

Endnu flere vil få et rejsekort i løbet 

af de kommende år. 

være 800,42 kr. men er ifølge kontoudtoget altså kun 705,06 

kr. Softwareudvikler Poul-Henning Kamp har tidligere beskrevet 

eksemplet på sin blog på version2.dk, og som han 

skriver, skyldes uoverensstemmelsen næppe, at rejsekortet 

ikke kan regne, men at ‘de regner på nogle andre tal end 

dem, der står på skærmen’. 

»Det er trist for os som teknikere, 

at politikere, der skal sikre effektiv 

brug af digitale tjenester, overhovedet 

vil finde sig i et system, der bliver 

indført så ringe,« lyder det fra Erik 

Frøkjær. 

Ekspert: Det bør kun tage 24 timer 

Rejsekort A/S og Movia, som driver 

busserne på Vestsjælland, ønsker 

kun at svare skriftligt på Ingeniørens 

spørgsmål, blandt andet om 

hvor mange procent af afregningerne, 

der afventer oplysninger om rejsen. 

‘Dette er en formulering anvendt i 

selvbetjeningsdelen på rejsekort.dk. 

Formuleringen er møntet på, at data 

om rejsen kommer successivt ind fra 

udstyret på stationer og busser. Men 

alle data kommer ind efter en kortere 

periode,’ skriver Rejsekort A/S, som 

understreger, at ‘transaktioner, der 

1. aPrIl gik rejsekortet 

i fuld drift på Vestsjælland. 

For at sikre 

belastning på systemet, 

kan passagererne 

ikke længere købe 

klippekort, men brugen 

af det nye system 

volder vanskeligheder 

for mange. F.eks. 

får 1 ud af 25 passagerer, 

der stiger på en 

bus i området, ikke 

tjekket ud igen og får 

derfor ikke tilbagebetalt 

det gebyr på 50 

kr., der trækkes ved 

tjek ind. 

Fotos: Das Büro 

giver anledning til at opkræve penge 

hos kunden, er altid komplette.’ 

I Poul-Henning Kamps tilfælde 

har den kortere periode nu varet to 

måneder. 

Betalingskorteksperten Henning 

N. Jensen, som rådgav et af de konsortier, 

der deltog i udbuddet om rejsekort, 

anser svarene for helt bevidst 

at være upræcise. 

»Alle transaktioner burde afsluttes 

inden for 24 timer. Ellers bliver et det 

et kæmpeproblem, som gør kundeservice 

umulig. Der kommer en pukkel, 

som blot bliver større og større. 

Tænk dig, når vi kommer til, at fire 

millioner danskere har rejsekort,« siger 

han. 

»Jeg kan se, at der er noget rivende 

galt med systemet, men jeg har ingen 

idé om hvad. Derfor bør Finanstilsynet 

gribe ind,« mener Henning N. 

Jensen. j

Busrejsende mellem Vest- og 

Sydsjælland kan hverken 

bruge rejsekort, klippekort 

eller andre systemer. 

rejSeKOrT 


Der hersker vild forvirring for de 

passagerer, der rejser fra Vestsjælland 

til Sydsjælland med bus. De 

kan hverken benytte det elektroniske 

rejsekort, som har erstattet klippekortene 

på Vestsjælland, det eksisterende 

billetsystem på Sydsjælland 

eller andre typer busbilletter 

med rabat. 

nu haster det meget med at få lavet en systematisk undersøgelse af de brugervendte 

forhold i systemet. det er mangel på professionalisme, at den ikke er gennemført, 

inden rejsekortet gik i drift. Erik Frøkjær, lektor, Datalogisk Institut, KU 

Forvirring om rejsekort i sjællandske busser 

»Det er helt ude i hampen,« siger 

René Paludan, hvis datter hver 14. 

dag pendler med bussen mellem 

Slagelse og Næstved. 

Han har gentagne gange forsøgt at 

kontakte kundeservice i både Rejsekort 

A/S og busselskabet Movia. Forslagene 

til hans datter har blandt andet 

været, at hun skulle tjekke ind 

med rejsekort i Slagelse, tjekke ud 

igen, mens bussen kører over grænsen 

mellem Vest- og Sydsjælland, 

hvor hun også skulle stemple ind 

med et andet billetsystem. Rejsekorts 

hjemmeside oplyser ganske vist en 

pris for rejsen mellem de to byer. 

Men den viser sig at gælde for togrejse 

i en stor omvej rundt om Ringsted. 

René Paludan ramte, hvad han selv 

beskriver som ‘en mur af ligegyldighed’, 

som fik ham til at skrive til 

Transportministeriet. Der blev stillet 

spørgsmål til transportminister 

Hans Christian Schmidt (V) om problemet, 

og ministeren har ladet Movia 

svare. 

Svaret er: Køb et DSB-klippekort til 

din datter, selv om hun ikke tager toget, 

og selv om det er dyrere end de 

gamle klippekort. 

Movia og ministeren fremhæver, at 

rejsekortet til efteråret skal indføres i 

busserne på Sydsjælland, hvorefter 

problemet vil forsvinde. ‘Det vil i sagens 

natur indebære enkelte uhensigtsmæssigheder 

i grænsetilfælde i 

overgangsperioden, men det har været 

et aktivt og argumenteret valg,’ 

skriver Movia. 

»Men det er ikke kun mig, der er 

ramt. Problemet gælder alle, der rejser 

over grænser mellem gamle 

takstområder,« konstaterer René 

Paludan. 

Forbrugerrådet reagerer dog på sagen, 

fordi problemet med rejser ind og 

ud af områder med rejsekort i de næste 

år flytte sig rundt i Danmark, efterhånden 

som rejsekortet indføres. 

»Det virker, som om rejsekortet i 

en overgang bliver mere kompliceret. 

Det er rigtig uheldigt. Tanken var, at 

det skulle være nemmere,« siger trafikpolitisk 

medarbejder Claus Jør- 

Ingeniøren · 1. sektion · 3. juni 2011 

rejsekort: 

Dummebøde 

til 1 ud af 25 

passagerer 

IT 


5 

1 ud af 25 passagerer, der stiger på en 

bus på Vestsjælland med det elektroniske 

rejsekort, får ikke tjekket ud 

igen. 

Derfor får de en dummebøde. Den 

består i, at Rejsekort A/S ikke tilbagebetaler 

det gebyr på 50 kroner, som 

trækkes, hver gang en passager stiger 

på et tog eller en bus. 

Oplysningen fremgår af et svar fra 

Rejsekort A/S til Ingeniøren, som 

har spurgt, hvor mange procent af 

rejserne, der udskrives dummebøder 

for. 

‘Manglende tjek ud ligger p.t. på fire 

procent. Tallet har tidligere (i testfasen, 

red.) været lavere og forventes 

igen at falde, når kunderne vænnes 

til at anvende systemet og tjek ud-læserne. 

Det viser erfaringerne for åbning 

af nye rejsekort-prøveområder. 

Hvis kunden ikke tjekker ud, refunderes 

forudbetalingen ikke,’ skriver 

rejsekort-selskabet. 

Softwareudvikleren og ing.dkbloggeren 

Poul-Henning Kamp har 

ellers fået refunderet et gebyr på 50 

kroner, dog ikke på sit rejsekort, men 

udbetalt til sin private bankkonto. 

Rejsekort-selskabet bryder sig bestemt 

ikke om udtrykket ‘dummebøder’, 

som Ingeniøren benytter i 

sine spørgsmål. 

‘Der eksisterer ikke ‘dummebøder’ 

i rejsekortsystemet. Når kunden påbegynder 

sin rejse, er han forpligtet 

til at tjekke ind. Ved tjek ind trækkes 

en forudbetaling på 50 kroner. Når 

kunden har afsluttet rejsen, skal han 

tjekke ud for at afslutte rejsen. Samtidig 

får kunden den endelige pris på 

rejsen. Hvis der er et overskydende 

beløb i forhold til forudbetalingen, 

tilbagebetales det til kundens konto. 

Hvis rejsen koster mere end kr. 50,- 

trækkes det ekstra beløb fra kundens 

rejsekort,’ forklarer Rejsekort A/S. 

Selskabet afviser, at der er mange 

klager om andre forhold end rejser 

ind og ud af Vestsjælland. j 

gensen. Han finder det uhensigtsmæssigt, 

at Movia har skrottet klippekortene, 

inden der er helt styr på 

de elektroniske billetter. 

»Passagerne burde få klippekortet 

tilbage. Det nytter ikke at haste rejsekort 

igennem. Det går ud over brugerne, 

og det kan kun skade den kollektive 

trafik,« vurderer Claus Jørgensen. 

I et svar til Enhedslistens Per 

Clausen afviser transportministeren 

dog at genindføre klippekort 

med henvisning til behovet for at få 

tilstrækkelig belastning på rejsekortet. 

Det ville ikke kunne sikres, hvis 

kunderne stadig kunne vælge klippekort. 

j


IntervIew 

Den højest placerede ingeniør 

hos flygiganten Airbus 

drømmer om et radikalt nyt 

design for fremtidens passagerfly, 

hvor brændselsceller, 

bambusmaterialer og biobrændstoffer 

spiller sammen 

om at frigøre luftfarten fra 

den fossile tidsalder. 

flyteknologI 

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk 

Flyets vinger skal være længere, 

smallere og langt mere fleksible. 

Kroppen skal designes i en mere 

aerodynamisk form. Motorerne skal 

flyttes tilbage og indlejres i flykroppen 

for at reducere vindmodstanden 

og sænke støjen. 

Med chefingeniør Charles Champion 

for bordenden samles Airbus’ 

udviklingsingeniører med jævne 

mellemrum for at diskutere de seneste 

udviklingstendenser inden for 

forskellige teknologiområder og på 

den baggrund samle brikkerne til en 

vision om fremtidens Airbus-fly, som 

det tager sig ud 20 eller 30 år ude i 

fremtiden. 

»Drømme har altid været den altafgørende 

drivkraft i flyindustrien. Og 

det skal forstås helt bogstaveligt og 

helt kommercielt – enhver succesfuld 

flytype er altid begyndt med ingeniørernes 

drøm om at bringe flyvningen 

et skridt videre,« siger Charles 

Champion, som er øverste chef for 

forskning og udvikling hos Airbus, 

og som blandt meget andet har haft 

ansvaret for udviklingen af Airbussuperjumboen 

A380. 

Tæt på Charles Champion, ingeniør og 

øverste chef for forskning og udvikling, Airbus 

AIrbus-IngenIør om fremtIdens fly: 

»Brint og bambus på vej til flyindustrien« 

Under den seneste seance blev udviklerne 

bedt om at hæve blikket fra 

dagligdagens tekniske udfordringer 

og forudsige de gennembrudsteknologier, 

der vil definere det energieffektive 

mellemdistancefly 20 år eller 

længere ude i fremtiden. 

Mange mener, at flyproducenterne lurepasser 

i introduktionen af et radikalt 

mere energieffektivt flydesign. Er dette 

et PR-stunt? 

»Tværtimod. Over de seneste 40 år 

har flyindustrien forbedret flyenes 

brændstofeffektivtet med 70 pct. og 

reduceret støjgenerne fra flyene massivt. 

Vi regner med at halvere flyenes 

brændstofforbrug over de næste 20 

år og på lidt længere sigt have en flyin 

dustri, som er helt CO 2-neutral,« siger 

Charles Champion til Ingeniøren. 

Forsigtigt skridt mod brintfly 

En forskergruppe placeret hos Airbus 

i Hamborg har i årevis udelukkende 

beskæftiget sig med spørgsmålet 

om, hvorvidt brændselsceller 

kan blive standardteknologi på fremtidige 

flytyper. 

Airbus var tidligt ude og tale positivt 

om visionen om et brintfly. Siden har 

man ikke hørt meget til emnet. Hvorfor 

ikke? 

»Brændselsceller er noget, vi har 

interesseret os for i årevis, og hvor 

navnlig Danmark jo kan fremvise 

spændende udvikling og forskning. 

Det arbejde vil fortsætte. Men det er 

kompliceret at bruge brændselsceller. 

Vægten og størrelsen på brændselscellen 

er det store problem,« siger 

Champion og peger på, at ingeniørerne 

hovedsageligt har arbejdet med 

spørgsmålet om, hvorvidt flyets APU 

(den mindre motor, som er placeret i 

flyets haleparti, og som producerer 

strøm til flyets systemer) kan blive 

drevet af en brændselscelle,« siger 

Charles Champion. 

Han understreger, at der fortsat er 

mange problemer, der skal løses. På 

den korte bane er det mere realistisk 

at se brændselscelleteknologien udrullet 

i form af mobile generatorer i 

lufthavnene, der kan forsyne stillestående 

fly med elektricitet. 

Det ultimative letvægtsfly 

I diskussionen om fremtidens energieffektive 

passagerfly er der traditionelt 

stor fokus på materialevalget. I 

særlig grad kompositmaterialerne 

kan gøre flykonstruktionen lettere og 

dermed bane vejen for store brændstofbesparelser. 

Hvor går grænsen for anvendelsen af 

kompositter i en flykrop? 

»Mange i branchen drømmer om, 

at allerede de næste flygenerationer 

vil være konstrueret af mindst 80 pct. 

kompositter, men så hurtigt kommer 

det ikke til at gå – omkostningerne vil 

være for høje,« siger Charles Champion. 

Han fortæller videre, at Airbus hele 

tiden følger carbonproducenternes 

arbejde for at være klar til at drage 

nytte af nye gennembrud inden for 

kompositmaterialernes styrke og 

mulighederne for at give kompositterne 

de avancerede formgivninger 

som er nødvendige i flyindustrien. 

Er der alternativer til de dyre kompositmaterialer? 

»Vores egen materialeforskning 

handler i lige så høj grad om at udnytte 

naturens egne materialer som 

et supplement til kompositterne. Vi 

betragter f.eks. bambus som et særdeles 

interessant materiale med nogle 

exceptionelt fleksible egenskaber. 

»enhver suCCesfuld flytype er altid 

begyndt med ingeniørernes drøm om at 

bringe flyvningen et skridt videre,« siger 

Charles Champion. Foto: Airbus 

Vi samarbejder med private virksomheder 

om at udvikle et materiale med 

et større indhold af bambus. Vores 

vurdering er, at i fremtidige flygenerationer 

kan potentielt set op til 25 

pct. af materialerne i flykroppen erstattes 

med bambus. Men der er 

klart, at der fortsat er brug for flere 

undersøgelser, hvis vi skal være helt 

sikre på den konklusion,« siger 


Motoren som på en DC9 

I fremtidsflyet er motoren rykket tilbage 

på flykroppen. Hvorfor? 

»Tilbage i DC9-æraen var det jo en 

helt almindelig placering. Ved at placere 

motoren bagerst på flykroppen 

får vi en ren vinge, som i fremtidens 

kompositmaterialer kan designes 

sAgen kort 

med uofficiel titel som ‘overingeniør’ 

hos flyproducenten Airbus råder 

Charles Champion ikke alene over et 

gigantisk forsknings- og udviklingsbudget, 

men sidder også med et vigtigt 

medansvar for de teknologiske sats- 

ninger, der skal introduceres i de fremtidige 

flygenerationer, som typisk skal 

være på markedet i 15-20 år. 

mere end 90 pct. af Airbus’ forsknings- 

og udviklingsbudget – som ifølge selskabets 

egne oplysninger ligger på ca. 

14 mia. kr. – er dedikeret til udviklingen 

af energieffektive teknologier, der 

kan sænke brændstofforbruget hos nuværende 

og fremtidige flytyper. Airbus 

ansøger om mere end 600 patenter 

hvert år. 

AIrbus ConCept plAne er et bud på 

mellemdistanceflyet mellem 2030 og 

2050. Flyet er tegnet af Airbus’ eksperter 

inden for materialer, aerodynamik 

og motorteknologi. Airbus mener ikke 

nødvendigvis, at denne specifikke type 

vil blive til virkelighed, men vurderer, 

at de forskellige teknologier vil blive 

indfaset gradvist. 

Illustration: Airbus 

langt mere dynamisk, fleksibel og 

aerodynamisk, og som kan reducere 

trækket i vingen. Resultat: Maskinen 

kan flyve hurtigere ved lavere motorkraft 

og dermed reducere brændstofforbruget.« 

Charles Champion peger på, at 

når motoren i fremtiden kan vende 

tilbage til den gamle placering, hænger 

det også sammen med, at det reducerer 

støjen i flyets kabine, og at 

denne placering muliggør, at motoren 

kan blive omsluttet af selve flykroppen, 

hvilket giver langt bedre 

aerodynamik. Ingeniørerne arbejder 

også med at udvikle et design, 

der kaster motorstøjen opad, hvilket 

vil give færre støjgener på landjorden. 

Sideroret er snart unødvendigt 

Det mest radikale element i Airbusingeniørernes 

fremtidsvision må dog 

siges at være, at flyet mangler halefinnen 

og dermed også et sideror. I stedet 

har flyet lange halevinger, der bøjer 

opad i en halvbue. 

Kan flyet virkelig undvære et sideror? 

»Naturligvis bliver der nødt til fortsat 

at være bevægelige dele i halepartiet, 

men sandsynligvis i langt mindre 

omfang, end vi er vant til,« forklarer 


»Vi har lavet mange forsøg omkring 

dette. Traditionelt fylder sideroret 

jo en stor del af overfladen på 

halefinnen. Men med den mest moderne 

fly-by-wire teknologi har man 

langt større mulighed for at kontrollere 

flyets bevægelser ved hjælp af de 

vandrette rorflader og luftbremserne 

– disse kan ved hjælp af avancerede 

softwarebregninger lade piloterne 

styre flyet med samme effektivitet 

som med halefinne og sideror.« j

Over 500.000 produkter 

til hurtig levering fra lager. 

Så kan du altid holde gang 

i hjulene i din virksomhed. 

www.rsonline.dk


teknologI 

OLIEOPSAMLING PÅ LAVT VAND 

En katamaran kaldet SWORC (Shallow 

Water Oil Recovery Catamaran) gør 

det muligt at opsamle olie på lavt 

vand. Samtidig er båden nem at 

transportere i en 20 fods container. 

Katamaranen kan sejle 

på helt ned til 35 

centimeter vand og er 

dermed velegnet til 

olieforurening ved 

kystnære strækninger. 

35 cm 

5,8 meter 

Førersæde 

Plasticsække til 

den opsamlede olie 

Ved ankomst til det 

forurenede område 

foldes skimmeren 

ud og sættes i 

vandet. 

Bestyrelsen i pensionskassen for teknikum- og 

diplomingeniører holder reception 

tirsdag den 14. juni kl. 15-17 

Bestyrelsen Bestyrelsen i pensionskassen i pensionskassen for teknikum- for og teknikum- diplomingeniører og diplomingeniører 

holder reception holder reception 

i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V 

tirsdag den tirsdag 14. juni den kl. 14. 15-17 juni kl. 15-17 

i Ingeniørhuset, i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge Kalvebod 31-33, Brygge 1780 31-33, København 1780 København V V 

i anledning af, at Jørgen Schaumburg har besluttet at fratræde 

i anledning i af, anledning at Jørgen af, Schaumburg at Jørgen Schaumburg har besluttet har at besluttet fratræde at som fratræde formand som formand 

som for formand pensionskassens for pensionskassens for pensionskassens bestyrelse. bestyrelse. bestyrelse. 

Ved samme Ved lejlighed samme bliver lejlighed det muligt bliver at det hilse muligt på at Lars hilse Bytoft, på Lars som Bytoft, er valgt som er valgt 

Ved samme som ny formand som lejlighed ny for formand bestyrelsen. bliver for bestyrelsen. det muligt at hilse på Lars Bytoft, 

som er valgt som ny formand for bestyrelsen. 

Jørgen Schaumburg Jørgen Schaumburg Lars Bytoft Lars Bytoft 

Jørgen Schaumburg Lars Bytoft 

Jørgen Schaumburg Jørgen Schaumburg blev medlem blev af medlem pensionskassens af pensionskassens bestyrelse i bestyrelse 1973 og i 1973 og 

Jørgen har været Schaumburg formand har været for formand bestyrelsen blev for bestyrelsen fra medlem 1975 til 2011. fra af 1975 pensionskassens til 2011. 

bestyrelse 

Lars i 1973 Bytoft Lars blev og Bytoft medlem har blev været af medlem pensionskassens formand af pensionskassens bestyrelse for bestyrelsen i bestyrelse 2010 og bliver i 2010 nu, fra og bliver 1975 nu, til 

efter et år som efter næstformand, et år som næstformand, pensionskassens pensionskassens nye formand. nye formand. 

2011. 

PENSIONSKASSEN PENSIONSKASSEN FOR TEKNIKUM- FOR TEKNIKUM- OG DIPLOMINGENIØRER 

OG DIPLOMINGENIØRER 

KALVEBOD BRYGGE KALVEBOD 31-33 BRYGGE • 1780 KØBENHAVN 31-33 • 1780 KØBENHAVN V • TELEFON V 33 • 13 TELEFON 04 11 33 13 04 11 

Lars Bytoft blev medlem af pensionskassens bestyrelse i 2010 

og bliver nu, efter et år som næstformand, pensionskassens nye 

formand. 

PENSIONSKASSEN FOR TEKNIKUM- OG DIPLOMINGENIØRER 

KALVEBOD BRYGGE 31-33 • 1780 KØBENHAVN V • TELEFON 33 13 04 11 

Hydraulisk motor 

To bælter med børster roterer 

2 

parallelt og transporterer olien 

op til toppen, hvor den løber ned ad en 

sliske og opsamles i en plasticsæk. 

35 centimeter vand er nok til at 

nyt dansk fartøj til olieopsamling 

kan sejle. 

mIljø 

Af Daniel Rasmussen dar@ing.dk 

Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk 

En danskudviklet båd med to pontoner og to 

påhængsmotorer skal samle olie fra olieudslip 

på lavt vand, hvor almindelige skibe ikke 

kan komme ind. 

Oliekatamaranen, som er døbt SWORC 

(Shallow Water Oil Recovery Catamaran), 

samler olie i plasticsække ved hjælp af et 

transportbånd, som består af børster. Båden 

er opfundet af det danske skibsdesignerfirma 

Knud E. Hansen og kan ifølge designerne 

sejle på ned til 35 centimeter dybt vand. 

Fartøjet kan transporteres med lastbil i en 

20 fods container eller på en trailer og er 

Fakta om SWORC 

Længde 

Bredde, ved sejlads 

Bredde, sammenklappet 

Vægt 

Hastighed 

V-formet skimmer 

af aluminium 

5,80 m 

3,10 m 

2,20 m 

Maks. 1.800 kg 

15 knob 

1 Den v-formede 

skimmers arme leder 

olien hen til bæltebørsterne. 

3 Plasticsækkene, der kan rumme 

op til 400 liter olie, forsegles og 

dumpes gennem bunden af katamaranen 

til senere opsamling. 

Foto: SWORC/Lamor 

Olieforurening 

ny katamaran renser 

oliespild på lavt vand 

netop sat i produktion på værftet Tuco Marine 

Aps. 

Olieforurening på lavt vand kan gå særlig 

hårdt ud over dyre- og plantelivet: 

»Ude på det dybe hav vil et oliespild på 

vandoverfladen ikke påvirke bunden, fordi 

vand og olie normalt ikke blandes længere 

ned i vandsøjlen end ti meter. På lavt vand 

kan olien derimod skade muslingebanker, 

hummere og den slags,« siger David Boertmann, 

der er seniorforsker ved DMU. 

Samtidig er olien svær at rense op, når 

den først er kommet ind på land – især hvis 

olien skyller op på klippegrund. 

Selskabet bag SWORC nævner olieudslippet 

fra Baltic Carrier i Østersøen i 2001 som 

et eksempel på, hvor svært det kan være at 

samle olie op på lavt vand. 1.100 af de 2.400 

ton olie, som lækkede fra Baltic Carrier, blev 

først samlet op, da det nåede kysten, hvilket 

betød at 13.300 ton forurenet sand og jord 

samtidig måtte fjernes. j

NYHED – ENERGIEFFEKTIV DRIVe-MOTOR TIL VOLVO V60 & VOLVO S60 

1572 KM REN NYDELSE 

Det er, hvad du kan få ud af hver tankfuld, når du vælger Volvo V60 og Volvo S60 med den helt nye energieffektive DRIVe-motor, som sikrer dig 

en mere miljøvenlig og økonomisk kørsel. Det betyder, at du kører helt op til 23,3 km på en liter diesel og udleder så lidt som fra 114 g/km CO 2 . 

Uanset om du vælger sedan eller sportswagon, kan du glæde dig over, at det eksklusive og sporty design sørger for, at du kommer frem i god stil 

og når dine mål på en perfekt måde. 

KOM, NYD OG VIND. Kom ned hos din Volvo-forhandler og prøvekør de energieffektive DRIVe modeller og deltag i 

konkurrencen om originalt Volvo Ocean Race udstyr. 

DE EKSKLUSIVE R-DESIGN STYLINGELEMENTER GØR TUREN TIL EN ENDNU STØRRE FORNØJELSE. LIGE NU TIL EN SPECIEL KAMPAGNEPRIS. 

Se de attraktive 

R-modeller her 

VOLVO S60 DRIVe 

6-trins man. gearkasse med start/stop 

4 cyl. turbo dieselmotor 

115 hk (84 kW) 

270/1750-2500 Nm 

23,3 km/l 

114 g/km CO 2 

VEJLEDENDE KAMPAGNEPRIS 

KR. 399.900 

A 

VOLVO V60 DRIVe 

6-trins man. gearkasse med start/stop 

4 cyl. turbo dieselmotor 

115 hk (84 kW) 

270/1750-2500 Nm 

22,2 km/l 

119 g/km CO 2 

VEJLEDENDE KAMPAGNEPRIS 

KR. 399.900 

VOLVO BILFINANS tilbyder en bred vifte af attraktive fi nansieringsmuligheder. Hør mere om 

fi nansiering af din nye Volvo S60 DRIVe eller Volvo V60 DRIVe hos din lokale Volvo-forhandler. 

ECOSAFE KURSUS 

Volvo afholder endags ECOSafe kurser med fokus på økonomisk og 

sikker kørsel. Kurserne foregår på køretekniske anlæg med professionelle 

instruktører, og deltagerne får mulighed for at teste Volvo’s mange unikke 

sikkerhedssystemer i trygge rammer. 

Køber du en Volvo V60 DRIVe eller S60 DRIVe i kampagneperioden, får du 

et ECOSafe kursus med i købet. 

Den viste model er en Volvo V60 R-design med ekstraudstyr. R-design elementerne kan købes enkeltvis. Priser er eksklusiv leveringsomkostninger. Kampagnetilbud gælder så længe lager haves. Læs mere på volvocars.dk


SRO- 

software 

45 56 06 56 

teknologI 

Spørg specialisten - det er det sikreste 

S I K R I N G E R 

www.sikringer.dk 

- et 

T: +45 86 82 81 75 

ADVOKATBISTAND 

Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret 

Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer 

Søg uvildig, personlig rådgivning inden 

underskrift på købsaftalen 

Advokat Lone Refshammer (H) 

Rømersgade 9, Postboks 1179, København K 

Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk 

Det Frie Forskningsråd indkalder 

ansøgninger i efteråret 2011 

Sidste chance for at få del i de godt 1,1 mia. kr., som 

rådet uddeler til dansk forskning i 2011. 

Søg Det Frie Forskningsråd primo september 2011 

Det er muligt at søge postdocstipendier, forskerkarriereprogrammet 

Sapere Aude og mere inden for alle videnskabelige områder. 

Læs opslaget på fi.dk/dff 

Det Frie Forskningsråd består af fem faglige råd og en bestyrelse: 

Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation 

Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers 

Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv 

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom 

Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion 

Yderligere oplysninger 

fås ved henvendelse til kontorchef Grete M. Kladakis: vid@fi.dk 

DYB UV-LITOGRAFI 

DTU Danchip har med støtte fra Højteknologifonden og i samarbejde 

med tre virksomheder indkøbt en avanceret maskine, der 

kan masseproducere mikrochips med meget høj præcision. 

Canon-maskinen 

anvender en 

krypton-fluorid 

laser med en 

bølgelængde på 248 

nm (dyb ultraviolet 

stråling) til 

belysning af 

siliciumskiver med 

meget høj præcision. 

Foto: Canon 

Du kan læse mere om Forsknings- og 

Innovationsstyrelsen på www.fi.dk og om 

Videnskabsministeriet på www.vtu.dk 

2,5 m 

Ind-og udtag 

til wafer 

selskab 

Servomotorer 

Danske virksomheder får nu 

adgang til nyt, avanceret 

værktøj til udvikling af 

nano- og mikroprodukter. 

elektronIk 

Af Jens Ramskov ram@ing.dk 

1 Fotolitografi er en 

velkendt metode til 

fremstilling af halvlederchips. 

En tynd siliciumskive, som i 

sidste ende vil indeholde 

mange identiske chips, 

pålægges en lysfølsom film 

(fotoresist) med et ønsket 

mønster, som er optegnet på 

en maske. De mindste 

strukturer man kan fremstille 

og dermed antallet af 

transistorer, der kan være i en 

enkelt chip, bestemmes af 

bølgelængden af lyset. 

3 Når laserstrålen belyser siliciumskiven 

har den en fokuseringsdybde på 1 mikrometer. 

Der bruges omkring 100 pulser til en eksponering. 

Den kritiske dimension er mindre end 250 nm, og 

opligningsnøjagtigheden i forhold til tidligere mønstre er 

mindre end 75 nm. 

Fakta om Canon FPA-3000 EX4 

Laser: 

2,6 m 

Laserintensitet på skiven: 

Projektion: 

Belyst område: 

Fokusdybde: 

Kapacitet: 

Skivestørrelse. 

Maskinen er godt nok 10 år gammel, 

lettere brugt og købt som beset, men 

den er alligevel enestående i forhold til 

resten af den samling af avanceret udstyr, 

som findes i renrummet hos 

DTU Danchip. 

For første gang får forskere og ingeniører 

i dansk industri direkte adgang 

til en maskine, som kan masseproducere 

halvlederchips. 

Canon-maskinen FPA-3000 EX4, 

som var state-of-the art for ti år siden 

til produktion af 256 MB RAM, er 

nøglekomponenten i et treårigt projekt, 

som generelt skal forbedre danske 

virksomheders muligheder inden 

for nano- og mikrofabrika tion. 

Wafer-maske 

Krypton-fluorid 248 nm, 1000 Hz, 10 

W, 10 mJ/puls 

2800 W/m2 1:5 

22 mm x 22 mm 

1 µm 

95 skiver/time 

15 cm i diameter 

Objektiv-og 

linsesystem 

15 mm 

Her ses et 

elektronmikroskopfoto 

af 

fotoresistprofilen, 

som er kendetegnet 

ved at have en 

’bølgestruktur’ i 

højden. 

Maskinen, som også kaldes en DUV 

stepper (DUV = dyb ultraviolet) anvender 

en laser med en bølgelængde på 

248 nm til at pålægge lysfølsomme 

film på siliciumskiver i forbindelse 

med fremstilling af mikroelektronik. 

Den er indkøbt og installeret som en 

del af et projekt, der udføres i samarbejde 

med tre virksomheder: Capres, 

Ignis Photonyx og Ibsen Photonics 

med et samlet budget på 14 mio. kr., 

hvoraf Højteknologifonden står inde 

for halvdelen. 

Svensk tilbudspris 

DUV-stepperen har DTU Danchip 

fundet i Stockholm hos Kungliga Tekniska 

Høgskolan (KTH), hvor den har 

stået ubrugt i mange år og var meget 

billig til salg. 

»Vi kunne købe den for en million 

kroner – svenske,« siger Jörg Hübner, 

direktør for DTU Danchip, der driver 

renrumsfaciliteterne på DTU. 

Maskinen er blevet installeret af Canons 

teknikere i efteråret 2010, og 

2 Et linsesystem fokuserer lyset og 

kompenserer desuden for den 

krumning, som siliciumskiven får, når den 

opspændes. Tolerancerne er så små, og 

fokuseringsdybden så lille, at kompenseringen 

afhænger af tyngdekraftens størrelse 

og dermed eksempelvis vil være anderledes 

i Lyngby tæt ved havoverfladen end i 

Mexico City i mere end to kilometers højde. 

Siliciumskive, wafer 

100 nm 

Første maskine på dansk grund til 

masseproduktion af mikrochips 

medarbejderne på DTU Danchip er nu 

gået i gang med at lære den at kende. 

Selv om sådanne maskiner er installeret 

mange andre steder i verden, er det 

ikke nogen enkel opgave. 

»Vi er ude i en form for teknologisk 

bjergbestigning,« siger Anders Jørgensen, 

der er leder af Customer Support. 

Han forklarer, at specielt lasersystemet 

er udfordrende – og her peger han 

på stabilitet og afbildning med kohærent 

lys som særligt problematisk. Inden 

for de næste år bliver det så virksomhedernes 

tur til at bruge maskinen 

til konkrete produkter. 

Hos DTU Danchip håber og tror 

man, at maskinen vil vise sig at være 

interessant for mange andre end de tre 

virksomheder, som er med i højteknologifond-projektet. 

Jörg Hübner peger på, at den er beregnet 

til at køre i døgndrift, og at dens 

produktionskapacitet i sammenligning 

med alt det øvrige udstyr hos 

DTU Danchip nærmest er uendelig. j

SundhedS-It 

Søren Zachariassen 

sektionsleder, civilingeniør 

Martin Sølvkjær 

it-chef, læge, merk.dat., MPA 

Der har været flere indlæg om, hvad 

Danmark kan lære af Kaiser Permanente 

(KP – en af USA’s største sundhedsorganisationer, 

red.). Bl.a. har 

KP et fuldt integreret it-system, der 

sikrer, at sundhedspersonalet altid 

har den information, de skal bruge 

på tværs af sektorer. KP betjener 8,6 

mio. medlemmer. Dvs. en leverandør 

af sundhedsydelser med flere kunder 

end indbyggere i Danmark, med en 

fælles it-basis – beundringsværdigt! 

At købe KP’s it-suite til Danmark vil 

blive overordentligt dyrt; men der er 

måske også en anden vej for sundheds-it-udviklingen 

i Danmark. 

VeteranS affairS (VA) i USA betjener 

33 mio. veteraner og har lige- 

ledes foretaget markante forbedringer, 

hvor ét fælles system, VistA, også 

er en krumtap i ændringerne, der 

på mange områder har bragt VA frem 

blandt de bedste sundhedsordninger 

i USA. Systemet er lagt ud til fælles 

eje og bruges mange steder i verden. 

I det følgende er givet et bud på denne 

nye udviklingsvej, der kan give gevinster 

på flere fronter for Danmark. 

Men det kræver, at flere interessenter 

flytter sig ud af deres komfortzone og 

samarbejder for optimal ressourceudnyttelse 

i vores sundhedsvæsen og 

dermed det fælles bedste. 

Vi foreSlår en fælles national open 

source EPJ-udvikling, fordi: 

Det er Den udviklingsvej, der med 

størst sandsynlighed fortsat kan sikre 

konkurrence mellem de få leverandører, 

der er på det danske marked 

og sikre danske arbejdspladser for de 

pågældende systemer. Sandsynligvis 

sikrer det også, at danske og skandinaviske 

leverandører har en overlevelseschance 

på sigt. 

regionerne kan komme meget længere 

ved fælles udviklingsindsats, 

hvor den samme funktionalitet ikke 

udvikles flere steder. For nuværende 

foregår udviklingen parallelt og ikkekoordineret 

i regionerne. 

it til sundhedsvæsenet får ikke tilført 

flere penge til udvikling. Dvs. vi 

må gøre mere med det, vi har, hvilket 

er lig med optimering af ressourceforbruget. 

MeD beDre udnyttelse af udviklingsressourcerne 

kan vi kanalisere de 

nødvendige ressourcer til afprøvning 

af nye innovative ideer. F.eks. nye systemer 

til kronikerområdet, der muliggør 

journalføring i samme system 

fra både patient/pårørende, praktiserende 

læge, kommune og hospital.Flere 

af de nye innovative ideer 

kan udvikles sammen med gadgets 

(applikationer til mobiler, monitoreringsapparater 

m.v.). 

UDVikling af innovativ funktionalitet 

kræver omfattende udviklings- 

og aftestningsforløb med brugerne, 

(patienter, pårørende, hospitalsansatte, 

hjemmehjælpere, praktiserende 

læger). Iterative Usability Studies 

og ordentlige aftestningsforløb tildeles 

oftest ikke tilstrækkelige ressourcer 

i dag . De sundhedsprofessionelle 

bliver færre i de år, der kommer, 

derfor skal deres nødvendi- 

danmark er ved at tabe sit forspring 

omkring brug af it i sundhedsvæsenet. 

Søren Zachariassen og Martin Sølvkjær 

?? ?? ??? 

ER DIN NUVÆRENDE BILFORSIKRING FOR DYR? 

Tast din nummerplade og få svaret straks… 


debat tør vi prøve nye veje til udvikling af elektronisk Patient Journal? 

ge deltagelse i udviklingsaktiviteter 

målrettes. 

regiStrering og udveksling af data 

baseret på samme datamodel vil 

give os en enestående mulighed for 

opfølgning på kvalitet og udgøre en 

guldgrube af forskningsdata. Målsætningen 

er, at data kun indtastes 

én gang og i kun ét system. 

de sundhedsprofessionelle 

bliver færre i de år, der kommer, 

derfor skal deres nødvendige 

deltagelse i udviklingsaktiviteter 

målrettes. 

open SoUrce giver mulighed for, at 

alle, der har interesse, kan deltage i 

udvikling af små applikationer. Ved 

at slippe de kreative kræfter løs i form 

af hjemmeprogrammører, studerende 

og andre, får vi lagt kimen til udviklingsressourcer, 

der ikke tidligere 

har været i spil. 

Va i USa har vist vejen tidligere med 

deres VisatA open source-produkt. 

Dele af systemet er oversat til dansk 

Scan barkoden med din smartphone og indtast din nummerplade. Så får du IDA Forsikrings 

fra-pris på netop din bil med det samme og info om, hvordan du går videre. Du kan også taste 

din nummerplade på idaforsikring.dk. NÅR GODE RÅD ER BILLIGE 

11 

og har vist sit potentiale til forbedring 

af en ambulatoriefunktion. Implementering 

af et fælles system vil 

reducere undervisningsmængden 

væsentligt ved rotation af medarbejdere 

i sundhedsvæsenet. 

DanMark er ved at tabe sit forspring 

omkring brug af it i sundhedsvæsenet. 

Vi har i mange år solet os i den 

succes, som Medcom har givet med 

udveksling af meddelelser mellem 

primær og sekundær sektor. Men 

mulighederne og ønskerne er væsentlig 

større i dag. Medcoms succes 

har bl.a. været, at alle parter var enige 

om en måde at udveksle information 

på. Der er tid til at tage tilsvarende 

nye skridt nu. 

Den fælleS nationale open source 

EPJ-udvikling tager primært udgangspunkt 

i EPJ på hospitaler, idet 

der bør startes fokuseret. Hospitalerne 

udgør en forholdsvis overskuelig 

interessegruppe med fem regioner. 

Men perspektivet kan og bør videreføres 

i de øvrige dele af sundhedssektoren. 

Dermed åbner de samme muligheder 

sig som hos KP og VA. j 

>> Forkortet – læs mere og 

deltag i debatten på ing.dk/#94t4 

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk


Atom-exIt: 

AnAlyse 

Hvad skal erstatte 

a-kraften i tyskland? 

tyskland 

bliver et gasland 

Kansleren har fældet sin 

dom: Senest i 2022 trækkes 

stikket på Tysklands sidste 

a-kraftværk. Naboen mod 

syd stiler efter en fremtid 

med vedvarende energi – 

men vejen ind i det grønne 

paradis er frem for alt brolagt 

med gaskraftværker. 

energI 

Af Michael Reiter redaktion@ing.dk 

Tysklands syv ældste kernekraftværker 

plus det uheldsramte a-kraftværk 

Krümmel i Nordtyskland kommer aldrig 

i drift igen. Værkerne er allerede 

taget fra nettet efter katastrofen i Japan, 

men nu lukkes de helt som konsekvens 

af den tyske regerings beslutning 

om at udfase kernekraften 

helt senest i 2022. 

Med den øjeblikkelige lukning mister 

tyskerne med ét slag ca. 8,5 GW 

ud af de 90 GW kapacitet, der dækker 

landets elforbrug. Ét af værkerne får 

dog muligvis lov at fungere som reserve 

indtil år 2013 – i fald, at hårde 

vintre fører til et forstærket elforbrug, 

som ikke kan dækkes af fossilt 

baseret kapacitet. 

De øvrige ni af landets 17 a-kraftværker 

afvikles frem til år 2021. De 

tre nyeste kan dog komme til at køre 

til 2022, såfremt der opstår forsyningsproblemer. 

Derefter vil Tyskland 

skulle klare sig helt uden de godt 

20 GW, der hidtil er kommet fra kernekraft. 

Men hvad betyder udfasningen for 

Tysklands fremtidige energiforsyning? 

Hvordan skal atomkraft en erstattes, 

og hvad kommer fornøjelsen 

til at koste? Ingeniøren giver her sit 

bud baseret på de forhåndenværende 

officielle udmeldinger og undersøgelser: 

Kul, gas og VE 

Fra 2013 afløses a-kraftværkerne af 

nye kul- og gaskraftværker, der skal 

levere op mod 10 GW, og som allerede 

er bestilt eller under opførelse. 

‘Vi er desuden nødt til at etablere 

yderligere 10 GW sikker kraftværkskapacitet 

frem til år 2020,’ vurderer 

regeringen i en pressemeddelelse. 

Ifølge Ingeniørens oplysninger vil 

behovet overvejende blive dækket af 

flere nye gaskraftværker. Således anbefaler 

regeringens ekspertråd, 

Ethikkommission, at der satses på 7,5 

GW ekstra gaskraftkapacitet. 

Eksperter fra Fraunhofer Institut 

for Vindenergi og energisystemteknik 

(IWES) er enige. De advarer om, 

at Tyskland kan komme til at mangle 

4 GW, hvis a-kraftværkerne går fra 

nettet allerede i begyndelsen af næste 

årti – og foreslår at løse problemet 

med gas. 

Tanken er, at en del af de ekstra 

værker kun skal producere strøm, 

når forbruget topper. 

Lige som ekspertrådet har IWES’ 

anbefalinger en stor vægt, for instituttet 

er med til at udforme de såkaldte 

‘Leitstudien’ – langsigtede analyser 

for det tyske miljøministerium, 

som i flere år har præget regeringens 

energipolitik. 

På basis af de hidtidige udmeldinger 

forventer fagfolk derfor også, at 

den forestående atomudfasning vil 

læne sig op ad to scenarier i det aktuelle 

Leitstudie 2010 (LS2010). Begge 

beskriver en situation, hvor Tyskland 

udfaser a-kraften omkring år 2024. 

I givet fald vil landet mod syd på 

kort sigt investere i de nævnte kul- og 

gaskraftkapaciteter og bl.a. styrke 

satsningen på kraft-varme-kobling. 

Idet gamle anlæg afvikles, kommer 

kullet til at spille en mindre rolle i 

mikset. 

På længere sigt skal de fossile energiformer 

langsomt glide ud af mikset 

og erstattes af vedvarende energi 

(VE). I LS2010 spås det, at VE kommer 

til at producere godt 227 TWh 

p.a. omkring 2020, svarende til 40 

procent af tyskernes samlede forbrug. 

Regeringen er mere forsigtig 

og taler aktuelt om 35 procent. 

Vindkraft en hjørnesten 

Vindkraft ventes at blive en hjørnesten. 

LS2010 går ud fra kapaciteter på 

godt 46 GW i 2020. Desuden satses 

der i mindre grad på biomasse og 

vandkraft, herunder pumpekraftværker. 

Geotermi kommer ikke til at 

spille nogen nævneværdig rolle. 

Solenergiens fremtid er endnu 

uvis. Ganske vist indikerer statistikker 

fra miljøministeriet, at solceller 

kommer til at stå for kapaciteter på 

godt 52 GW i 2020. Men det er i virkeligheden 

langt mere, end hvad der er 

behov for. Subsidierne til solceller 

har fået udviklingen til at løbe løbsk, 

så regeringen har forkyndt, at den vil 

skære større bidder af støtten. 

LS2010 når op på, at Tyskland i 

2020 kommer til at stå med 77 GW 

konventionel kapacitet og 16,6 GW 

sikker kapacitet fra VE. Dermed synes 

landet at nå op over de 90 GW, der 

er brug for. På kolde vinterdage ligger 

forbruget på godt 80 GW. 

Skal planen om den grønne fremtid 

gå op, er det imidlertid en forudsætning, 

at tyskerne får etableret et 

fungerende elnet og energilagre. Ifølge 

det tyske energiagentur, Dena, 

skal der f.eks. opføres 4.500 km højspændingsforbindelser. 

Regeringen 

har meddelt, at den vil sikre udbygningen 

ved lov og samtidigt skyde 

godt 200 mio. euro i forskning på 

området. 

Desuden har den planer om, at tyskerne 

skal op på at spare 30 TWh p.a., 

bl.a. ved større energieffektivitet. Erhvervsforskningsinstituttet 

GWS vurderer, 

at der her ligger potentielle investeringer 

på i alt 17 mia. euro. 

Ifølge miljøministeriets beregninger 

kan prisen for energiskiftet løbe 

op på godt 167 mia. euro. VE-satsningen 

alene kommer til at koste om- 

Unterwesser 

1.410 MW 

Emsland 

1.400 MW 

Phillipsburg 

1.458 + 926 MW 

Brunsbüttel 

806 MW 

Brokdorf 

1.440 MW 

Grohnde 

1.430 MW 

Krümmel 

1.316 MW 

T Y S K L A N D 

Biblis 

1.225 + 1.300 MW 

Neckarwestheim 

840 + 1.395 MW 

Grafenrheinfeld 

1.345 MW 

Gundremmingen 

1.344 + 1.344 MW 

TYSKLANDS ENERGIFORSYNING - NU OG I FREMTIDEN 

GW 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Stenkul, 

brunkul 

Naturgas, 

olie, brint 

kring 136 mia., dertil kommer 10 

mia. til en ny infrastruktur. 

Hvem skal nu betale? 

En del af investeringerne skal dækkes 

via EEG, den tyske miljølov, der i 

2011 tilfører producenter af VE subsidier 

på godt otte mia. euro. Miljøministeriet 

forventer, at det beløb vil stige 

til 12 mia. i 2015 og derefter falde 

til godt ni mia. euro i 2020. Styrkelsen 

af gas og fastholdelsen af kul vil 

ligeledes føre til dyrere CO 2-certifikater 

på mellemlangt sigt. 

A-krAft I tysklAnd 

2010 2020 (anbefalinger) 

Begge faktorer vil givetvis kunne 

mærkes på elprisen i en længere periode 

– om end der er heftig diskussion 

om, hvor mange cent pr. kWh der 

præcis bliver tale om. Det synes også 

sikkert, at udbygningen af el-infrastruktur 

og en forbedret energieffektivitet 

i første omgang vil ske på bekostning 

af forbrugerne. 

Regeringen vil dog gerne undgå, at 

de energi-intensive industrier udmarves 

og rykker til udlandet. Derfor, 

oplyser den, skal der indrettes en 

energi- og klimafond på 500 mio. 

Isar Niederaichbach 

912 + 1.475 MW 

BERLIN 

I drift, 

lukkes senest i 2022. 

Midlertidigt lukket 

efter Japan-katastrofen. 

Lukning nu gjort 

permanent. 

Ude af drift/lukning 

besluttet tidligere. 

IEA Energy Statistics 

Atomkraft Vandkraft Vindkraft Solceller Biomasse 

Kilde: Tysklands miljøministerium og Der Spiegel · Grafik: LGJ 

euro, der kan yde kompensation til 

virksomheder. 

VE-tilhængerne lover, at priserne 

under alle omstændigheder vil falde 

igen i de kommende årtier. Dels i 

kraft af, at VE bliver billigere, og investeringerne 

i energieffektivitet betaler 

sig efter godt 10 år. De trøstende 

udmeldinger i disse dage går desuden 

på, at satsningen vil gøre Tyskland 

til verdens førende VE-land, det 

vil skabe nye arbejdspladser, ny 

vækst – og ikke mindst slå et vigtigt 

slag for klima og miljø. j

perspektIv 

ny pH.d. dokumenterer store 

affaldsproblemer i grønland 

grønlandsk affald dumpes i naturen 

De grønlandske ‘dumpe’ 

– lossepladser – er stærkt 

uhygiejniske. Derfor sætter 

de lokale ild til dem, men det 

gør forureningen med farligt 

affald værre. 

AffAld 


Hvis man bevæger sig ud i udkanten 

af de små, grønlandske bebyggelser i 

disse måneder, hvor temperaturen 

stiger, er der risiko for pludselig at 

blive konfronteret med en rådden 

stank. 

Det er tegn på, at byens losseplads, 

dumpen, er nær. Her smider grønlænderne 

alt deres affald. 

Det giver ikke kun problemer med 

det farlige affald, som siver ud fra 

dumpen. 

»Det giver store hygiejniske problemer. 

Vi taler ikke om millioner, men 

milliarder af fluer, der også flyver ind 

i byerne,« siger Rasmus Eisted. Han 

har netop forsvaret sin pd.d.-afhand- 

ling, der kortlæggger det grønlandske 

affald og miljøpåvirkningerne fra 

det. 

Den beskæftiger sig ikke med de 

sundhedsmæssige konsekvenser af 

den dårlige hygiejne. Det vil kræve en 

ny afhandling, mener Rasmus Eisted. 

Men der skal ingen afhandling 

til at konkludere, at der er problemer, 

mener han. 

Mus, ravne, ræve og fluer 

»Jeg har selv boet nær en dump, og 

jeg havde store problemer med mus. 

Jeg har også set mellem 500 og 1.000 

mus pile væk fra ét sted, hvor de var 

samlet på en dump,« fortæller han. 

Der er heldigvis ikke rotter i Grønland. 

Men mus, ravne, ræve og fluer 

hærger lossepladserne. 

Husholdningsaffaldet indeholder 

ifølge afhandlingen flere madrester 

end i Danmark. Desuden er det ikke 

usædvanligt at se for eksempel døde 

slædehunde smidt på dumpen. 

For at holde de hygiejniske problemer 

i skak, brænder grønlænderne 

uden for de største byer oftest affaldet 

af ved at hælde petroleum over og 

sætte en tændstik til. Ifølge seniorforsker 

Gert Asmund fra Danmarks 

Miljøundersøgelser er det næsten 

den værste løsning for miljøet. 

»Når det brænder så dårligt, kan 

man lige så godt lade være,« siger 

han. 

Problemet ved åben ukontrolleret 

forbrænding er, at adskillige stoffer, 

der indeholder chlor, danner dioxin 

under en forbrænding ved så lave 

temperaturer. 

Gert Asmund har selv besøgt en 

bygd med 100 indbyggere, hvor dumpen 

med hans egne ord ‘lignede noget 

fra en millionby’. 

Cirka halvdelen af de mindre, 

grønlandske byer og bygder har fået 

små forbrændingsovne til at brænde 

affaldet af. Men kun få af dem fungerer, 

fortæller Rasmus Eisted. 

Ifølge projektkonsulent Zenica 

Gosvig Larsen fra De Grønlandske 

Kommuners Landsforening afhænger 

det meget af de personer i bygder 

dumpe som denne findes i udkanten 

af en stor del af Grønlands mindre 

bebyggelser. Dumpene indeholder 

alt fra døde slædehunde og husholdningsaffald 

til medicin og batterier. 

ne, der skal passe ovnene. Nogle steder 

er de aldrig kommet til at fungere. 

Andre steder er det vanskeligt at få 

reservedele frem til. 

Landslæge Flemming Kleist Stenz 

vurderer, at dumpene ikke udgør en 

risiko for epidemier i Grønland. 

Derimod kan der være akutte gener 

ved afbrændingen. For eksempel 

har Rasmus Eisted prøvet at blive ringet 

op af en fortvivlet nabo til en 

dump, hvor der blev afbrændt affald. 

Familien klagede over hovedpine på 

grund af røgen. j 

Grønland har sine egne, helt specielle 

tulipanmarker. Det idylliske udtryk 

dækker over en virkelighed, som 

ikke bliver vist frem for turisterne i 

det arktiske paradis. 

En stor del af Grønlands mindre 

bebyggelser har hverken kloak eller 

andre drænmuligheder. De opsamler 

derfor indholdet af deres toiletter i 

poser, som bliver afhentet af renovationsmedarbejdere, 

i daglig tale natholdet. 

De fleste steder bliver afføringen 

ledt ud i vandet enten i særligt indrettede 

skure eller gennem slisker på 

grønlændernes lossepladser, dumpen. 

Her efterlader afføringen et sort 

spor. Disse steder har grønlænderne 

deres eget ironiske udtryk for, chokoladefabrikken. 

Tulipanmarker opstår derimod, 

hvor tømningen af afføringsposerne 

ikke virker. Poserne, der nogle steder 

er karakteristisk gule, bliver ganske 

enkelt smidt på fjeldet. På afstand 

har stedet en vis lighed med de gule 

blomster, men tættere på er der ingen 

tvivl om det uhumske indhold. 

»Det er et stort hygiejneproblem, at 

der nogle steder stadig er natrenovation, 

som der ikke bliver taget fornuftigt 

hånd om,« siger projektkonsulent 

Zenica Gosvig Larsen fra De Grønlandske 

Kommuners Landsforening. 

Hun tilføjer, at nogle af de steder, 

hvor afføringen når ud i havet med 

det samme, ligger der stadig tømte 

poser og flyder. 

Det er ikke realistisk at anlægge 

kloakker alle steder i Grønland, men 

Grønlands landslæge, Flemming 

Kleist Stenz, er ikke alt for bekymret. 

»Det fungerer ikke lige godt alle 

steder, men hvis medarbejderne får 

de vaccinationer, de skal have, og de 

benytter handsker og arbejdstøj, er 

der ingen udpræget sundhedsrisiko 

forbundet med det,« siger han 

»Grønland bliver nødt til at modernisere 

sin affaldshåndtering. Jeg er 

mest interesseret i, at udviklingen 

går den rigtige vej. Økonomien er be- 


Afføringsposer skæmmer arktisk paradis 

13 

grænset, og hvis du ser på andre områder 

som børnedødelighed og rygning, 

er Grønland også 20-30 år efter 

Danmark,« tilføjer landslægen. j 

som dAnmArk I 1970’erne 

Cirka halvdelen af grønlændernes affald 

havner på op imod 100 ‘dumpe’. 

Det viser en ph.d.-afhandling, som Rasmus 

Eisted har skrevet ved DTU. 

danmarks ældste opgørelse af affald 

– som også er verdens første – er fra 

1985, og den viser, at man på daværende 

tidspunkt deponerede 39 procent af 

affaldet herhjemme. 

miljøstyrelsen skønner på den baggrund, 

at vi skal tilbage til 1970’erne 

for i Danmark at finde en så omfattende 

deponering, som der finder sted i 

Grønland i dag. 

I 2008 blev syv procent af det danske 

affald deponeret.


vIden & erkendelse 

støj får pukkelhvaler 

til at erstatte lyde 

med kraftspring 

Australske forskere har opdaget, at pukkelhvaler 

kommunikerer med kroppen i stedet for stemmen, 

når baggrundsstøjen i havet stiger. Jo mere 

støj, desto mere plasker hvalerne i overfladen. 

Efterretningstjeneste vil opbygge metafordatabase 

Efterretningstjenester fokuserer 

i stadig højere grad på 

propaganda og ‘strategisk 

kommunikation’ – senest 

med ønsket om at skabe en 

database af metaforer. 

sPIonage 

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk 

Et forskningsprogram under den 

amerikanske efterretningstjeneste 

kaldet IARPA (The Intelligence Advanced 

Research Projects Activity) har 

planer om at opbygge et depot af metaforer. 

Ja, det læste du helt rigtigt: af 

metaforer – altså de sproglige billeder 

og samstillinger af objekter, som vi 

bruger til at forstå verden ud fra. 

IARPA har publiceret et åbent udbud 

på deres offentlige hjemmeside 

om at automatisere identifikationen 

af konceptuelle metaforer på fire 

sprog: engelsk, spansk, russisk og 

farsi for at karakterisere de kulturelle 

forskelle, der måtte være ‘af interesse 

for spionage’. 

Hvorfor er det interessant? Jo, for 

det første fordi nogle af de mest udspekulerede 

videnskabelige hjerner i 

verden har fået øjnene op for, at en 

god metafor kan være stærkere end 

den stærkeste hær, og at man ikke 

kan overlade denne ressource til en 

tilfældig præsident, der måtte have 

ordet i sin magt eller ej. 

For det andet peger programmet på 

en stigende tendens blandt efterretningstjenester 

til at fokusere på propaganda 

og det, der kaldes for ‘strategisk 

kommunikation’, eftersom slagmarken 

mere og mere er flyttet til de 

økonomiske markeder og medierne. 

En væsentlig årsag til at det amerikanske 

efterretningsvæsen nu vil kaste 

store summer efter metafor-forskning 

er sandsynligvis en tre måneder 

gammel artikel i Open Access-tidsskriftet 

PloS One, hvor psykologerne 

Paul Thibodeau og Lera Boroditsky 

fra Stanford Universitet har vist, 

hvordan og hvor meget metaforer påvirker 

folks tanker og handlinger i 

forhold til emnet kriminalitet. 

Ingeniøren skrev om undersøgelsen 

(ing.dk/k#94t8) for knap tre må- 

MIljø 

Af Ina Fischer Andersen redaktion@ing.dk 

I et slør af skumsprøjt nærmest eksploderer 

den 15 meter lange og 25 ton 

tunge pukkelhval lodret ud af vandet 

i en slags slowmotion. Hvalen 

kommer helt fri af vandet, inden 

den kaster kroppen tilbage 

i en gigantisk rygplasker og 

dermed fuldender sit kraftspring. 

Tre sekunder varer denne lille 

evighed. For mennesker ligner 

det hval akrobatik, men kraftspringet 

hører faktisk med til pukkelhvalens 

repertoire af sociale lyde. 

Australske forskere med dr. Rebecca 

Dunlop fra University of Queensland 

i spidsen har opdaget 34 forskellige 

sociale lyde fra pukkelhvaler, der kommunikerer. 

Er baggrundsstøjen lav, 

fylder hvalerne havet omkring sig 

med kortvarige lyde fra deres stemmer. 

De skriger, brummer, pruster, 

grynter, stønner, bjæffer, spinder og 

skyder desuden bobler ud af blåsthullet. 

Når havet er fyldt med larm fra 

vind, bølger, havdyr, skibe, sonar eller 

boreplatforme, bruger hvalerne til 

gengæld styrken og tyngden af 

deres egen krop til at overdøve 

støj infernoet. Foruden kraftspring 

klasker de deres haler 

eller fem meter lange luffer 

neder siden, og den viste, at effekten 

af at plante en velvalgt metafor i begyndelsen 

af en videnskabeligt udseende 

tekst (f.eks. ‘kriminalitet er et 

bæst’ eller ‘kriminalitet er en virus’, 

efterfulgt af tal og fakta) er utrolig 

stor, og desuden foregår ubevidst. 

Den slags manipulationer kan have 

store konsekvenser. I 1980’erne erklærede 

Ronald Reagan f.eks. ‘krig 

mod narko’. I dag er der over 11 millioner 

fængslinger årligt i USA, og landet 

har den højeste forvaringsrate i 

verden. Selv om USA kun udgør fem 

procent af klodens samlede befolkning, 

huser landet 25 procent af alle 

verdens fængslede. Og det ser ud til, 

at hele vanviddet i det amerikanske 

retssystem skyldes en enkelt dårligt 

valgt metafor. 

Magasinerne Wired og IEEE Spectrum 

har (for sjov) kaldt IARPA for 

amerikanernes version af James 

Bonds Q-branch – altså det forskningslaboratorium 

i James Bond-filmene, 

der bygger alle de langt ude våben 

som flyvende biler og Rolex-ure 

udstyret med dynamit, scanner og laserpistol. 

ned mod havoverfladen med enorme 

smæld. 

Med kropsplaskene får hvalerne 

hul igennem til hinanden, og andre 

pukkelhvaler tæt på kan se de akrobatiske 

bevægelser. Men som i et telegram 

er det kun de allervigtigste 

budskaber, der når frem. Lyden fra 

stemmerne er derimod fyldt med 

langt flere informationer og nuancer. 

Så mens de massive vandplask supplerer 

og underbygger stemmernes 

budskab i moderat støj, står de svagt 

alene. Når ‘støjsmoggen’ overdøver 

stemmerne, bliver hvalernes kommunikation 

derfor skåret helt ind til 

benet. Og mere til. De bliver en slags 

Det ser dog ud til, at IARPA mere 

ønsker at udfylde rollen som Professor 

X fra X-Men: de er interesserede i 

subtile manipulationsteknologier 

som overbevisningspolarisering og 

strategisk kommunikation. IARPA’s 

mission er ifølge hjemmesiden at ‘investere 

i højrisiko/høj succes forskningsprogrammer, 

der har potentiale 

til at give vores nation en overvældende 

efterretningsfordel i forhold til 

vores fremtidige modstandere’. 

Sprogforståelse er også et varmt 

emne hos storesøster-organisationen 

Darpa (Defense Advanced Research 

Projects Agency), der sidste år holdt 

en workshop kaldt STORyNET (‘Stories, 

Neuroscience and Experimental 

Technologies: Analysis and Decomposition 

of Narratives in Security 

Contexts’) om, hvordan historier og 

fortællinger påvirker menneskelig 

adfærd. Det vides ikke, om det danske 

nationale efterretningscenter 

NEC eller politiets efterretningstjeneste 

PET har lignende projekter i 

støbeskeen, men man kan nok regne 

med, at USA er længst fremme på 

området. 

kommandoråb. Præcis hvordan det 

påvirker hvalernes adfærd, ved forskerne 

endnu ikke. 

Kraftspring i to timer 

Pukkelhvalernes lyde blev opfanget 

af forskernes undervandsmikrofoner 

i dybet nær Brisbane på den australske 

østkyst. Her glider grupper af 

pukkelhvaler forbi hver septemberoktober, 

når de vender snuderne mod 

den antarktiske sommer, der bugner 

af enorme stimer af fisk og lyskrebs. 

På den flere tusind kilometer lange 

tur, bliver rejsekammerater løbende 

skiftet ud. Når en ny hval hægter sig 

på en gruppe, grynter, stønner og 

Formålet med IARPA’s metaforprogram 

er sandsynligvis at kortlægge 

relevante metaforer i de fire sprog 

for at se, hvilke generelle affekter og 

tankemønstre, de genererer. Et koncept 

som ‘kamp’ eller ‘rejse’ eller 

‘modstand’ kan have forskellige konnotationer 

i forskellige sammenhænge, 

og derfor er det nødvendigt i første 

omgang at lave en database over 

deres brug. 

Senere er det så meningen at forskerne 

skal kunne hjælpe til med at 

svare på spørgsmål som ‘Hvad kan 

der ske i relationen mellem Jordan og 

Iran i forhold til palæstinenserspørgsmålet?’ 

ved at bruge deres database 

som et prognostisk værktøj i 

forhold til den aktuelle af brug af metaforer. 

Hvis Reagans metafor om 

’krig mod narko’ i løbet af kun 20 år 

kan ændre så meget på det amerikanske 

retssamfund, hvorfor skulle man 

så ikke kunne nyttiggøre den slags 

effekter i andre lande? 

Lingvister og forskere i kunstig intelligens 

har selvfølgelig i lang tid forsøgt 

at kortlægge brugen af metaforer, 

men de viser sig at være utrolig svære

jæffer det nye medlem og resten af 

gruppen til hinanden. 

Det er kun hunner og deres unger, 

der følges ad under hele turen, og de 

holder tæt kontakt med deres hyppige 

‘wop-lyde’. Singlehunner bliver til 

gengæld passet op af hanner, der 

spinder. Hvis der er flere bejlere om 

buddet, slår de aggressivt med deres 

luffer, udstøder højfrekvente skrig og 

skyder bobler ud af blåsthullet for at 

skræmme hinanden væk. Hvaler, der 

følges fredeligt ad i samme gruppe, 

har derimod lavfrekvente ‘samtaler’, 

hvor de brummer og pruster til hinanden. 

De karismatiske kraftspring bliver 

at kvantificere. Steen Nepper Larsen 

fra Gnosis-centret ved DPU på Aarhus 

Universitet siger, at det kan risikere at 

blive en omgang overfladisk sludder, 

der slet ikke fanger kompleksiteten i 

den konkrete brug af sproget: 

hos nogle pukkelhvaler gentaget igen 

og igen. En desperat hvalunge, der 

blev adskilt fra sin mor, lavede f.eks. 

kraftspring to timer i træk. Tidligere 

har teorier om magtdemonstration og 

fjernelse af hudsnyltere været på banen, 

men nu hælder de australske forskere 

mest til, at pukkelhvalen med sine 

kropsplask fortæller, hvor den er og 

måske også, hvor stor den er. 

Forskerne har desuden opdaget, at 

de sociale lyde kan have flere betydninger. 

En hun, der vil parres, slår 

f.eks. lufferne mod vandoverfladen, 

men her gælder det altså som en invitation 

i stedet for en aggressiv adfærd. 

»Spørgsmålet er, om der ikke er meget 

mere end bare metaforer på spil, 

når man vil opildne en befolkning ved 

hjælp af ord,« siger Nepper Larsen. 

»Der findes jo også fjendebillede- 

og syndebukskonstruktioner, der er 

larM får hvalerne 

til at bruge 

styrken og tyngden 

af deres egen 

krop til at overdøve 

støj infernoet 

for at kommunikere 

med deres 

artsfæller, viser 

australske forskningsresultater. 

Ud over de sociale lyde brillerer 

pukkelhval-hanner med deres enestående 

parringsserenader, der er de 

længste og mest komplekse sange i 

dyre riget. De grynter, vræler, svirper, 

fløjter og jamrer, mens de ligger 

lodret i vandet 10-40 meter under 

overfladen med hovedet nedad. Sangen 

kan vare op til 22 timer, men ofte 

toner den ud inden for en halv time 

– mængden af information er 

dog mere eller mindre konstant uanset 

sangens længde. 

Hver han synger sin egen sang, 

men alle hanner i nærheden synger 

med på samme tema – som altså er 

årets hit i det område. Året efter har 

sangen udviklet sig til et nyt hit, som 

hannerne igen nuancerer med hver 

deres version. Til gengæld er der normalt 

stor forskel på sangvalget mellem 

pukkelhvaler, der lever i det 

nordlige Stillehav, Nordatlanten og i 

de sydlige oceaner. Kun en gang har 

forskere faktisk oplevet, at et hit et 

sted på kloden pludselig slog igennem 

et andet sted. Her har bestandene 

haft en eller anden form for kontakt. 

De australske forskere er nu i 

gang med et fireårigt projekt, hvor 

de via kontrollerede forsøg kaster 

lys over, hvordan støj fra boreplatforme 

påvirker pukkelhvalers adfærd. 

j 

direkte opfordringer til handling, der 

findes historiske referencer, og der er 

imitationer og ostensive elementer i 

sproget. En automatiseret computer 

kan slet ikke fange alt dette, selv hvis 

programmøren har været særdeles 

snedig. Og desuden er outputtet aldrig 

bedre, end hvad mennesker er i 

stand til at tolke ud fra det.« 

»Det er også meget sandsynligt, at 

det genererede datasæt af metaforer 

fuldstændigt har misset pointen, fordi 

der var en kode eller en reference, som 

programmøren ikke kendte til. For eksempel 

konstruerede serberne en 

form for ‘hatespeech’ mod kroater og 

de muslimske bosniere ved at referere 

til historiske fortællinger, slag, solsortesletter, 

sange og så videre. Alt det 

skal være til stede i analyseapparatet 

for at kunne give mening,« forklarer 

Steen Nepper Larsen, men indrømmer 

at det jo var, hvad inkvisitionen 

kunne gøre i den kristne tradition: 

»Man forsøgte at genkende italesættelsen 

af djævlen i alle forklædninger. 

Inkvisitionen slog ned på alle afvigende 

fortolkninger. Det kan være, at man 

vil have det igen,« siger han. j 

mEtA sciEncE 

Af Robin Engelhardt 

Journalist på Ingeniøren 

roe@ing.dk 


Profane profeter 

15 

Hvad sKer der i hovedet på sekt- og kultmedlemmer, når 

dommedag kommer og går, og intet er sket? Den 89-årige 

amerikanske ingeniør og kultleder Harold Camping, der 

forkyndte, at dommedag ville komme 21. maj 2011, indrømmede, 

at dagen var meget svær at stå igennem. Men 

det lykkedes. Han kom til den erkendelse, at det måtte have 

været en ‘usynlig dommedag’ af spirituel art, og at den 

rigtige dommedag, altså den, hvor Jorden går under, ville 

komme til oktober. 

der findes rigtig mange dommedagsprofeter på denne 

jord, og de nye medier gør dem meget synlige. Til gengæld 

findes der ikke så mange psykologer, som har undersøgt, 

hvordan profeter forarbejder skuffelsen (eller 

glæden?) ved ikke at have fået ret, hvordan de retfærdiggør 

deres fejltagelser, og hvad der får disciplene til at holde 

fast i en profet, selv om han har vist sig at være uduelig. 

den mest Kendte videnskabelige undersøgelse af dommedagsregnefejl 

blev lavet af psykologen Leon Festinger 

i bogen ‘When Prophecy Fails’ fra 1956. Han kaldte den 

ubehagelige tilstand, som kultmedlemmer befinder sig 

i, når dommedag er kommet og gået, for ‘kognitiv dissonans’ 

og mente, at konflikten kun kunne løses ved at kulten 

påstår, at advarslerne bliver hørt af tilpas mange mennesker, 

og når der er så mange, 

som tror på deres påstande, må 

Til en vis grad 

er vi alle sammen 

profane 

profeter, der 

altid har en udvej 

klar. 

det jo være, fordi de har ret. En forfejlet 

apokalypse medfører med 

andre ord en fordobling af rekrutteringsanstrengelserne. 

ifølge psyKolog vaugHan 

Bell, der skriver på bloggen Mind 

Hacks, er det dog en forkert tolkning. 

Sagen er nemlig den, at 

dommedagsprofetier aldrig fej- 

ler. Profeter har altid ret, fordi deres fejlagtige forudsigelser 

altid blot vil være et tegn på, at de enten er blevet hørt 

af Gud eller nogle frelsende aliens, eller at de har begået 

en ubetydelig regnefejl, der blot bekræfter apokalypsens 

komme senere hen, eller at de er blevet misforstået af deres 

medmennesker. 

det, der foregår i deres hjerner, er en slags argumentstabling: 

Hvis den første profeti ikke holder stik, finder de 

på en plausibel undskyldning for den konkrete fejl, men 

bekræfter samtidig den underliggende idé. Når det heller 

ikke lykkes anden gang, er det fordi, der var noget andet 

galt, hvilket i øvrigt igen bekræfter, at de har haft ret hele 

tiden. Og sådan kan man fortsætte i det uendelige. 

den slags efterrationaliseringer er ikke forbeholdt 

spirituelle ledere og profeter. Vi gør det alle sammen. Når 

vi ikke scorer på et tomt mål, er det fordi bolden var vindskæv. 

Når bolden er rund, er det fordi skoene var dårlige, og 

når skoene er fine, er det fordi der var en anden på banen, 

som var irriterende at se på. Til en vis grad er vi alle sammen 

profane profeter, der altid har en udvej klar. Og heldigvis 

er de fleste af dem, som hepper på os, med på undskyldningerne. 

Ja, det var hans skos skyld. Ja, vennen snød mig 

for penge, men det er okay. Ja, konen var mig utro, men det 

gør hun ikke igen. Ja, min præsident holdt ikke, hvad han 

lovede, men det kan jo være nødvendigt i svære tider. 

Heller iKKe de af os, som sætter stor lid til rationalitet, logik 

og fornuft, undgår denne skæbne. Når først vi har dannet 

os en mening om skattetrykket, om klimaet, om atomkraft, 

om universets formål eller om, hvorvidt E.T. lever på 

en fremmed planet, skal der mere end tre modargumenter 

til for at få os til at ændre mening. Som regel kan 17 modargumenter 

og 117 modstridende fakta ikke gøre det. For vores 

evne til at finde på en udvej, der kan frelse vores dybeste 

overbevisninger, er nærmest uendelig. Harold Camping 

og alle de andre falske profeter er blot ekstreme varianter af 

vores indre ego, der nyder at beholde ret. j


TEKNOLOGISK INDSIGT // 

Energi og miljø i kommunerne 

Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE 

Få det samlede overblik over: 

Nyheder og analyser 

Aktuelle lovforslag 

Høringer 

Puljer og fondsmidler 

Nyt fra kommunerne 

Tegn grATis PrøveAboNNemeNT 

på ing.dk/emk/tilmeld 

Vejen frem må være en supercykel, tænkte jeg, og 

med de hastigheder, de kan opnå nu, er de reelle konkurrenter 

til andre transportmidler. Christian Schade 

Blog Et år på cykel mellem København og Roskilde 

TRAFIK 

Af Christian 

Schade 

Selvstændig 

ledelseskonsulent 

Gode nyheder: Alle brikkerne er ved 

at falde på plads til et ambitiøst projekt, 

der har været undervejs længe. 

Om få dage sætter jeg tidligt om 

morgenen hjulene på asfalten med 

kurs mod København. Det bliver en 

lang cykeltur, for der er 30 kilometer 

fra Roskilde, og ikke nok med det, 

jeg har tænkt mig at cykle hjem igen 

samme dag. Og dagen efter. Og alle 

hverdage, hvor det er praktisk muligt, 

i et helt år. 

oG det er ikke en hvilken som helst 

cykel, hvis man da overhovedet kan 

kalde den det. Det er en trehjulet liggecykel 

med elektrisk hjælpemotor. 

JeG har i årevis været optaget af tanken 

om at finde ud af, om ikke en cykel 

kan bruges som reelt alternativ 

til en bil. Kollektive transportmidler 

er stadig ikke fleksible nok, de er 

uhumske og dyre og upålidelige. Jeg 

har læst om aerodynamiske kabinecykler 

– herunder den danske Leitra, 

som muligvis er publikum bekendt, 

udviklet af pioneren ingeniør Carl 

Georg Rasmussen – og fulgt den lille 

industri, der nu producerer kabinecykler 

og liggecykler i Danmark, Holland, 

Tyskland, Østrig og mange andre 

steder. 

som så manGe andre vil jeg gerne 

– også af miljøhensyn – ændre mine 

transportmønstre, men har brug for 

bilens fleksibilitet, muligheden for at 

transportere bagage, og har begrænset 

tid i hverdagen. Samtidig har jeg 

som så mange andre svært ved at finde 

tid til at dyrke motion i hverdagen, 

og jeg finder det lettere meningsløst 

at betale penge for at få lov til at løbe 

eller cykle på stedet i timevis i min 

dyrebare fritid, samtidig med at jeg 

skal betale for at sidde fast i en trafikprop 

eller i et tog, der er strandet på 

traceet foran hovedbanen på grund af 

antikke signalsystemer, der ikke kan 

tåle sommervarme eller vinterkulde. 

veJen frem må være en supercykel, 

tænkte jeg, og med de hastigheder, 

de kan opnå nu, er de reelle konkurrenter 

til andre transportmidler. På 

en dårlig vintermandag morgen kan 

det tage mere end en time at komme 

frem i bil, og det er ikke til at finde en 

parkeringsplads i København, for nogen 

har besluttet, at arbejdspladserne 

helst skal ud i forstadskommunerne, 

hvor bilisterne jo alligevel bor. Så der 

er mere end bare miljøpolitik på spil. 

oG toGet, det er en skandale. Det 

TEKNOLOGISK INDSIGT // ENERGI OG MILJØ I KOMMUNERNE 

17. marts 2011 

Kære Nyhedsbrevslæser 

17. marts 2011 

Danske kommuner kan ikke kopiere tysk 

”rekommunalisierung” af elselskaber 

Tyske kommuner har succes med at overtage private elselskaber og gøre 

disse til profitable forretninger. Notat fra Dansk Energi vurderer, at en 

lignende model ikke giver mening i Danmark. 

Af KlAus ulriK MortENsEN 

sviner at køre de gamle (og de splinteragtigt 

italienske nye) diesellokomotiver 

frem og tilbage, det ved jeg, 

for jeg bor tæt på Roskilde Station 

og pudser vinduer konstant. Det bliver 

hele tiden forsinket, der er aldrig 

pladser nok, der er ikke afgange nok 

i myldretiden, der er altid signalproblemer, 

toiletterne og stationerne 

stinker, folk ryger på perronerne og 

Den tyske elsektor oplever i disse år en tilbagespoling af den store 

privatiseringsbølge, der ellers har præget de europæiske elmarkeder. 

Et efter et skyder nye kommunale selskaber op, som i takt med, at de 

særlige koncessionsaftaler om retten til at lægge kabler i den tyske 

undergrund udløber, køber bevillingerne tilbage fra de private for selv 

at forsøge sig på markedet. 

Og det er der både politiske stemmer og gode penge i, forklarer Hans- 

Joachim Reck fra den tyske pendant til KL, Verbund Kommunaler 

Unternehmen. 

”Generelt er der for tiden en positiv diskurs om de kommunale 

forsyninger. Efter finanskrisen er borgerne blevet mere skeptiske 

over for store, anonyme firmaer. Så længe energiforsyningen er på 

kommunale hænder, sikres derimod vækst og arbejdspladser i regionen,” 

udtaler han til Nyhedsbladet Dansk Energi. 

I Kassel er 75 procent af byens største elselskab, Städtische Werke med 

200.000 kunder, på kommunale hænder. Og det giver ifølge Andreas 

Heiberg, leder af Kassels vejvæsens- og forsyningsselsakb KVV, der 

ejer Städtische Werke, kommunen mulighed for at tænke mere langsigtet 

på energiområdet. 

der er ikke det, der ikke er i vejen. På 

en dårlig dag kan den samlede rejsetid 

fra en kunde i København til mit 

hjem lige ved Jernbanegade i Roskilde 

snildt blive mere end en time. 

men på cykel – det er bare at dreje til 

venstre og så lige ud resten af vejen, 

og teoretisk set kan jeg med en moderne 

supercykel og i god form (det 

skal vi lige have på plads) gøre det på 

en lille time. Så planen er: Kør på cykel 

mellem Roskilde og København 

i et år, i hvert fald. Skriv et blogindlæg 

på ing.dk ca. hver 14. dag om livet 

som pedalpendler, glæder og genvordigheder, 

teknik og trafik, sikkerhed 

og sæsoner, udstyr og underholdning 

på rejsen. Hermed er du, kære læser, 

velkommen til at dele og kommentere 

rapporterne fra cykelstien. 

konkret har JeG anskaffet en Steintrikes 

Mungo Sport, udviklet af liggecyklernes 

svar på Leonardo da Vinci 

– Thomas Seide fra Bike Revolution 

i Østrig. Mere om dette fantastiske 

stykke menneskelig teknologi i næste 

udgave af Pedalbilen. j 

>> Læs mere og deltag i 

debatten på ing.dk/#94sd 

Læs om EnErgi KLima miLjø affaLd Vandforsyning PLanLægning BygningEr TransPorT 

Energi 

80% 

Af lANdeTs kommuNer 

modTAger NyHedsbreveT

sensorer 


teMA: elektronik |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

mEmSmikrofoner 

på vej i høreapparater 

Mikrofoner skåret ud af et 

lille stykke silicium er fremtiden 

i høreapparater. 

MEMS-mikrofoner er mere 

holdbare, mere ensartede og 

kan overflademonteres. 

mIKRoFonER 

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk 

MEMSteknologien vil om få år marchere 

ind i mikrofoner til høreapparater, 

et område som hidtil har været 

forbeholdt traditionelle ECMmikrofoner. 

MEMS står for Micro ElectroMechanical 

Systems, og denne mikrofontype 

fremstilles af et lille stykke 

silicium. Selve membranen består 

også af et tyndt lag silicium. 

De bruges i dag i vid udstrækning i 

mobiltelefoner og i for eksempel bærbare 

computere, men hidtil har de ikke 

kunnet produceres i tilstrækkelig 

høj kvalitet til høreapparater, forklarer 

Peter Thorndahl, som er afdelingsleder 

for elektroakustik hos 

høreapparatkoncernen Oticon: 

»MEMSmikrofonernes egenstøj 

er for høj. Når forstærkningen er helt 

op til 80 dB, så er det vigtigt, at det oprindelige 

signal har meget lav støj. 

Der bliver forsket i at nedbringe støjniveauet. 

Vi forventer, at støjen kommer 

ned, og så kan vi komme til at 

bruge MEMSmikrofoner. Vi har en 

forventning om, at MEMSmikrofoner 

samlet set vil blive billigere end 

ECMmikrofoner.« 

Han tror på, at man vil se MEMSmikrofoner 

i høreapparater inden for 

de kommende fem år. 

forsker i at mindske støj 

Peter Thorndals optimisme deles 

af en anden af de store danske høreapparatvirksomheder, 

GN Resound. 

»Vi ser, at siliciummikrofonerne 

kommer nedad i støjniveau. De skal 

være under 25 dB i egenstøj, for at det 

kan komme på tale,« siger Peter Ulrik 

Scheel, direktør for forskning og 

udvikling hos GN Resound. 

»De fleste MEMSmikrofoner har 

en egenstøj i området 2730 dB, så de 

er ved at komme ned i støj, og de er 

også ved at komme ned i strømforbrug. 

Vi ved, at et firma som Analog 

Devices og andre virksomheder arbejder 

med MEMSmikrofoner rettet 

mod høreapparatmarkedet,« fortæller 

han. 

MEMSmikrofoner er uhyre små, 

kun nogle få millimeter i hver dimension, 

men Peter Ulrik Scheel siger, 

at det er nødvendigt at give mikrofonerne 

en vis volumen, hvis man 

skal nedbringe egenstøjen. Derfor er 

han ikke sikker på, at en MEMS 

mikrofon nødvendigvis bliver mindre 

end de eksisterende mikrofoner. 

ensartede og robuste 

Men der er andre fordele ved MEMSteknologien 

ud over, at de sandsynligvis 

bliver billigere. En meget vigtig 

faktor er, at MEMSmikrofoner kan 

overflademonteres. MEMSchipsene 

godt kan tåle at komme i en 260 grader 

varm reflowovn, hvad langtfra 

HÅRDFØRE MEMS-MIKROFONER I HØREAPPARATER 

MEMS-mikrofonen indbygges i en ’pakke’ sammen med printkort, 

chip osv. på samme vis som i mobiltelefoner. Dog har MEMSmikrofonen 

her fire membraner, der giver bedre signal/støjforhold. 

Kilde: Knowles Acoustics/GN Resound · Grafik: LGJ 

Integreret 

kredsløb (CMOS) 

MEMS-mikrofon 

med fire membraner 

Principsnit af MEMS-mikrofon 

Luftspalte, 4 µm 

Siliciumsubstrat 

alle ECMmikrofoner kan. Det betyder 

væsentligt lavere produktionsomkostninger. 

»Det er her, den største besparelse 

ligger,« siger Peter Thorndahl. 

I dag bliver mange mikrofoner i 

høreapparater håndloddet. 

Det er også vigtigt, at MEMSmikrofoner 

kan produceres meget ensartede. 

Det giver færre kvalitetsproblemer 

og gør det muligt bedre at lave 

støjreduktion, når man bruger to 

eller flere mikrofoner. De fleste høreapparater 

har i dag to mikrofoner. 

»Vi har også en forventning om, at 

MEMSmikrofoner bliver mere robuste,« 

siger Peter Thorndahl, Oticon. 

redesign nødvendigt 

Når MEMSmikrofonerne gør deres 

indtog i høreapparaterne, vil det kræve 

et redesign af apparaterne. MEMSmikrofonerne 

er som regel udstyret 

med en efterfølgende ASICchip, der 

fungerer som A/Dconverter. Dermed 

kan MEMSmikrofonerne direkte 

levere et digitalt signal til høre 

Membran. Består af en siliciumskive 

med en tykkelse på kun 1 µm. 

Diameter af aktivt overflade: 560 µm. 

apparatets mikroprocessor. Derved 

spares flere led i den normale opbygning 

i et høreapparat. 

Derudover er det også muligt, at 

fremtidens høreapparater bliver udstyret 

med andre billige MEMSsensorer. 

»Vi kunne eventuelt bruge et accelerometer 

til at fastslå, hvordan appa 

mEmS-TEKnoLogI 

mEmS er forkortelse for Micro Electro- 

Mechanical Systems. Det er miniaturiserede 

komponenter af silicium, som er 

produceret ved at ætse dele af siliciumskiven 

væk. MEMS kaldes derfor også 

for micromachined devices. 

mEmS-komponenter kan f.eks. funge re 

som mikrosensorer eller mikroaktuatorer. 

Det afgørende er, at det er chips, 

som har en eller anden form for mekanisk 

funktionalitet, uanset om disse 

elementer kan bevæge sig. Der er 

udviklet et stort antal mikrosensorer, 

Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. 

Telefon: +45 70 205 106 +48 32 752 2204 

E-mail: info@westerberg.dk info@westerberg.pl 

Web: www.westerberg.dk www.westerberg.pl 

17 

ratet vender. Men det må stadig ikke 

koste ret meget strøm,« siger Peter 

Thorndahl, Oticon. 

Peter Ulrik Scheel, GN Resound, 

ser tilsvarende muligheder: 

»Man kan sagtens forestille sig en 

nærhedssensor, der gør, at høreapparatet 

tænder selv, når man sætter det i 

øret,« fortæller han. j 

som kan måle eksempelvis temperatur, 

tryk, magnetisk felt, stråling m.m. eller 

bestemme kemiske stoffer. 

mEmS-enheder kan være ned til mikrometerstørrelsen 

og op til flere millimeter. 

De er begyndt at blive integreret 

med mikrochips, så den mekaniske 

del er bygget på samme stykke silicium 

som mikrochippen. Fremtiden vil ifølge 

MEMS-virksomheden MNX byde på mikroenheder, 

hvor man helt frit kombinerer 

mikrosensorer, mikroaktuatorer 

og mikroelektronik. 

Westerberg Komponenter, specialister i 

Batterier med over 20 års levetid 

Temperaturer: -55°C til +130°C 

Kapaciteter: 0,4 - 35 Ah 

Spænding: 3,6 V 

Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger, 

der viser den nøjagtige levetid i dit produkt. 

Låg 

Pakning 

Ramme 

Pakning 

Stelplan 

Printplade 

(PCB) 

Bagplade, elektrode 

MEMS-mikrofoner er ganske små, 

kun få milimeter på hver led. 

Membranen er ’frit svævende’ i 

Knowles Acoustics MEMS-mikrofoner. 

Den bæres, men er ikke fysisk fastgjort, 

til 36 støttepunkter. 

ECM-mikrofon (t.v.) sammenlignet 

med en MEMS-microfon. ECM har 

typisk 40 µm luftspalte mellem membran 

og bagplade, MEMS kun 4 µm.


TEMA / elektronik / sEnsorEr 

Mikrosensorer 

vinder indpas 

overalt 

Mikrosensorer går deres 

sejrsgang i spillekonsoller, 

mobiltelefoner, vindmøller 

og biler. I fremtiden får de 

også plads i cementkonstruktioner 

og høreapparater. 

MIkrosEnsorEr 


Millimetersmå MEMS-sensorer skåret 

ud af en skive silicium vinder 

frem i mange anvendelser – for eksempel 

til at måle på omgivelserne 

eller fungere som aktuatorer til at 

foretage bestemte handlinger. 

Netop fordi de er små, billige, robuste 

og ensartede, er MEMS-sensorerne 

perfekte elektronikkomponenter. 

Eksempelvis kan en få millimeter 

stor EMG-sensor anbringes i et plaster 

og overvåge en patients hjerte, ligesom 

en tryksensor kan indbygges i 

selv meget små pumper. 

Teknologien giver muligheder for 

at placere sensorer, hvor man ikke før 

har kunnet placeret dem, forklarer 

Leif Højslet Christensen, centerchef 

på Teknologisk Instituts center for 

Mikroteknologi og Overfladeanalyse: 

»Man kan lægge små fugtsensorer 

ned i beton, der tørrer op. Når betonen 

er tør nok, får man en besked fra 

sensorer, og så kan man bygge videre. 

Vi har vist, at vi kan støbe sensorer 

ind i beton. Mikrosensorerne bliver 

efterhånden billige, så man kan sådan 

set bare strø om sig med dem,« 

siger han og tilføjer: 

»Der er rigtig, rigtig mange nye 

ting på vej. Man kan fremstille 1.000 

sensorer af en skive silicium, så priserne 

kan komme langt ned.« 

Den tendens kan udviklingschef 

Thomas Jensen fra elektronikgrossisten 

Arrow bekræfte: 

»MEMS-komponenter bliver min- 

dre og mindre og kan performe bedre 

og bedre. Teknologien har været 

lidt dyr, men priserne falder hurtigt,« 

siger han. 

Fra missiler til konsummarkedet 

Ifølge professor Anja Boisen fra DTU 

Nanotech vil mikrosensorer i nogen 

grad kunne afløse eksisterende sensorer. 

»I nogle tilfælde vil de afløse de 

gamle sensorer, men nogle eksisterende 

sensorer fungerer også udmærket, 

som de er. Men mikrosensorer 

skaber i mange tilfælde et helt nyt 

marked,« siger hun. 

DTU Nanotech samler stor ekspertise 

inden for mikrosensorer og 

MEMS-teknologi og arbejder bl.a. på 

at udvikle en minesøger, der kombinerer 

fire mikrosensorteknologier 

(læs mere side 20). 

Oprindelig blev MEMS-sensorer 

(Micro Electro-Mechanical Systems) 

kun brugt i en række avancerede anvendelser 

som for eksempel styring 

af missiler. 

»I en missilstyring er der ofte tre 

gyroer og tre magnetometre, som nøje 

kan overvåge missilets bevægelser. 

Det sker med stor nøjagtighed, men 

de koster også fra omkring 40 til 800 

dollars pr. styk,« fortæller Claus Mortensen, 

Field Application Engineer 

ved Analog Devices. 

»MEMS kom ind på massemarkedet 

for fem år siden, da Wii og den type 

spil, som kræver accelerometre, 

kom ind på markedet. Det er også ac- 

Mikrosensoren

www.parameter.se/boa 

karsten.nielsen@parameter.se 

Ingeniøren · 1. sektion · 3. juni 2011 19 

>> 

Læs


TEMA / elektronik / sEnsorEr 

cAnTIlEvEr 

effektiv minesøger kombinerer 

fire typer mikrosensorer 

DTU Nanotech udvikler 

minesøger med blandt 

andet en mikrokogeplade 

og en mikrovippe. 

MIkrosEnsorEr 


Hvis der gemmer sig en mine i jorden, 

er der stor sandsynlighed for, at 

man finder den med minesøgeren 

Xsense, som forskere på DTU Nanotech 

er i gang med at udvikle. Den 

gør nemlig brug af fire mikrosensorer 

samtidig. 

DTU-forskerne benytter sig af fire 

radikalt forskellige principper i de fire 

sensorer for at øge minesøgerens 

effektivitet, forklarer professor Anja 

Boisen, DTU Nanotech, som står i 

spidsen for projektet. 

I Sikkerhedstransformatorer I 

Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com 

kAlorIMETrI 

nyheder fra elektronikbranchen 

Din branche 

Dit indhold 

Dit overblik 

26. MAJ 

Terma henter 430 mio. kr. 

på F-35 kampflyet 

Terma i Lystrup ved Aarhus 

op nåede i regnskabsåret 2010/11 

en omsætning på 1,4 mia. kr., 

hvilket svarer til en vækst på 

27 procent i forhold til året før. 

»Man har længe forsøgt at optimere 

én sensor til at finde miner. Men vi 

prøver at kombinere de fire metoder 

for at opnå større pålidelighed,« siger 

hun. 

Fire metoder kombineres 

»Den første sensor bruger kalorimetri. 

Man indfanger stofferne og 

varmer dem op på en mikrokogeplade. 

Der sker en meget lille afbrænding, 

som frigiver varme. Vi måler, 

hvor stor varmemængden er, og ved 

hjælp af smeltepunkt kan vi se, hvilken 

type sprængstof, der er tale om,« 

fortæller Anja Boisen. 

Den anden sensor bruger molekyler, 

som skifter farve, når de kommer 

rAMAn 

spEkTroskopI 

i kontakt med sprængstoffer, såkaldt 

kolorimetri. DTU Nanotech har fået 

leveret nogle specielle molekyler til 

formålet fra Kemisk Institut ved Syddansk 

Universitet. 

Den tredje metode er SERS, Surface 

Enhanced Raman Spectroskopi, 

som går ud på at lyse på en overflade 

og måle på det lys, man får tilbage 

igen. 

»Det er en ret unik metode,« konstaterer 

hun. 

Den sidste sensor er cantileverbaseret 

og gør brug af en mikrovippe. 

»Vippen er belagt med molekyler, 

som binder sprængstof, og vi måler 

udbøjningen af vippen og dermed på, 

hvor meget sprængstof, der er til ste- 

25. MAJ 

Flere sikkerhedshuller 

truer SCADA-systemer 

Det er ikke kun Siemens, der døjer 

med sikkerhedshuller i deres PLCstyrede 

overvågningssystemer, 

afslører amerikansk sikkerhedsekspert. 

Læs artiklerne på elektronikbranchen.dk 

kolorIMETrI 

DTU nAnoTEch benytter fire forskellige 

mikrosensorer i udviklingen af en ny 

minesøger Xsense: kalorimetri, kolorimetri, 

raman spektroskopi og en cantileverbaseret 

sensor. illustration: DtU 

de. Vi måler det med nanometers 

præcision ved hjælp af optikken fra 

en dvd,« forklarer Anja Boisen. 

Forsvaret interesseret 

Flere parter har vist interesse for den 

avancerede minesøger, blandt andet 

det danske forsvar. Men der mangler 

endnu noget udviklingsarbejde. 

»Nu har vi fire mikrosensorer, og 

de virker alle sammen. De sidder på 

hver deres chip. Nu mangler vi at få 

dem koblet sammen og få lavet en 

kommunikation imellem dem,« fortæller 

Anja Boisen. 

Det Strategiske Forskningsråd har 

støttet projektet med et 16,5 millioner 

kroner. j 

24. MAJ 

Elektronikproducenter 

overser skrotgevinst 

El-skrot er betydeligt mere værd, 

end producenterne er opmærksomme 

på. I dag betaler elektronikindustrien 

til diverse kollektive 

skrotordninger, der skal skaffe elektronikaffaldet 

væk på bedste vis.

proDUkTnyT 

Kabler til udendørs sensorer 

Phoenix Contact tilbyder en ny produktserie, 

M12, af signal- og datastik, 

der kan bruges udendørs, bl.a. kabler 

til sensorer/aktuatorer. Disse omfatter 

præmonterede kabler/stik, der kan 

samles i marken, og sensor/aktuatorbokse. 

Med sin nye kombination af 

materialer garanterer Phoenix Contact 

for driftssikre forbindelser og pålidelighed 

fra M12 Outdoor produktserien, 

selv ved meget lave eller meget 

høje temperaturer. Desuden skulle 

produkterne være modstandsdygtige 

over for salte, syrer, olier og kemikalier, 

samt over for UV-stråling og ozon. 

Tlf. 36 77 44 11 

www.phoenixcontact.dk 

Co 2-sensorer 

LS Control har introduceret CO 2-sensoren 

ES 899, som sammen med få 

ventilationskomponenter skulle kunne 

bidrage betydeligt til komfortfor- 

bedringer. ES 899 måler CO 2-indhold 

og temperatur og har integreret regulator 

med mange anvendelsesmuligheder. 

Den bruges til komplet styring 

af ventilation i kontor, klasse- eller institutionslokale 

eller som CO 2-sensor i 

mere komplicerede ventilationssystemer. 

Muligheden for energibesparelser 

er en væsentlig sidegevinst ved at 

indregulere ventilationen efter CO 2niveauet, 

idet der kun bruges den 

energi, der er nødvendig. 

Tlf. 55 50 55 50 

www.lscontrol.dk 

sensor-dataindsamling 

Semtech Corp har for nyligt præsenteret 

en udvidelse af sin trådløse 

mesh-netværksplatform, som omfatter 

nye power-chipsæt med ultrahøje 

transmissionsrækkevidder, som skulle 

sætte et nyt niveau for ydeevne til en 

lang række intelligente applikationer. 

VE209 er en familie højtydende 

mesh-controllere, som er de væsentligste 

byggesten i en VEmesh-netværksenhed, 

enten som en gateway 

eller en node. VEmeshenheder 

skulle give bestin-class-rækkevidde 

og 

dækning for overvågning 

og dataindsamling af intelligent 

belysning og måling 

samt sensorsystemer. 

Tlf. +1 408-324-3355 

www.semtech.com 

DOL 114 fugt- Og temperatursensOr 

DOL 114 er en højpræcisionsføler til måling af relativ luftfugtighed og 

temperatur. Det specielle følerelement og det indbyggede filter sikrer, 

at føleren kan anvendes i applikationer med konstant høj fugtighed. 

Dol-sensors har et bredt program af standard og specialudviklede klima- og 

kapacitive sensorer. 

Besøg vores website eller kontakt os per telefon, så finder eller udvikler vi den 

sensor, der opfylder dit behov. 

dol-sensors Tlf. +45 72 17 55 55 www.dol-sensors.com 

bluetooth sensorteKnologi 

Plantronics har lanceret Voyager PRO 

UC Bluetooth-headset, som med den 

nye intelligente Smart Sensor-teknologi 

kan besvare opkald, når headsettet 

tages på. Opkald bliver automatisk 

sendt til headsettet, hvis brugeren 

har det på og modsat til telefonen, 

hvis man ikke 

har headsettet 

på. 

Headsettet 

har en forbedret 

voice 

promt-funktion, der løbende oplyser 

brugeren om resterende taletid, volu- 


Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. 

Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk, 

hvis du ønsker nye produkter omtalt 

21 

men, forbindelse, batteristatus, samt 

om hvorvidt mute-funktionen er aktiveret. 

Headsettet opdaterer desuden 

automatisk brugerens tilgængelighed, 

med den såkaldte ‘Presence’ funk tion 

på tværs af kommunikationsplatforme. 

Tlf. +46 73 315 70 80 

www.plantronics.com 

Sensorer til et hvert formål 

Industrivej 12 

Gelsted 

DK-4160 Herlufmagle 

Tlf +45 5550 5550 

fax +45 5550 2265 

www. lscontrol.dk 

Part of Coromatic Group

22 


KARRIERE 

Generte Jens blev 

den udadvendte 

Mr. Ledelse 

Introverte typer kan sagtens 

blive gode ledere, der tør 

stille sig op på ølkassen og 

gribe forsamlingen. Jens Moberg, 

administrerende direktør 

i Alectia, peger på sig 

selv som et godt eksempel. 

Han har netop udgivet ledelsesbogen 

‘Personlig vækst’. 

lEdElsE 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

En ung Jens Moberg ankommer til 

en fest med sin hustru. De andre gæster 

er ankommet, og etiketten byder, 

at det nyankomne par går rundt og 

præsenterer sig. Men Jens Moberg 

tøver. Resolut tager hans hustru ham 

i hånden og trækker ham rundt. 

Den tidligere topdirektør i Microsoft 

– manden, der er blevet kendt 

som Mr. Ledelse efter sin optræden i 

flere DR2-programmer – er i udgangspunktet 

en introvert natur. Genert, 

hvis han selv skal sige det. 

»Som yngre var det en overvindelse 

for mig at gå rundt og give hånd i 

store forsamlinger. Inge måtte altid 

hive mig rundt. Jeg havde det fint i 

mit eget hjørne og havde ikke behov 

for at komme i centrum,« fortæller 

Jens Moberg og smiler skævt. 

Ingeniøren møder Alectias nye administrerende 

direktør på hovedkontoret 

i Virum. Han tager personligt 

imod i receptionen – ikke noget med 

at sende sekretæren. 

Fra at befinde sig bedst i periferien, 

har han lært sig selv at have det fint i 

centrum. Det har krævet en målrettet 

personlig udvikling, som han mener, 

at alle ledere bør være parat til. I sin 

nye bog ‘Personlig vækst – hjælp til 

din udvikling som leder’ giver han sine 

bedste redskaber fra sig. 

Svære valg er et grundvilkår 

for ledere, mener Jens Moberg, 

som forlod topledelsen 

i Microsoft til fordel for det 

nystartede Better Place – og 

sagde op efter 18 måneder. 

KARRIEREsKIft 

Af Sara Rosendal sro@ing.dk 

Selv om Jens Moberg befandt sig rigtig 

godt med de tunge drenge i topledelsen 

hos Microsoft, var det ikke 

nok, da cleantech-virksomheden Better 

Place i 2009 lokkede ham med ud- 

»Hvis man som jeg i udgangspunktet 

er en genert type, må man 

lære sig selv at være ekstrovert i visse 

sammenhænge. Det kræver selvindsigt 

og kan være grænseoverskridende,« 

siger Jens Moberg. 

Ydmyg – men ikke underdanig 

Han husker tydeligt, da han som nyudnævnt 

26-årig leder i A.P. Møller- 

Mærsk stod foran en medarbejdergruppe, 

der alle var væsentligt ældre 

end ham og havde en hel del mere erfaring. 

Usikkerheden gnavede, og alles 

øjne hvilede på den unge mand. 

‘Er jeg god nok? Hvordan opnår jeg 

den nødvendige respekt?’ Spørgsmålene 

snurrede rundt, og ydmygheden 

var stor. 

»Ydmyghed er en god ting for en ny 

leder, men den skal ikke blive til underdanighed. 

Ydmyghed bør ikke forstås 

som, at du skal tænke mindre om 

dig selv, men at du skal tænke mindre 

på dig selv,« siger Jens Moberg. 

I stedet for at spekulere på, hvad de 

JEns MoBERg 

Alder: 48 år 

Uddannelse: HD i afsætning fra Handelshøjskolen 

i København 

Karriere: 

2011: Adm. direktør, Alectia Gruppen 

2009-2010: Adm. direktør, Better Place 

A/S i Danmark og ansvarlig for Better 

Place i Europa. 

2005: Corporate Vice President, Ermerging 

Markets og US Enterprise & Partner 

Group, Microsoft. 

1995: Leder, chef og direktør i Danmark, 

Norden og Nord-, Syd- og Centraleuropa, 

Microsoft. 

1985: Produktchef og afdelingsleder i 

IBM Danmark. 

1983: Økonomielev, A.P. Møller-Mærsk 

fordringer, han ikke havde stået over 

for før. Muligheden for at skabe en 

virksomhed helt fra bunden – og endda 

én, der kunne ændre det danske 

samfund markant. 

Corporate Vice President Jens Moberg 

forlod de bonede gulve og kastede 

sig ud i et usikkert grønt eventyr. 

Fra den ene dag til den anden gik han 

fra at være leder for flere end 5.000 

medarbejdere til nærmest kun at være 

sig selv. 

»For mig var det en stor satsning. 

Jeg forlod noget, som var trygt og sikkert 

og kastede mig ud i en opgave, 

som var fantastisk, men som jeg slet 

slet ikke kunne forudsige, hvordan 

andre mon mente, forsøgte Jens Moberg 

at fokusere på, hvad han egentlig 

kunne bidrage med som leder. 

Det handlede ikke om at tilføre medarbejderne 

mere faglighed, for den 

havde han ikke. 

Til gengæld fandt han frem til de 

områder, der siden har kendetegnet 

hans ledelsesstil: Mål, motivation og 

omsorg: 

»Man må lægge sin usikkerhed til 

side og sige: ‘Hvad kan jeg hjælpe de 

her mennesker med, og hvilke personlige 

sider må jeg udvikle for at løse 

den opgave?’ Måske skal du være 

mere empatisk, end du egentlig er, og 

så må du lære det.« 

Brug stemmen og bevar roen 

Han fortæller historien om en tidligere 

underdirektør med ingeniørbaggrund, 

der havde det meget svært 

med at stille sig op på en scene og 

motivere medarbejderne. Når han 

endelig fik sneget sig op i rampelyset, 

var det altid uhyre kloge ord, han fik 

sagt, men ‘det var pissehamrende kedeligt 

og farveløst’, som Jens Moberg 

formulerer det. Han fik overtalt underdirektøren 

til at tage professionel 

kommunikationstræning. 

»Bagefter sagde jeg ,‘nu giver du 

den gas oppe på den scene’, og det 

gjorde han. Han bragede igennem, 

men selv synes han, at han havde været 

helt derude, hvor han ikke kunne 

bunde. Men det er dér, man rykker 

sig.« 

Jens Moberg har selv modtaget 

kommunikationstræning, da han 

skulle tiltræde som topdirektør i Microsofts 

hovedkvarter i Seattle. En 

Shakespeare-skuespiller lærte danskeren 

at bruge stemmen og bevare 

roen, når han stod foran et stort publikum. 

Men det krævede en hel del 

træning ikke at føle sig skabagtig i 

den nye rolle. 

»Jeg var jo ikke nogen Steve Jobs. 

»det var svært at forlade Better Place« 

ville gå,« fortæller Jens Moberg i sin 

nye bog ‘Personlig Vækst’. 

Men for en mand, der betragter 

manglende mod som udviklingsfjende 

nummer ét, gjaldt det om at mobilisere 

sin indre gambler, og han takkede 

ja til tilbuddet – også selv om 

venner og bekendte rystede på hovedet. 

For den tidligere topdirektør 

handlede det om timing og behovet 

for nye udfordringer. 

»Bæredygtighed er ikke bare et politisk 

anliggende, men i høj grad et 

virksomhedsanliggende. Jeg havde 

som ambition at gøre verden et bedre 

sted,« fortæller han. 

Men drømmen holdt desværre kun 

Man må lægge sin usikkerhed til side og sige: 

‘Hvad kan jeg hjælpe de her mennesker med’. 

Jens Moberg 

Jeg var Jens Moberg fra Danmark, 

men jeg lærte at turde optræde. Ikke 

ved at blive en anden end jeg var, men 

bruge mine egne sider anderledes.« 

Vær dig selv 

Når Jens Moberg kigger tilbage på sin 

egen udvikling som leder, står det tydeligt 

for ham, at en af de væsentligste 

årsager til, at han har fået bugt 

med de introverte sider, er, at han altid 

har talt med nærtstående om 

dem. Som i dagene inden han skulle 

sætte sig i chefstolen i USA og gik og 

spekulerede på, om de nye amerikanske 

medarbejdere mon forventede, at 

18 måneder. Jens Moberg var ikke 

enig med Better Place-stifteren Shai 

Agassi på flere fundamentale strategiske 

områder. Direktøren stod over 

for et svært valg: Skulle han blive hos 

de medarbejdere, som han selv havde 

været med til at ansætte, og hvoraf 

flere havde valgt netop Better Place, 

fordi han stod i spidsen – eller skulle 

han være tro mod sig selv og rydde 

skrivebordet? 

»Det var en svær beslutning, men 

jeg havde sagt til ansættelsessamtalerne, 

at det var en usikker mission, 

vi var på vej ud i. Derfor føler jeg ingen 

grund til at hive den nihalede 

frem og piske mig selv til blods af 

bossen ville være en hårdkogt ‘american 

executive’-type. 

Han diskuterede det blandt andet 

med sin hustru, der kvitterede med 

et bogmærke, hun havde liggende 

med påskriften: ‘If you want to be 

somebody, be youself’. 

»Hvis du begynder at tale åbent, 

går en erkendelsesproces i gang, der 

gør det lettere at finde den rigtige løsning. 

Går man alene og foregiver, at 

alt er perfekt, ender det som kejserens 

nye klæder. Du bliver mere alene 

end godt er,« siger Jens Moberg. 

Samme tilgang har han til sin nye 

stilling som administrerende direk- 

dårlig samvittighed over for medarbejderne, 

men jeg er da ked af, at det 

skulle gå, som det gjorde,« siger han. 

I dag tænker han tilbage på, om 

han måske kunne have været tydeligere 

omkring sin strategi, inden han 

indledte samarbejdet med Better Place. 

Men som han siger: Det er svært 

at have en klar plan, når man kaster 

sig ud i noget fundamentalt nyt. 

»Det er ikke alle rejser, man begiver 

sig ud på, der ender lykkeligt. Jeg 

fortryder dog ikke, at jeg gik ind i Better 

Place. Jeg vidste, der var masser af 

risiko forbundet med den beslutning, 

men den slags svære valg er et 

grundvilkår som leder.« siger han. j

115 

nye 

Job 

tør i Alectia. For første gang skal han 

lede en rådgivningsvirksomhed, hvis 

‘produkter’ ligger langt fra, hvad Jens 

Moberg ellers har beskæftiget sig 

med. 

Bæredygtighed er en af hovedvisionerne 

i den gamle virksomhed, og 

selv om han i den grad har arbejdet 

med bæredygtighed i sin tid som administrerende 

direktør i elbil-projektet 

Better Place er udgangspunktet et 

ganske andet i Alectia. Den nye direktør 

går til opgaven med lige dele 

ydmyghed og virketrang. 

»I øjeblikket er jeg er ude at lytte og 

lære af alle de fagspecialister, der sid- 

Doktorforsvar 

DTU Assistant 

Niras Teamchef 

Ingeniørhøjskolen i København Adjunkt/Lektor 

Jakob Søndergaard Jensen, DTU Mekanik, forsvarer sin doktorafhandling 

med titlen Waves and Vibrations in Inhomogeneous 

Structures – bandgaps and optimal designs 

tirsdag den 7. juni kl. 13.00 på DTU 

i Lyngby, bygning 101A, møderum 1. 

Yderligere information om 

doktorforsvaret kan findes 

på www.dtu.dk/doktor 

der i huset. Bagefter skal jeg skal op 

på scenen og præsentere min vision 

for, hvordan vi kan vækste – og jeg 

glæder mig faktisk,« siger Jens Moberg. 

Den nytiltrådte administrerende 

direktør i Alectia Jens Moberg satser 

på mange år i rådgivningsvirksomheden: 

»Forhåbentlig bliver det sådan, at 

den dag jeg slutter, har jeg fået skabt 

en stærk organisation, der fungerer 

uden mig. Som når man trækker fingeren 

op af et glas vand og hullet lukker 

sig igen. Så ved jeg, jeg er lykkedes 

som leder.« j 

Varde Forsyning Vandchef 

Grundfos Development engineer 

Rambøll Project engineers 

JEns MoBERg fik kommunikationstræning 

af en skuespiller, da han skulle 

tiltræde som topdirektør i Microsofts 

hovedkvarter i Seattle. »Jeg var jo ikke 

nogen Steve Jobs. Jeg var Jens Moberg 

fra Danmark, men jeg lærte at turde 

optræde,« fortæller han. Foto: Das büro 

Widex Ingeniør 

Dansk Energi Konsulent 

Bloom Hardware-ingeniør 

Virtuelt samarbejde bliver 

stadig mere udbredt i danske 

ingeniørvirksomheder, men 

det kræver klare spilleregler, 

hvis samarbejdet skal fungere 

og motivationen holdes 

oppe. Konsulent Henriette 

Palner Stick giver sine bedste 

råd til, hvordan det virtuelle 

team bliver en succes. 

sKaB ET socIalT KoDEKs 

Som leder skal du aftale en række 

guidelines i dialog med dine medarbejdere 

– bl.a. for hvilke virtuelle fora 

medarbejderne bør deltage i og hvor 

ofte, men også for kvaliteten af deres 

deltagelse. Det kan f.eks. være, at man 

ikke accepterer kritik af et forslag, 

uden at det er efterfulgt af et konstruktivt 

alternativ. Kodekset kan også 

indeholde retningslinjer for, hvor meget 

‘pjank’ der må blive videresendt i 

form af skøre links og billeder. Det 

fælles værdisæt kan forebygge misforståelser 

og konflikter. 

hUsK DEN VIRTUEllE KaFFEpaUsE 

Mange virtuelle medarbejdere er bange 

for at kommunikere ikke-arbejdsrelaterede 

beskeder til kollegerne, men 

der er brug for den slags uformel snak 

for at skabe holdånd. Lederen bør signalere, 

at det er legitimt at holde virtuelle 

kaffepauser. Det kan enten ske 

ved, at han indkalder til korte videokonferencer, 

hvor folk deltager udelukkende 

med det formål at holde en 

arbejdspause og sludre. Det kan også 

ske over mikroblogs, der kører ved siden 

af den arbejdrelaterede blog. Lederen 

kan med fordel gå foran i det 

sociale og sætte tonen for teamet. 

VæR DEN GoDE VæRTINDE 

Rollen som facilitator er ekstra vigtig 

for den virtuelle leder, da han er afhængig 

af, at medarbejderne langt hen 

Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning 

på højt niveau og udbyg samtidig dit 

netværk. Professionel karriereudvikling gennem 

enkelte moduler – eller en hel diplomuddannelse. 

• Diplomuddannelsen i Ledelse 

• Diplomuddannelse i Energi og Miljø - NY 

• Diplomuddannelsen i Projektledelse 

• Diplomuddannelsen Ingeniørernes 

Lederuddannelse 

Læs mere på www.cv.ihk.dk 

Undervisning om aftenen i Ballerup, Lautrupvang 


flERE JoB PÅ sIdE 26, 

PÅ JoBfIndER.dK 

og PÅ VERsIon2.dK 

sådan! 

får du det virtuelle team til at fungere 

Diplomuddannelser inden for ledelse 

Center for Videreuddannelse 

Ingeniørhøjskolen i København • University College 

23 

ad vejen er selvkørende. Den gode facilitator 

skal på samme måde som den 

gode værtinde sørge for at fremhæve 

gæsternes (medarbejdernes) fortræffeligheder 

i de åbne fora, så de får lyst 

til at kommunikere indbyrdes. Lederens 

primære opgave er at holde konversationen 

i gang og oplære medarbejderne 

i at tackle problemstillinger 

selv, så alle beslutninger ikke nødvendigvis 

behøver gå over lederen. 

VælG mEDIER mED omhU 

Læg en klar strategi for, hvilke medier 

teamet bruger og til hvad. Undgå at 

sende akutte og vigtige informationer 

i vedhæftede filer på mail. Der er ikke 

noget, der kan stresse, som en overfyldt 

mailboks. Det kan undgås, hvis 

medarbejderne ved, at den vigtige information 

kommer i et andet forum, 

mens mailen er stedet for de nødvendige, 

men ikke akutte beskeder. Dermed 

kan medarbejderne lettere prioritere 

deres arbejdsindsats. 

holD øjE mED NYE IT-REDsKaBER 

Facebook, twitter, virtual classrooms 

og 3D-mødesteder som ‘second life’ 

har alle deres individuelle fordele på 

samme måde som sociale medier 

rettet mod erhvervslivet. Som leder 

bør man holde øje med nye it-redskaber 

enten ved at alliere sig med it-afdelingen 

eller udnævne en af teammedarbejderne 

til ‘superbruger’ med 

ansvar for udvikle den virtuelle platform. 

j sro 

hENRIETTE 

palNER sTIcK 

Cand.psyk., arbejder 

i konsulentvirksomheden 

Promentum, 

der rådgiver 

inden for projektorganisering 

og 

projektkultur. Forfatter til bogen ‘Virtuelle 

team’.

24 Ingeniøren · Karriere · 3. juni 2011 · Annonce 

KOLOFON: 

IDAvisen er 

medlemsinformation 

fra Ingeniørforeningen, 

IDA, 

og siderne redige 

res af IDAs kommunikationsafdeling. 

Holdninger og 

synspunkter tegner 

foreningens 

politik og har 

ingen sammenhæng 

med bladet 

Ingeniøren i øvrigt. 

Ingeniøren er 

meningsmæssigt 

uafhængigt af IDA. 

Redaktør: 

Johs Krarup 

jkr@ida.dk 

Kalvebod 

Brygge 3133, 

1780 Kbh. V 

Meget mere 

selvbetjening 

Tjek selv din ansættelseskontrakt, karrieresituation eller antallet af feriedage med IDAs nye virtuelle ydelser 

Af Karen Witt Olsen 

Ingeniørforeningen stræber efter at 

have døgnåbent hver dag i ugen, 

året rundt. På nettet altså, og de første 

2 af 5 tiltag til mere virtuel selvbetjening 

er allerede i brug. 

”I april startede kontrakttjekket og 

i maj karrieresituationsanalyse”, fortæller 

projektleder fra IDAs afdeling 

for Rådgivning og Salg Mie Lauritzen. 

At få tjekket sin ansættelseskontrakt 

er en af de vigtigste kerneydelser 

for IDAs medlemmer. Tidligere 

har det foregået ved, at man mailer 

eller faxer sin kontrakt ind til tjek hos 

en af IDAs konsulenter, der svarer indenfor 

24 timer i hverdagene. Det er 

stadig muligt. 

Det nye er, at man nu selv kan 

starte med at tjekke kontraktpunkterne 

derhjemme i selskab med en 

iPaper på IDAs hjemmeside. 

”Kontrakttjekket er en elektronisk 

pjece med 15 små letforståelige sider 

med det vigtigste, man skal være 

opmærksom på i en ansættelseskontrakt. 

Med den ved hånden kan man 

fx selv tjekke, at de ’simple’ ting, 

som hvor ens løn bliver udbetalt, er 

korrekt. Det sparer både medlemmet 

og os tid, som vi så kan bruge på at 

snakke om de mere unikke forhold 

fx klausuler,” forklarer projektleder 

Mie Lauritzen. 

En ny situation 

I maj kom IDAs andet nye mulighed 

for at hjælpe sig selv på banen i 

form af en karrieresituationsanalyse: 

Et spørgeskema med i alt 49 spørgsmål 

om job og opgaver – fx i hvor 

høj grad man føler sig hjemme i sin 

virksomheds kultur. Spørgeskemaet 

SYNSPUNKT 

Af Ellen Fænøe, 

formand for 

Ansattes Råd 

CSC er i bitter kamp med medarbejderne, 

og Nokia fyrer – men med stil. Globaliseringen 

af arbejdsmarkedet vinder 

frem med stormskridt, og vi er i disse 

dage vidne til, hvor forskelligt arbejdsgivere 

vælger at agere i et stadigt mere internationaliseret 

arbejdsmarked. Forskellene 

på Nokia og CSC er værd at bide 

mærke i for Ingeniørforeningen 

Nokia valgte at lukke deres udviklingsafdeling 

i Danmark, som i mange år har 

været et flagskib for virksomheden, og 

hvor danske ingeniører i høj grad har 

været med til at gøre Nokia til en 

succesrig arbejdsplads. Det valgte 

Nokia da også at kvittere for ved at behandle 

de opsagte medarbejdere ordentligt 

og tilbyde favorable fratrædelsesvilkår. 

Virksomheden er opmærksom på sit 

sammentæller så svarene, som sendes 

elektronisk til Ingeniørforeningen. 

”Karrieresituationsanalysen er primært 

et værktøj til medlemmer, der 

skal til en personlig karrieresamtale 

med konsulenterne i IEF – Ingeniørernes 

Efteruddannelses Fond. Ved 

hjælp af analysen er både medlemmet 

og konsulenten godt forberedt 

og kan komme endnu mere i dybden 

med selve samtalen,” siger projektleder 


I løbet af juni kan IDAs medlemmer 

se frem til yderligere 2 nye virtuelle 

selvbetjeningsydelser: Ferieberegneren 

og Barselsberegneren. Ferieberegneren 

kan vise, hvor mange 

feriedage – og feriepenge, man har 

til gode, mens barselsberegneren 

hjælper med at holde styr på de 

mange datoer en nybagt mor og far 

skal huske. 

24/7/365 

De nye virtuelle selvbetjeningsydelser 

er en del af Ingeniørforeningens 

fremtidsplan kaldet IDA Vision 2020. 

Ét af Vision 2020s fire hovedpunkter 

handler om kerneydelser – de klassiske 

ydelser, som et medlem forventer 

fra sin fagforening. Ingeniørforeningens 

formand Frida Frost har i 

visionen bl.a. formuleret, at et af 

IDAs mål er, at foreningen skal fungere 

virtuelt, og at man som medlem 

kan få optimal og hurtig service 

24/7/365, hvor man end måtte befinde 

sig. Og noget tyder på, at foreningens 

første virtuelle selvbetjeningsydelser 

er skridt i den rigtige 

retning. 

”300 klikker dagligt ind på Kontrakttjekket 

– iPaperen, hvor man 

selv kan tjekke sin kontrakt. Den 

image – også som arbejdsgivere. De skal 

jo kunne rekruttere dygtige medarbejdere 

på det internationale arbejdsmarked 

igen. 

Helt anderledes er med CSC, der valgte 

at optrappe en konflikt om løn- og arbejdsvilkår 

med deres medarbejdere fra 

Prosa. De lockoutede deres medarbejdere 

og ansatte lystigt vikarer til at løse det 

konfliktramte arbejde. Det amerikanske 

firma respekterede ikke den danske arbejdsmarkedsmodel, 

som giver en høj 

fleksibilitet men til gengæld bygger på, at 

både arbejdsgivere og arbejdstagere udviser 

ansvarlighed over for de aftaler, der 

indgås. 

CSC henholdte sig til en enøjet og 

gammeldags opfattelse af, at medarbejdernes 

løn er den eneste gyldige konkur- 

gamle wordversion blev tjekket af 

330 pr. måned,” siger projektleder 


Hun fortæller samtidig, at også 

Karrieresituationsanalysen er kommet 

fra start. Den er foreløbig blevet 

brugt af et af IEF Fondens hold af 

karrierekursister, der kun havde positive 

tilbagemeldinger. 

Med på telefonen 

I løbet af efteråret håber IDA at kunne 

udkomme med det femte nye virtuelle 

tiltag til medlemmerne: En applikation 

til smartphones, der gør det 

muligt at læse nyheder og se IDAs 

mange arrangementer. 

”Vi arbejder på testplan med en 

prototype i opensource systemet 

Android. Når app’en er testet og klar, 

God og dårlig stil på et 

globaliseret arbejdsmarked 

m Tjek ansættelseskontrakt er den første virtuelle kerneydelse og flere er på vej. (Ill.: Niels Poulsen) 

renceparameter, og at et lavt lønniveau 

er en entydig fordel for virksomheden. 

Den moderne tilgang vil naturligvis 

være, at de bedste og mest innovative 

medarbejdere søger hen, hvor løn, vilkår 

og arbejdsopgaver er mest befordrende, 

og med sig tager de deres engagement, 

ekspertise og loyalitet og er så med til at 

skabe virksomhedens succes og fremdrift. 

En virksomhed har oftest det omdømme, 

den har fortjent, og sådan gælder det 

også på det moderne arbejdsmarked for 

ingeniører: En virksomhed har de medarbejdere, 

den har fortjent. Lad os håbe, 

at fremtidens arbejdsgivere kan indse 

fordelene i, at virksomheder og ansatte 

arbejder sammen om at få det bedste ud 

af hinanden. 

kommer den også til iPhone. Og på 

sigt håber vi, at kunne videreudvikle 

applikationen, så man fx kan tilmelde 

sig arrangementer – eller hvad 

vores medlemmer og alle andre brugere 

af IDA måtte have brug for, ” siger 

projektleder Mie Lauritzen. 

j FAKTA 

j IDAs nye virtuelle kerneydelser – ting du selv 

kan ordne på nettet 

j Tjek selv ansættelseskontrakt 

j Karrieresituationsanalyse 

j Ferieberegner 

j Barselsberegner 

j Nyheds og arrangements app 

j Læs mere om Ingeniørforeningen i fremtiden 

på ida.dk/vision2020 

NOTER 

Festivalstemning 

Med Roskilde Festival som udgangspunkt 

bliver der fokus på at anvende ingeniørkompetencer 

til at øge festivalstemningen. 

Så ved 2 arrangementer i løbet af juni vil 

Selskabet for Grøn Teknologi og Yngre 

Fagligt Forum (YFF) i samarbejde med 

Grøn Vision sætte fokus på udvikling af 

grønne, bæredygtige løsninger. 

Grøn Vision har i år et grønt projekthold 

på 60 ingeniørstuderende, som udvikler 

grønne installationer til festivalen. Så Roskilde 

Festival er ikke bare musik, fest og 

farver. Den handler også om udfordring til 

fagligheden og afprøvning af nye ideer i 

praksis. 

Fredagsarrangementerne er lavet som 

workshops og videnformidlingssessioner 

om festivalegnet grøn teknologi og bæredygtig 

tænkning. 

Læs mere på ida.dk > Arrangementer > 

Arr. nr. 123391 (10. juni 2011) og 

123436 (17. juni 2011).

SERIE 

INGENIØRFAMILIEN 

Ingeniørforeningen i Danmark er 

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien 

– hvis medlemmer 

alle arbejder på at sikre ingeniører 

og andre højtuddannede tekniske 

akademikere bedst muligt. Både 

hvad angår løn- og ansættelsesforhold, 

faglig viden, netværk, dagpenge, 

forsikring og pension. I de 

m Administrerende direktør Søren Krambeck Nielsen (Foto: Sif Meincke) 

næste numre ser IDAvisen nærmere 

på de enkelte familiemedlemmer 

Pension rimer 

på tryghed 

Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører sørger for, at dagligdagen for 

tusindvis af familier hænger økonomisk sammen – og gør klar til at optage nye 

medlemmer 

Af Karen Witt Olsen 

Det typiske medlem af 

pensionskassen ISP er en 

mand uddannet teknikum- 

eller diplomingeniør, 

ansat i en kommune 

eller mindre virksomhed 

og midt i 30’erne, når 

han bliver optaget som 

medlem. Med sin ansættelse 

i fx en teknisk forvaltning 

får han via sin 

overenskomst samtidig 

gang i en pensionsopsparing. 

Typisk en såkaldt livrente, 

en invalide- og ægtefællepension 

samt en 

børnepension, fortæller 

den administrerende direktør 

i ISP, Søren Krambeck 

Nielsen. 

”Lidt firkantet kan man 

sige, at pensionsordningen 

er lavet så den fx forhenværendekommuneingeniør 

ikke skal sidde ude 

foran rådhuset og spille 

violin, når han bliver gammel. 

Pensionen sørger 

for, at han, hans ægtefælle 

og hans børn kan opretholde 

en fornuftig levestandard, 

når han går fra, 

dør eller hvis han fx bliver 

invalid.” 

Med sine løbende udbetalinger 

sørger ISP for, 

at hverdagen for tusindvis 

af familier hænger økonomisk 

sammen. Et meget 

nobelt arbejde, synes den 

administrerende direktør. 

Mest og sikrest 

Søren Krambeck Nielsen 

forklarer, at ISP’s fornemste 

opgave er, at passe 

bedst muligt på medlem- 

mernes i alt 14,6 mia. kr. 

- og få dem til at formere 

sig både mest og sikrest. 

”Der er selvfølgelig en 

modsætning mellem at 

investere til størst muligt 

afkast og samtidig være 

mest sikker på ikke at 

tabe noget. Det kræver 

bl.a. risikospredning, dygtige 

medarbejdere og 

gode samarbejdspartnere 

i ind- og udland,” siger 

ISP’s administrerende direktør. 

Pensionskassen har et 

strategisk samarbejde 

med Sparinvest i Danmark 

og bruger en række 

portefølje-managere i ind 

og udland. ISP tjente sidste 

år 1,5 mia. kr. til de i 

alt 11.000 medlemmers 

pension, og med et samlet 

afkast på 11,4 pct. 

placerer ISP sig i den 

bedste tredjedel blandt 

danske pensionskasser. 

”Vi er dyrere i drift end 

fx ATP men billigere end 

fx Nordea ,” siger Søren 

Krambeck Nielsen. 

Ejet af medlemmerne 

Pensionskassen for teknikum- 

og diplomingeniører 

er ejet af dem, der betaler 

til den – medlemmerne. 

Og netop det faktum, at 

ejere og kunder er én og 

samme, gør ISP speciel. 

”Vi skal ikke tjene penge 

til en aktionærkreds 

eller bank - som fx Danica, 

der er ejet af Danske 

Bank, skal. Vi kan koncentrere 

os udelukkende om 

medlemmerne, som jo 

også har indflydelse på 

j FAMILIEMEDLEMMET 

j ISP – Pensionskassen for teknikum- 


j Stiftet 1958 

j 13 medarbejdere 

j Motto: Pension for alle pengene 

j 11.000 medlemmer – hovedparten 

offentlige ansatte 

j Pensionsbidrag i 2010: 335 

mio. kr. 

j Investeringsafkast i 2010: 1,5 

mia. kr. = 11,4 % 

j Formue: 14, 6 mia. kr. 

pensionskassen via den 

årlige generalforsamling,” 

siger den administrerende 

direktør. 

Selv om ISP er sikret 

en løbende tilgang af 

medlemmer via overenskomstaftalerne, 

har Pensionskassen 

for teknikum- 


tænkt sig at gøre en 

indsats for at øge sit 

medlemstal i løbet af 

2011. 

”Vi optager nu også privatansatte 

ingeniører og 

laver virksomhedsordninger, 

hvor vi sørger for 

pension til samtlige medarbejdere 

på en arbejdsplads 

– uanset uddannelse. 

Vi tjener ikke på at få 

flere medlemmer, men 

det giver et bedre ’flow’ i 

pensionskassen. Og så 

synes vi jo, vi har et super 

godt produkt, som flest 

mulig ingeniører skal 

have glæde af,” siger 

ISP’s administrerende direktør 

Søren Krambeck 

Nielsen. 

NOTER 

Pris til 2 rene 12-taller 

E-gruppens kandidatpriser gik 

i år til 2 rene 12-taller fra 

DTU Elektro. 

Civilingeniør Søren Jørgensen, 

fik sin kandidatpris for sit 

master-afgangsprojekt om 

forudsigelse af taleforståelighed. 

Projektet har allerede 

har vakt stor interesse fra 

blandt andet høreapparatindustrien, 

mobilselskaberne 

samt det tyske selskab Head 

akustik, der er stærkt interesseret 

i modellen som et redskab 

til at evaluere og optimere 

deres. 

Sundhedsteknologisk udvalg 

er et nyt udvalg i 

Nordsjælland. Et af udvalgets 

formål er at inspirere 

ingeniører og ingeniørtunge 

virksomheder til at 

udvikle sundheds- og velfærdsteknologier.Udvalget 

er naturligt blevet 

koblet til regionens deltagelse 

i årets tema, sundhedsteknologi, 

med sigte 

på ”Mennesket som 

midtpunkt i et højteknologisk 

velfærdssamfund” 

eller ”Det sammenhængende 

patientforløb”. Det 

betyder, at vi arbejder 

med en konference med 

inddragelse af teknologi 

og resurser, der har med 

mennesker at gøre. Udvalget 

har et samarbejde 

med IDAs tovholder for 

Camp Nordsjælland. Arrangementet 

skal løbe af 

stablen i uge 43 med udgangspunkt 

i Hillerød. 

Udvalget har også indledt 

et samarbejde med 

Sundhedsforvaltningen i 

Københavns Kommune 

og Hovedstadsregionen 

om en konference om 

Sundhedsteknologiers 

anvendelse til praktiske 

formål. 

Københavns Kommune 

har påbegyndt et projekt 

om et fremtidsorienteret 

Michael Sevelsted Christensen, 

tildeles den anden kandidatpris 

for sit diplom-afgangsprojekt, 

der er udført i 

samarbejde med GN Resound. 

Projektet vedrører udvikling 

af metoder til beregning af 

matematiske funktioner i nær 

realtid ved hjælp af en digital 

signalprocessor, DSP. Projektet 

giver en teoretisk nøjagtighed 

gennem programsimulationer, 

og der leveres for hver 

funktion en overbevisende demonstration 

af metodens an- 

NYT FRA IDA NORDSJÆLLAND 

plejehjembyggeri, hvor 

man vil indbygge fremtidens 

teknologier i et nutidigt 

plejehjem i løbet af 

de kommende år. Det 

projekt har vi fået mulighed 

til at koble med et 

forskningsprojekt, der 

foregår på Herlev Hospital, 

hvor man i praksis afprøver 

de arbejdsgange, 

patienterne udsættes for. 

Det er lægerne, der beskriver 

processen, hvorefter 

sygeplejepersonalet 

udfører den. Hvordan kan 

teknologien præcisere 

processerne og forenkle 

formuleringen og udførelsen 

med en større sikkerhed 

for at resultaterne er 

troværdige og samtidig 

sikrer, at hele forløbet 

foregår på en for patienten 

sikker og positiv 

måde. 

Mange kommuner har 

udfordringer med at 

håndtere et stigende antal 

brugere uden en større 

tilførsel af resurser. 

Flere steder har man derfor 

taget skridtet til at implementere 

teknologier, 

der giver borgerne en 

større frihed og samtidig 

kan spare på de kommunale 

medarbejdere. Selv 

mindre effektiviseringer 

på den enkelte borger 

Ingeniøren · Karriere · 3. juni 2011 · Annonce 

Sundhedsteknologisk 

udvalg i Nordsjælland 

IDA NORDSJÆLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding 

Spørgsmål til regionernes arrangementer: Gitte Halling, telefon 3318 9702, gh@ida.dk 

vendelighed. Prismodtageren 

formår dermed at få elektronik, 

matematik og programmering 

til at danne et samlet 

hele. 

Erhvervsudvalget i 

Nordsjælland 

Erhvervsudvalget i Nordsjællands 

Regionen, og er 

et udvalg, der arbejder 

med erhvervsinteresser i 

Nordsjælland bredt set. 

Vi har tidligere haft et 

meget ambitiøst og hårdt 

arbejdende udvalg. Udvalget 

arbejdede med forskellige 

former for arrangementer, 

som var overkommelige 

at gennemføre. 

Så gik udvalget i gang 

med arbejdet om en større 

konference, som det 

var meningen, at nå ud 

over rampen med. Det 

endte med, at tiden slap 

op, før gennemførelsen 

var mulig. Det gav et afbræk 

i forståelsen af opgaverne, 

der gerne skal 

afpasses til det mulige. 

Optimismen for opgavernes 

løsning har vi fortsat 

i behold, men mangler 

nu lidt flere hænder til 

arbejdet med gennemførelse 

af nye planer. Derfor 

søger vi nye medlemmer, 

der er interesserede i den 

25 

kan samlet set give en 

stor besparelse, der udført 

rigtigt samtidig virker 

positivt for de borgere, 

der er brugere af velfærdsteknologien. 

Indførelsen af velfærdsteknologi 

gør som ved 

mange andre nye teknologier 

det bydende nødvendigt, 

at udbudsgiveren 

sætter sig grundigt ind i 

at definere sine og sine 

klienters behov, frem for 

at plukke lidt forskellige 

spændende tilbud fra en 

leverandørs hylder. Det er 

vigtigt, at velfærdsteknologi 

fokuserer på livskvalitet, 

så livskvalitet og økonomi 

kan afbalanceres til 

et fælles bedste resultat. 

Vi glæder os til at kunne 

pege på forskellige 

veje og resultater i det 

fremtidige forløb, der har 

vist sig at dække et meget 

stort område. Vi vil 

gerne kunne pege på løsninger, 

der holder fokus 

på livskvalitet for patienter 

og brugere og samtidig 

medvirke til at inspirere 

til at skabe nye teknologiske 

løsninger udviklet 

i samarbejde mellem 

ingeniører og brugere. 

Kontakt kan ske til 

nordsjalland@ida.dk 

erhvervsmæssige side af 

ingeniørernes opgaver. 

Hvis du har nogle gode 

ideer for arrangementer, 

der bør blive gennemført, 

og måske også gerne vil 

arbejde med gennemførelsen 

af opgaven er du 

meget velkommen i 

Nordsjællands Erhvervsudvalg. 

Interesserede kan henvende 

sig til Sven Lorenzen – 

svanlo@email.dk

26 Ingeniøren · Karriere · 3. juni 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Michael Christensen 3326 5378 

Stefan Djokic 3326 5391 

Ingeniørhøjskolen i København 

– University College 

Ingeniørhøjskolen i København søger adjunkt/lektor til undervisning af 

diplomingeniørstuderende på Byggeri- og Infrastrukturuddannelsen. 

Vores kommende kollega skal have erfaring med og viden inden for anlægskonstruktioner; 

det vil sige geoteknik samt planlægning, projektering 

og udførelse af byggegruber, havne og tunneller. Det vil være en 

fordel, hvis du kan undervise inden for landmåling og ingeniørfaglige 

grundfag. 

Du har 

• relevant ingeniøruddannelse 

• mindst 3 års relevant erhvervs- 

er faring eller en erhvervet Ph.d. 

grad 

• kendskab til og erfaring med 

bygge- og anlægsbranchens 

projektering og udførelse 

• erfaring med og flair for it, 

individuelle programmer og 

systemløsninger 

• interesse for undervisning, 

pædagogik og didaktik 

• et godt organisationstalent 

med lyst og evner for samarbejde 

• lyst til at udføre udviklingsop- 

gaver og vilje til aktivt at med- 

virke til udvikling af studiet og 

fagligheden 

Om Uddannelsescenter Byggeri og Infrastruktur 

Vores kommende kollega indgår i Uddannelsescenter Byggeri og 

Infrastruktur sammen med ca. 40 fuldtids- og deltidsundervisere samt to 

teknisk-administrative medarbejdere. 

Uddannelsens faglighed omfatter infrastrukturområdet, der fokuserer 

på trafik, vejbygning, anlægskonstruktioner, vand og miljø, ledelse 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

Suzette Rose 3326 5379 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordre- 

bekræftelser, fakturering o.m.a. 

www.niras.dk/job 

og økonomi, mens bygningsområdet dækker bærende konstruktioner, 

installa tioner og indeklima, arkitektur og bygningsteknik, ledelse og 

økonomi. 

Studiet er projektorganiseret og tager udgangspunkt i erhvervspraksis, 

og samtidig lægges der stor vægt på integreret anvendelse af IT i projektering 

og kommunikation. Stillingen kan evt. søges på deltid. 

Information om studiets struktur og indhold kan findes her på 

www.ihk.dk. 

Løn- og ansættelsesvilkår er iht. gældende cirkulære om overenskomst for 

akademikere i staten. Til stillingerne er knyttet et adjunkt-/lektortillæg 

samt et funktionstillæg/kvalifikationstillæg. 

Ansøgningen vedlægges eksamensbeviser og anden relevant dokumentation 

for kvalifikationer. Ansøgningen stiles til Ingeniørhøjskolen i 

København, Att. Personaleafdelingen, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup og 

fremsendes til pers-afd@ihk.dk. 

Ansøgningsfristen til stillingen er tirsdag den 14. juni kl. 12, med forventede 

samtaler i uge 25/26, og tiltrædelse i august. Ansøgningen mærkes 

Byggeri og Infrastruktur. 

Yderligere information om stillingen kan fås hos uddannelsesleder 

Solbritt Christiansen sc@ihk.dk, telefon 4480 5324 og hos lektor Lisbeth 

Lindbo Larsen på lll@ihk.dk, telefon 4480 5322. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, 

religion eller etnisk tilhørsforhold. 

Med en historie der rækker tilbage til 1881, er Ingeniørhøjskolen i København i dag landets største Ingeniørhøjskole. Vi har status af University College, og er en selvejende videregående 

uddannelsesinstitution under den offentlige forvaltning. Studentertallet er ca. 2500, og vi har bl.a. samarbejdsaftaler med Copenhagen Business School og Aalborg Universitet om forskningstilknytning. 

Læs mere om Ingeniørhøjskolen i København på www.ihk.dk 

www.ihk.dk 

Du finder 

ingeniør-jobbet 

på Jobfinder.dk 

Søg i jobdatabasen 

Lav en jobagent 

og få tilbuddene i din mailboks 

Læg dit CV ind og bliv kontaktet 

af din nye arbejdsgiver 

Nemt og hurtigt 

Ingeniørhøjskolen søger adjunkt/lektor til anlægskonstruktioner 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

ERFAREN TEAMCHEF 

TIL AFLØB OG 

VANDRENSNING 

SAMT VEJINGENIØRER 

SØGES TIL NIRAS

ASSISTANT OR 

ASSOCIATE PROFESSOR 

Hygrothermal Building Physics 

DTU Civil Engineering invites applications for a position 

as Assistant or Associate Professor. The position 

is allocated with the Section for Building Physics and 

Services. The research of the Section is focused on the 

establishment and experimental veri cation of models 

for coupled energy and mass ows in building structures 

and services. 

Application deadline: 20 June 2011 

DTU is a leading technical university 

rooted in Denmark but international in 

scope and standard. Our total sta of 

5,000 is dedicated to create value and 

to promote welfare for the bene t of 

society through science and technology; 

and our 7,000 students are being 

trained to address the technological 

challenges of the future. While safeguarding 

academic freedom and scienti 

c independence we collaborate with 

business, industry, government, public 

agencies as well as other universities 

around the world. 

Further details: dtu.dk/career 

Det gælder om at finde den bedst egnede ... 

... it-specialist til din virksomhed! 

It-job på version2.dk er stedet, hvor du finder dem! 

I T F O R P R O F E S S I O N E L L E 

Ingeniøren · Karriere · 3. juni 2011 

27

28 Ingeniøren · Karriere · 3. juni 2011 

Jobbasen for it-professionelle 

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. 

247 ingeniør- og maskinmesterjob Stilling Virksomhed Kviknr. 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

version2.dk/it-job 

.Net udvikler Bloom ApS 329418599 

Afdelingsdirektør Nykredit 329408349 

Alsidig C++ SWudvikler Bloom ApS 329413919 

Bus. App.Spec., IT Siemens Wind Power A/S 329412657 

CPM udvikler Nykredit 329408396 

Engineering Application Siemens Wind Power A/S 329412659 

Erfaren Citrix konsulent Sanistål A/S 329420188 

Erfaren testspecialist KMD 329417235 

Exe. Ass. til chefgruppen KMD 329418434 

C/C++ software udvikler Bloom ApS 329415439 

IT arkitekt til Koncernservice Københavns Kommune 329418982 

IT Operations Manager One.com 329412232 

IT Project Manager Siemens Wind Power A/S 329412691 

IT-medarbejder Siemens Wind Power A/S 329412648 

IT-udvikler Nykredit 329410261 

Junior Test Engineer Bloom ApS 329414572 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Automatikingeniør ALK-Abelló A/S 329419961 

Hardware ingeniør Bloom ApS 329420434 

Kollega COWI A/S 329419227 

2 Mechanical Engineers Danfoss A/S 329418965 

Purchasing Danfoss A/S 329418943 

Support Architect Danfoss A/S 329419470 

Design Engineer Danfoss A/S 329420469 

Konsulent Dansk Energi 329420492 

Reparatør Dansk Retursystem A/S 329419255 

1 Assistant or Associate Datalogisk Institut 329418980 

WIND TURBINE COORDINAT. Det Norske Veritas Danmark A/S 329420498 

WIND TURBINE ENGINEER Det Norske Veritas Danmark A/S 329420511 

Marine engineers/scientists DHI 329419968 

Records Manager DONG Energy A/S 329419490 

Senior Netværksspec DONG Energy A/S 329419488 

Engineers DONG Energy A/S 329419486 

Project Manager DONG Energy A/S 329419483 

HSE Engineer DONG Energy A/S 329419482 

Medarbejder DONG Energy A/S 329419481 

Senior Business Analyst DONG Energy A/S 329420113 

Senior Electrical Engineer DONG Energy A/S 329420109 

Maskinmester DONG Energy A/S 329420106 

Driftsmester til Netcenter DONG Energy A/S 329420101 

Partnership Manager DONG Energy A/S 329420515 

Business Manager DONG Energy A/S 329420519 

Design-Ingeniør Flux A/S 329419264 


Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418690 

Nykredit søger javaudviklere Nykredit 329408419 

PLM Application Designer Siemens Wind Power A/S 329412668 

Program Manager 2 (741201) Microsoft Development Center Cop. 329419386 

Projektkon. til IT-projektkon. KMD 329419593 

Projektmedarb./SAP øko.sty. Tryg 329417457 

SAP APO Application Con. Grundfos A/S 329416088 

SAP GRC Application Con. Grundfos A/S 329416126 

SAP Process & Master Data C. Siemens Wind Power A/S 329416688 

SAP SD forretningskon. KMD 329412209 

SAP WM Application Spec. Grundfos A/S 329416128 

SDE II 750598 Microsoft Development Center Cop. 329419372 

Sen. .NET/Silverlight GUI udv. Informi GIS A/S 329416400 

Sen. .NET SW Arkitekt Informi GIS A/S 329417228 

Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419092 

Sen. SCM App. Devel. Microsoft Development Center Cop. 329419091 

Sen. SDET Lead-Server Team Microsoft Development Center Cop. 329419082 

Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit 329408354 

Senior Business Advisor SAS Institut 329413186 

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329419079 

Senior Project Manager Schneider Electric Danmark 329412207 

Senior SDE 757013 Microsoft Development Center Cop. 329419461 

Erfaren teknisk designer Greve Forsyning A/S 329418946 

Proceskemiker/kemiing (6634) Grundfos A/S 329419479 

Lederaspiranter (6812) Grundfos A/S 329419477 

Energy Consultant (6799) Grundfos A/S 329419476 

Development Engineer (6766) Grundfos A/S 329419475 

Skiftledere Aften/nat (6590) Grundfos A/S 329420148 

Development Engineer(6759) Grundfos A/S 329420131 



Konstruktør - projektleder Hansen Toft A/S/AVN Energy A/S 329420424 

Teamleder-Produktudvikling Hansen Toft A/S/AVN Energy A/S 329420422 

Testingeniør Hansen Toft A/S/AVN Energy A/S 329420421 

Udviklingsingeniør Hansen Toft A/S/AVN Energy A/S 329420420 

Koncernledelsen HR-Gantzhorn 329419020 

Superintendent Engineer MAN Diesel & Turbo 329419592 

Project Manager Mercuri Urval A/S 329419241 

Maskiningeniør MT Højgaard A/S 329419723 

Senior Expert NNE Pharmaplan A/S 329419689 

2 ingeniører Novo Nordisk A/S 329419668 

DSP-Ingeniør Oticon 329419465 

Arbejdsmiljøkonsulent Per Aarsleff A/S 329419882 

Adjunkt/lektor Professionshøjskolen Metropol 329420621 

Teknisk ansvarlig R. Færch Plast A/S 329419963 

Project Engineer Rambøll 329420079 

Project Engineers Rambøll 329420072 

Senior Project Engineers Rambøll 329420063 

Management Trainee Saint-Gobain General Delegation 329419220 

Development Engineer Sauer-Danfoss ApS 329419700 

Dataanalyser Steno Diabetes Center A/S 329420453 

Civil- eller diplomingeniør VIA University College 329419879 

Ingeniør Widex A/S 329418957 

Nyheder, blogs og debatter 


Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop. 329412360 

Senior software udvikler Bloom ApS 329418608 

Seniorspecialist Nykredit 329415677 

Seniorspecialist Nykredit 329408371 

SharePoint Devel./Cons. Siemens Wind Power A/S 329412651 

Skarp .Net udvikler Bloom ApS 329412358 

Snr Sw Dev Eng. Microsoft Development Center Cop. 329419087 

Software Product Manager Bloom ApS 329420455 

Supportkonsulent KMD 329416406 

SW Design Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419094 

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419089 

SW Devel. Engineer in Test Microsoft Development Center Cop. 329419096 

SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 329419085 

Systemanal./ forretningsudv. KMD 329415071 

Systemark. /Java ekspert Bording Data A/S 329420177 

Team Lead IT App. Mana. Siemens Wind Power A/S 329412696 

Teknisk IT-supporter Siemens Wind Power A/S 329414662 

Testmanager KMD 329415605 

Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200 

Udv. m. databasetek.BI-flair Nykredit 329408388 

Udv. til finansielle sys. Bloom ApS 329416713 

Udvikler med mate. tilgang Bloom ApS 329420433 

teamleder 

Vi har brug for flere teamledere. Ledere, der kan gå 

forrest og vise vejen – både gennem høj faglighed 

og som mennesker, der kan inspirere, motivere og 

coache. Har du viljen og evnerne, og får du energi af 

at få andre til at vokse, kan du blive en del af vores 

Biopharm Finished Products område, der producerer 

biopharmaceutiske produkter i hætteglas og penfill. 

Du bliver leder for 10 teknikere og ingeniører, der 

supporterer produktionen på udstyrs 

og automatik-siden i Biopharm Filling 

HAA i Gentofte. 

www.novonordisk.com 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329417205 

Marine engineers/scientists 

– for challenging technical tasks 

DHI is looking for enthusiastic and highly motivated 

engineers/scientists to further expand our capacity 

and expertise within hydraulic specialist consultancy 

and R&D for the future marine infrastructure and 

energy market. 

www.dhigroup.com 

Til mobile ingeniører 

SMS ing til 1272* 

* Alm. SMS-takst 

** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329419968

ARRANGEMENTER 

➜ Se mere på ida.dk 

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 10. juNi 2011 

SjÆLLANd Arr. nr. 

15.06 Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122899 

16.06 Kursus i IDAs økonomi– og regnskabssystemer 

>> kun for bestyrelsesmedlemmer

sydjylland sjælland 

BEsØg danMarks flyVEndE flyMusEuM 

På museet er der mere end 54 forskellige danske og udenlandske 

fly. 

Der vil være en guidet rundvisning kl. 11 (ca. 1,5 time). 

Efter rundvisning vil der blive serveret sandwich og vand. 

Det vil muligvis for egen regning være muligt at få en 

rundflyvning på den nærliggende flyveplads. 

Pris pr. deltager 50 kr. 

Børn (7-14 år) 20 kr. 

Børn under 7 år gratis. 

Samkørsel kan koordineres: se mere på ida.dk. 

Se mere på www.flymuseum.dk. 

Arrangementet arrangeres i samarbejde med de fagtekniske 

udvalg i IDA-Syd og DMS. 

n Arr.nr.: 123212 

n 18. juni kl. 10 - 17 

Danmarks Flymuseum, Lufthavnsvej 1, 

Skjern 

n Tilmelding på ida.dk senest 10. juni 

n Maskinteknisk Gruppe, DMS Sydjylland 

fyn 

introduktion til powErlinE 

coMMunication (plc) 

Læs mere på ida.dk. 

Gratis for IDA-medlemmer - ledsager 200 kr. pr. person. 

n Arr.nr.: 123199 

n 16. juni kl. 17 - 19 

Fællesdomicilet, Englandsgade 25, Odense C 


n Elektroteknisk Udvalg, Fyn 

kH MicroflEx spEcialMaskinEr 

Vi besøger maskinfabrikken KH Microflex i Ringe. 

Her vil produktionschef Kristian Kvistgaard fortælle 

om den fynske gazelle virksomhed i hastig fremgang. 

Den har nu fremstillet over 600 specialmaskiner til over 

60 lande. Hovedparten er maskiner til den grafiske branche. 

Firmaet satser meget på kvalitet og dokumentation for at 

kunne betjene kunderne bedst mulig ved en evt. senere 

reservedelslevering. 

Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende 

spørgerunde være vært ved en forfriskning. 

Evt. fælleskørsel fra SDU, ved blok A, Niels Bohrs Alle 1, 

Odense. Kontakt C. Thomsen tlf. 65 31 22 74. 

Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123379 

n 21. juni kl. 17.30 - 19.30 

KHMicroflex A/S, Nordmarken 2, Ringe 


n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn 

ida.dk 

sElsØ slot - 3 soMMErkoncErtEr i 

riddErsalEn 

I Selsø Slots Riddersal, der er fra 1734, afholdes der hvert 

år i sommermånederne klassiske koncerter. Det er i år 

slottets 27. koncert sæson, og også i år bydes der på en 

række spændende koncertoplevelser. Koncerterne i Riddersalen 

er altid en særlig oplevelse, idet der i slottet 

hverken er indlagt lys eller andre moderne faciliteter. 

Fælles for alle tre koncerter: Vi mødes ved Kiosken fra kl. 

18.30 (Kiosken ligger ved indgangen til slotspladsen). Her 

vil et glas vin og en sandwich give mulighed for social 

kontakt mens billetterne uddeles. Koncerten starter kl. 

19.30. 

Med i arrangementet er der i pausen mulighed for at nyde 

yderligere et enkelt glas kølig hvidvin, et glas tempereret 

rødvin eller en sodavand i Danmarks ældste kælderkøkken 

med sit åbne ildsted. 

Se arrangementets detaljer på ida.dk. 

Pris for deltagelse 100 kr. 

n Arr.nr.: 122899, 15. juni, kl. 18.30 - 22 

Arr.nr.: 122900, 20. juli, kl. 18.30 - 22 

Arr.nr.: 122902, 26. august, kl. 18.30 - 22 

Selsø Slot, Selsøvej 30A, Skibby 


n Roskilde-Køge Afdeling 

VinrEjsE til tjEkkiEt 

Flyrejse til Wien, bus fra Wien til Mikulov i Mæhren, 

vinlandet i det sydlige Tjekkiet. 

Udførligt program og tilmelding: Michael Engstrøm, 

Bjert Busser, Kolding , 79 30 35 35 eller 29 60 39 50. 

Pris 5.750 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. 

n Arr.nr.: 123252 

n 16. september kl. 17.30 - 18 

Kastrup lufthavn ud for Danske Banks filial 

i gangen mellem terminal 2 og 3 

n Tilmelding på ida.dk senest 1. juli 

n Sydsjællands Afdeling 

nordsjælland 

BEsØg En HusstandsVindMØllE i drift 

Med de nye skatteregler er det nu blevet attraktivt som 

privat person, at få opstillet en minivindmølle i sin egen 

baghave. 

Program: 

13.00 Besigtigelse af en Proven P11 (6 kW) mølle 

Hos Steen Pedersen, Thorsgårdsvej 2, 

3230 Græsted 

14.30 Foredrag omkring: 

- de økonomiske perspektiver ved etablering af en 

husstandsmølle 

- lovgivning omkring at opstille en husstandsmølle 

- Proven husstandsmøller generelt og om 

EcoWinds målsætning. 

Hos EcoWind, Mestervangen 5, 3230 Græsted 

16.15 Spørgsmål og afslutning 

Arrangement gennemføres i samarbejde med IDA Elteknik 

og deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123295 

n 18. juni kl. 13 - 16.30 

Steen Pedersen, Thorgårdsvej 2, Græsted 


n Dansk Maskinteknisk Selskab 

kØBEnHaVn 

fast to MarkEt 

Novo Nordisk har siden 2009 arbejdet med strategien 

”Fast to market”, der har som mål at gøre virksomheden 

til verdens bedste leverandør af pharma-produkter ved 

udgangen af 2014. 

Kom og hør hvordan det går med rejsen mod 2014, hvad 

der måles på og hvordan programmet udvikles og forankres 

hos de 9.500 medarbejdere der er i produktionen 

globalt. 

Se programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123384 

n 7. juni kl. 15.30 - 17 

Novo Nordisk A/S, Vandtårnsvej 83, Søborg 


n IDA Produktion & Logistik 

HitEk-MØdEr EftErÅrEt 2011 

Besøg Brede Værk 

Arr.nr. 123254 

Tirsdag 16. august 2011, kl. 10.30 - 13. 

Dansk lægemiddelindustri 

- forudsætninger, opstart og udvikling 

Arr.nr. 123255 

Tirsdag 20. september 2011, kl. 16 -18. 

Fra Dannevirke til Helmand 

- Ingeniørtroppernes betydning for Danmark 

Arr.nr. 123256 

Onsdag 12. oktober 2011 kl. 16 - 18. 

Danmarks forsyning med jern 

- fra oldtid til ca. 1850 

Arr.nr. 123257 

Mandag 7. november 2011, kl. 16 - 18. 

”Tingenes Danmarkshistorie” 

- en jubilæumsudstilling på Danmarks Tekniske Museum 

Arr.nr. 123258 

Fredag 2. december 2011, kl. 13 -16. 

Glade atomer 

- synet på atomvåben i danske massemedier 1945-62 

Arr.nr. 123259 

Tirsdag 6. december 2011, kl. 16 -18. 


n Tilmelding på ida.dk 

n Selskabet for Historisk Teknologi 

fra socialt udsat BoligoMrÅdE til 

attraktiV BydEl 

Ghettodannelse fylder meget i den offentlige debat både 

nationalt og lokalt. Dette møde sætter fokus på, hvordan 

helhedsplanlægning af udsatte områder kan hjælpe til en 

positiv udvikling mod mere attraktive bydele. 

Per Frølund fra Århus Kommune og Søren Hvas fra 

Københavns Kommune giver på mødet oplæg om planer 

for og konkrete erfaringer med områdeløft - herunder 

en ny helhedsplan, der skal forbedre Gellerupparken i 

Århus. 

Lettere forplejning i pausen. 

Læs mere på BVTs hjemmeside. 


n Arr.nr.: 123298 

n 9. juni kl. 16 - 18 

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 


n Byplan, Vej og Trafik (BVT)

SeniorForum, KøbenhavnS region 

SeniorForum, Københavns Region, tilbyder i efteråret 2011 en lang række gode tilbud til IDA-medlemmer med ledsager. 

Hent og print den samlede oversigt på regionens hjemmeside www.ida-k.dk. Tilmelding som sædvanlig via www.ida.dk. 

Telefonisk tilmelding kan først foretages fra mandag den 06-06-2011. 

Jægerspris Slot og Slotshave 

Rundvisning og frokost 

Onsdag 10-08-2011 kl. 11.00 - ca. 14.00 

Mødested: Slotsgården 20, 3630 Jægerspris 

Bindende tilmelding senest 03-08-2011 

Arr.nr. 123311 

Sejltur til Hven 

Rundvisning på Hven og frokost 

Onsdag 17-08-2011 kl. 9.05 – ca. 17.30 

Mødested: Ud for Havnegade 39, Kbh. Spar Shipping 


Arr.nr. 123322 

Hammermøllen: museum, turbinehus mm. 


Torsdag 18-08-2011 kl. 11.00 – ca. 14.00 

Mødested: Bøssemagergade 21, 3150 Hellebæk 


Arr.nr. 123323 

Københavns Metro - Virksomhedsbesøg 

Tirsdag 06-09-2011 kl. 14.20 - ca.16.30 

Mødested: Metrovej 5, 2300 København S 


Arr.nr. 123325 

Mad og musik med Tom McEwan 

Mandag 12-09-2011 kl. 18.00 - 22.00 

Mødested: Restaurant Willumsen 

St. Regnegade 26, 1110 København K 


Arr.nr. 123326 

Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge 

Byvandring, rundvisning og frokost 

Tirsdag 14-09-2011 kl. 10.00 – ca. 14.00 

Mødested: Vandkunsten ved Køge S-togstat.bygn 


Arr.nr. 123327 

Besøg og frokost i Naverhulen 

Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør 

onsdag 15-09-2011 kl. 11.00 - ca. 15.00 

Mødested: Sct. Annagade 21. 3000 Helsingør 


Arr.nr. 123329 

Esrum Kloster og Møllegård 


Fredag 16-09-2011 kl. 11.00 – ca. 14.00 

Mødested: Klostergade 11, 3230 Græsted 


Arr.nr. 123330 

Amerikansk mad- og vinaften 

Middag i Den amerikanske Ambassade 

Onsdag den 21-09-2011 kl. 18.00 - 22.30 

Mødested: USA’s ambassade 

Dag Hammarskjölds Allé 24, 2100 København Ø 


Arr.nr. 123331 

Brede Værk - Rundvisning og frokost 

Torsdag 29-09-2011 kl. 10.00 – ca. 14.00 

Mødested: Brede Værk, I. C. Modewegsvej, 2800 Lyngby 


Arr.nr. 123332 

Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ 

Frokost på Café Petersborg, Bredgade 76 

Torsdag 29-09-2011 kl. 10.45 – ca.14.30 

Mødested: Amalienborgmuseet, 

Amalienborg Slotsplads 5, 1257 København K 


Arr.nr 123333 

Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin - Rundvisning og frokost 

Torsdag 29-09-2011 kl. 11.00 – ca. 14.00 

Mødested; Æbelholt 4, 3400 Hillerød (ved Isterødvej) 


Arr.nr. 123334 

Zoologisk Museum. Samlinger og hvalkælderen 


Mandag 10-10-2011 kl. 10.00 – ca. 13.30. 

Mødested: Universitetsparken 15, 2100 Kbh. Ø 


Arr.nr. 123338 

Den Gerrige, skuespilklassiker af Molière 

Skuespilhuset, middag forinden i restaurant Ofelia 

Onsdag 12-10-2011 kl. 17.45 

Mødested: Skuespilhusets restaurant Ofelia 

Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K 


Arr.nr. 123340 

Besøg på Nationalbankens Museum - Middag på restaurant La Novo 

Onsdag 26-10-2011 kl. 15.20 - ca.19.30 

Mødested: Havnegade 5, 1093 København K 


Arr.nr. 123341 

Arv, testamenter og pensioner 

Mandag 31-10-2011, kl. 14.00 - ca.16.00 

Mødested: Horten advokatfirma 

Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup 


Arr.nr. 123336 

Jazz, jokes og god mad - Musikalsk middag 

Mandag 31-10-2011 kl. 18.00 - 22.00 

Mødested: Restaurant Willumsen 

St. Regnegade 26, 1110 København K 


Arr.nr. 123342 

Christiansborg Slotskirke og Absalons Borg - Rundvisning og frokost 

Fredag 04-11-2011 kl. 11.00 – ca. 14.30 

Mødested: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K 

Bagindgangen til museet 


Arr.nr. 123345 

Tosca i Peter Langdals succesinstruktion 

Først middag, og så den gribende oplevelse 

Fredag 04-11-2011 kl. 17.45 

Mødested: Operaen 

Ekvipagemestervej 10, 1438 København K 


Arr.nr. 123347 

Besøg i den jødiske Synagoge - Rundvisning og frokost 

Mandag 07-11-2011 kl. 11.00 - ca. 14.30 

Mødested: Synagogen 

Krystalgade 12, 1172 København K 


Arr.nr. 123348 

Besøg Goethe-Institut København 

Foredrag og frokost hos Kultorvet No. 5 

Torsdag 10-11-2011 kl. 11.00 - ca. 14.30 

Mødested: Goethe-Institut 

Frederiksborggade 1, 2. th, København K 


Arr.nr. 123349 

Davids Samling - Rundvisning og frokost 

Tirsdag 15-11-2011 kl. 12.30 – ca. 15.30 

Mødested: Traktørstedet Rosenborg, 

Øster Voldgade 4A, 1350 København K 


Arr.nr. 123350 

Besøg hos høreapparatfirmaet Widex A/S 

Torsdag 17-11-2011 kl. 13.00 - 16.00 

Mødested: Widex A/S, Nymøllevej 6, 3540 Lynge 


Arr.nr. 123351 

Besøg på Ny Carlsberg Glyptotek - Frokost i Cafe Glyptoteket 

Tirsdag 22-11-2011 kl. 11.00 - ca.14.00 

Mødested: Glyptotekets indgang, Dantes Plads 7, 1556 København V 


Arr.nr. 123352 

P. S. Krøyers jubilæumsudstilling 

Rundvisning og frokost på Aamanns 

Onsdag 23-11-2011 kl. 11.15 - ca. 14.30 

Mødested: Stockholmsgade 20, 2100 København Ø 


Arr.nr. 123353 

Glögg og Crazy Christmas Cabaret i Tivoli 

Mandag 05-12-2011 kl. 18.30 - ca 22.30 

Mødested: Biergarten i Tivoli, for enden af Smøgen ved Galejen 


Arr.nr. 123286 

Kopenhagen Fur (Danske Pelsauktioner) - Rundvisning og frokost 

Tirsdag 06-12-2011 kl. 09.50 – ca. 14.00 

Mødested: Langagervej 60 

2600 Glostrup 


Arr.nr. 123355 

Oplev Helene Schjerfbeck på Ordrupgaard - Frokost og rundvisning 

Torsdag 07-12-2011 kl. 12.30 - ca. 15.00 

Mødested: Ordrupgaard Caféen, Vilvordevej 110, 

2920 Charlottenlund 


Arr.nr. 123356 

Mågen, klassiker af Anton Tjekhov - Middag forinden i restaurant Ofelia 

Onsdag 14-12-2011 kl. 17.45 

Mødested: Skuespilhusets restaurant Ofelia, 



Arr.nr. 123357 

Rumsonden ”Messenger”, nytårsmøde - Foredrag og middag 

Onsdag 04-01-2012 kl. 16.00 

Mødested: IDA, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V 


Arr.nr. 123359 

Cavalleria Rusticana og Bajadser 

Først middag, og så 2 italienske operaer 

Torsdag 12-01-2012 kl. 17.45 

Mødested: Operaen, 



Arr.nr. 123360 

Gengangere, Ibsens mesterlige drama 

Middag forinden i restaurant Ofelia 

Torsdag 02-02-2012 kl. 17.45 

Mødested: Skuespilhusets restaurant Ofelia, 



Arr.nr. 123361 

La Traviata af Verdi 

Først middag, siden tragisk skønsang 

Onsdag 14-03-2012 kl. 17.45 

Mødested: Operaen, 



Arr.nr. 123362 

Rejser i 2011 

3-dages udflugt til Malmø og Lund 

Guided rundvisning og sejltur på kanaler 

Tirsdag 06-09-2011 til torsdag 08-09-2011 

Mødested: Københavns Hovedbanegård, 

Indgang Reventlowsgade, 1651 København V 


Arr.nr. 123324 

Vidunderlige Vietnam 

14 dages rundrejse fra Hanoi til Saigon 

Onsdag 05-10-2011 til tirsdag 18-10-2011 


Arr.nr. 123335 

8 dages flyrejse til Sicilien 

Lørdag 08-10-2011 til lørdag 15-10-2011 

Mødested: Københavns Lufthavn, 

Terminal 2. Terminalgade, 2770 Kastrup 


Arr.nr. 123337 

Tilmelding (bortset fra rejserne): 

www.ida.dk eller IDAs mødetilmelding, 

tlf. 3318 4818, dog først fra mandag den 06-06-2011. 

Efter sidste tilmeldingsdato er tilmeldingen bindende. 

For rejserne forudsættes det, at deltagerne kan 

bevæge sig almindeligt til fods, og at evt. kørestolsbrugere 

har en hjælper med blandt rejsedeltagerne.

LYNCH 

Ugens naturvidenskabelige 

Vor opmærksomme læser oppe i 

Fredensborg er ingeniør-datter 

og netop på slutningen af 1.g på 

HTX (...”har overvejet at blive 

ingeniør, men godt kunne finde 

på at læse biokemi”). Hun sendte 

os en annonce for en meget 

speciel kande fra firmaet Severin, 

som hun fandt i Imercos tilbudsavis, 

og skriver: 

Hej Lynch 

Jeg er stødt på denne meget interessante 

reklame for et vandfilter. 

Dels finder jeg det spøjst, at 

de ”knuser” kalken. Man skulle 

mene, at kalken allerede er 

opløst i vandet... 

Men hvad mere er, Severin, 

som har fremstillet denne 

kande, har tilsyneladende løst 

gåden om fusionsenergi. 

Hvordan kan man ellers omdanne 

kalk til magnesium? 

Mig bekendt plejer kalk at ha 

Vi får det til 

at køre i olie, 

også for dig 

IngenIørens bagsIde 

postboks 373, 1503 kbh. v. 

lynch@ing.dk 

Kalkknuserkanden fra Imerco 

Ugens prisudvikling 

Rabatter på mere end 100 pct. 

forekommer jo lejlighedsvis 

rundt omkring i forretningernes 

annoncer, og det gider vi 

ikke skrive mere om. 

Men jeg husker nu ikke, at vi 

fik penge med os hjem, når vi 

købte kaffe for 31 år siden. 

Det fremgår imidlertid af en 

grafik til en – i øvrigt udmærket 

– artikel i dagbladet Politiken 

om prisudviklingen for 

visse dagligvarer siden 1980, 

som Martin Manscher gør opmærksom 

på – med en bemærkning 

om den pudsige 

form for procentregning, bladet 

her betjener sig af. 

Ugens momsforklaring 

Oppe fra Helsingør påpeger ”den gamle 

hacker”, at det må kunne forekomme, at slutbeløbet 

som resultat af KMD’s særlige vandregningsmomsberegningsmetode 

kan være et 

resultat af en række tal, hvor 3. ciffer er 2 og 

derfor rundet ned, også selv om den statistiske 

sandsynlighed herfor er ringe, som påpeget 

i sidste uge. Han giver desuden en mulig 

forklaring KMD’s særlige delmomsadditionsprincip: 

Regnskabsmæssigt kan det give mening 

at holde de forskellige typer af afgifter 

m.m. separat. De skal jo typisk afregnes 

til forskellige instanser, og så skal momsen 

af de enkelte delbeløb ubetinget pas- 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk 

SeNSatIoNeL proCeS. I annonceteksten nederst til højre står bl.a.: 

”... Filtret reducerer smagsforstyrrende stoffer som f.eks. klor og 

forbedre vandsmagen, idet den knuser kalken og omdanner den til 

magnesium, som herefter kan optages i kroppen ...” 

Minus 120 procent på kaffe? 

Forklaringen på de høje negative 

procenter er, at man 

sætter fortegn på procent-tallene, 

alt efter om prisen ‘burde’ 

have været lavere eller hø- 

jere som følge af inflationen, 

end det er tilfældet i dag. 

Når et enkelt klip på et 3-zoners 

klippekort i hovedstadsområdet, 

til 18 kr. i dag, kun 

se. Én leverandør vil jo ikke kunne forstå 

hvorfor momsbeløbet af dennes afregning 

ikke passer, blot fordi debitoren har 

en afregning med en anden leverandør, 

som giver ubalance. 

Du kan se sådan på det, at hvis du tager 

fem af dine regninger med forskellige leverandører, 

som ikke har noget med hinanden 

at gøre, for eksempel avis, elselskab, 

bladabonnement, TV-licens og telefonselskab, 

så har vi nøjagtig den samme 

situation. 

Momsen på de enkelte regninger skal 

nødvendigvis passe. Men hvis du prøver 

at regne momsen ud på din samlede betaling 

til de fem leverandører, vil du med ingeniørgaranti 

se nøjagtig det samme problem 

som ved de ’spændende’ vandreg- 

ve den kemiske formel CaCO 3, 

hvilket vil sige, at det slet ikke 

indeholder magnesium. 

Filteret må således kunne 

omdanne et grundstof til et 

andet! Og endda ved stuetemperatur 

– og så kontrolleret, at 

det kan gøres på ethvert køkkenbord… 

Jeg er sikker på, kernefysikerne 

vil være meget interesserede 

i et høre, hvordan Severin 

kan gøre dette. Det er virkelig 

en banebrydende teknologi 

med store fremtidsperspektiver, 

vi har fat i her. (Mon 

ikke nogle reklamefolk burde 

have en lektion i fysik og kemi 

og lære lidt om ioner og ionbyttere?) 

Venlig Hilsen 

Estrid Skjernaa Faltum 

– – – 

Tja, reklamefolk kan jo så meget 

andet. Men hvis jeg var 

atomfysiker ville jeg skynde 

mig ned i nærmeste Imerco og 

hente en Nobelpris. j Lynch 

burde koste 8,05 kr., er der tale 

om en ‘overpris’ på + 124 pct. 

(idet klippet ‘burde’ have kostet 

9,95 kr. mindre). Med kaffen 

forholder det sig omvendt, 

der burde vi betale 120 pct. 

mere, hvis den generelle prisudvikling 

skulle have bestemt 

prisen, derfor minus 120. Når 

vi køber en almidelig industripilsner, 

skylder vi 185 pct.! 

Både udviklingen i busbilletprisen 

samt kaffe- og ølpriserne 

er jo ganske tankevækkende. 

Men negative procenter 

over 100 pynter nu ikke i 

regnskabet. j Lynch 

Kilde: politiken.dk/tjek/penge/ 

ECE1286318/ 

en teori om momsadditionsprincippet 

Nu skal du ikke forplumre sagen ved at trække 

fakta ind i den. groucho Marx 

ninger. Ved vandregningen forekommer 

ubalancen blot inden for den samme regning, 

fordi afregningsbeløbet i sig selv 

har forskellige komponenter, som åbenbart 

hver især kræver et korrekt momsbeløb. 

Med venlig hilsen 

Kim S. Andreasen 

– – – 

Tak for udredningen. Mange vil nok stadig 

have svært ved at forstå, hvorfor momsen 

på en vandregning skal splittes op, 

når der er tale om én enkelt leverandør af 

alle ydelser? 

Men måske får vi snart en helt præcis 

forklaring fra KMD’s ansvarlige faktureringsekspert, 

hvis en sådan findes … 

j Lynch 

Ugens døråbner 

Her er lige et hul på siden til et 

billede af et lidt selvmodsigende 

skilt på en dør (men jeg er 

22 

Simiautomation 

Ingeniøren 

3. juni 2011 

ing.dk 

åbenbart kommet til at slette 

den oprindelige mail, og både 

oprindelsen og indsenderens 

navn er forsvundet i mit syndige 

rod, sorry!) j Lynch 

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... 

lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse 

Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj 

Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør 

Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger 

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk 

BRUG FOR ET 

FUNDAMENT? 

- Så kontakt Uretek. 

Skruede stålpæle 

- Enkel 

- Hurtig 

- Vibrationsfri 

Med ScrewFast 

Skruepæle funderer 

vi master, skorstene, 

spunsvægge, skilte 

Tlf.: 70 20 33 01 

info@uretek.dk og meget andet. 

www.uretek.dk 

www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse 

EDS-G509-T 

EDS-G509 

Gigabit er blevet billigere... 

Efterhånden er der flere og flere installationer, der kræver større 

båndbredde, f.eks. på grund af IP-kameraer, og Industrien er 

ingen undtagelse. Med Moxa’s EDS-G509 får du 9 x RJ45 

porte, alle med Gigabit support, og heraf kan 5 være med fiber 

(SFP moduler). Redundant med de populære protokoller Turbo 

Ring, Turbo Chain, STP/RSTP og MSTP. 

Nu til en reduceret pris og stadig med 5 års reklamationsret. 

Læs mere på dette direkte link... 

Moxa 

www.thiim.com/new/EDS-G509 Distributør 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000 

davinci.dk - 7650 2850

Bjerge af giftigt affald får grønland til at ligne et uland - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?