Bjerge af giftigt affald får grønland til at ligne et uland - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

16 Ingeniøren · 1. sektion · 3. juni 2011 TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE Få det samlede overblik over: Nyheder og analyser Aktuelle lovforslag Høringer Puljer og fondsmidler Nyt fra kommunerne Tegn grATis PrøveAboNNemeNT på ing.dk/emk/tilmeld Vejen frem må være en supercykel, tænkte jeg, og med de hastigheder, de kan opnå nu, er de reelle konkurrenter til andre transportmidler. Christian Schade Blog Et år på cykel mellem København og Roskilde TRAFIK Af Christian Schade Selvstændig ledelseskonsulent Gode nyheder: Alle brikkerne er ved at falde på plads til et ambitiøst projekt, der har været undervejs længe. Om få dage sætter jeg tidligt om morgenen hjulene på asfalten med kurs mod København. Det bliver en lang cykeltur, for der er 30 kilometer fra Roskilde, og ikke nok med det, jeg har tænkt mig at cykle hjem igen samme dag. Og dagen efter. Og alle hverdage, hvor det er praktisk muligt, i et helt år. oG det er ikke en hvilken som helst cykel, hvis man da overhovedet kan kalde den det. Det er en trehjulet liggecykel med elektrisk hjælpemotor. JeG har i årevis været optaget af tanken om at finde ud af, om ikke en cykel kan bruges som reelt alternativ til en bil. Kollektive transportmidler er stadig ikke fleksible nok, de er uhumske og dyre og upålidelige. Jeg har læst om aerodynamiske kabinecykler – herunder den danske Leitra, som muligvis er publikum bekendt, udviklet af pioneren ingeniør Carl Georg Rasmussen – og fulgt den lille industri, der nu producerer kabinecykler og liggecykler i Danmark, Holland, Tyskland, Østrig og mange andre steder. som så manGe andre vil jeg gerne – også af miljøhensyn – ændre mine transportmønstre, men har brug for bilens fleksibilitet, muligheden for at transportere bagage, og har begrænset tid i hverdagen. Samtidig har jeg som så mange andre svært ved at finde tid til at dyrke motion i hverdagen, og jeg finder det lettere meningsløst at betale penge for at få lov til at løbe eller cykle på stedet i timevis i min dyrebare fritid, samtidig med at jeg skal betale for at sidde fast i en trafikprop eller i et tog, der er strandet på traceet foran hovedbanen på grund af antikke signalsystemer, der ikke kan tåle sommervarme eller vinterkulde. veJen frem må være en supercykel, tænkte jeg, og med de hastigheder, de kan opnå nu, er de reelle konkurrenter til andre transportmidler. På en dårlig vintermandag morgen kan det tage mere end en time at komme frem i bil, og det er ikke til at finde en parkeringsplads i København, for nogen har besluttet, at arbejdspladserne helst skal ud i forstadskommunerne, hvor bilisterne jo alligevel bor. Så der er mere end bare miljøpolitik på spil. oG toGet, det er en skandale. Det TEKNOLOGISK INDSIGT // ENERGI OG MILJØ I KOMMUNERNE 17. marts 2011 Kære Nyhedsbrevslæser 17. marts 2011 Danske kommuner kan ikke kopiere tysk ”rekommunalisierung” af elselskaber Tyske kommuner har succes med at overtage private elselskaber og gøre disse til profitable forretninger. Notat fra Dansk Energi vurderer, at en lignende model ikke giver mening i Danmark. Af KlAus ulriK MortENsEN sviner at køre de gamle (og de splinteragtigt italienske nye) diesellokomotiver frem og tilbage, det ved jeg, for jeg bor tæt på Roskilde Station og pudser vinduer konstant. Det bliver hele tiden forsinket, der er aldrig pladser nok, der er ikke afgange nok i myldretiden, der er altid signalproblemer, toiletterne og stationerne stinker, folk ryger på perronerne og Den tyske elsektor oplever i disse år en tilbagespoling af den store privatiseringsbølge, der ellers har præget de europæiske elmarkeder. Et efter et skyder nye kommunale selskaber op, som i takt med, at de særlige koncessionsaftaler om retten til at lægge kabler i den tyske undergrund udløber, køber bevillingerne tilbage fra de private for selv at forsøge sig på markedet. Og det er der både politiske stemmer og gode penge i, forklarer Hans- Joachim Reck fra den tyske pendant til KL, Verbund Kommunaler Unternehmen. ”Generelt er der for tiden en positiv diskurs om de kommunale forsyninger. Efter finanskrisen er borgerne blevet mere skeptiske over for store, anonyme firmaer. Så længe energiforsyningen er på kommunale hænder, sikres derimod vækst og arbejdspladser i regionen,” udtaler han til Nyhedsbladet Dansk Energi. I Kassel er 75 procent af byens største elselskab, Städtische Werke med 200.000 kunder, på kommunale hænder. Og det giver ifølge Andreas Heiberg, leder af Kassels vejvæsens- og forsyningsselsakb KVV, der ejer Städtische Werke, kommunen mulighed for at tænke mere langsigtet på energiområdet. der er ikke det, der ikke er i vejen. På en dårlig dag kan den samlede rejsetid fra en kunde i København til mit hjem lige ved Jernbanegade i Roskilde snildt blive mere end en time. men på cykel – det er bare at dreje til venstre og så lige ud resten af vejen, og teoretisk set kan jeg med en moderne supercykel og i god form (det skal vi lige have på plads) gøre det på en lille time. Så planen er: Kør på cykel mellem Roskilde og København i et år, i hvert fald. Skriv et blogindlæg på ing.dk ca. hver 14. dag om livet som pedalpendler, glæder og genvordigheder, teknik og trafik, sikkerhed og sæsoner, udstyr og underholdning på rejsen. Hermed er du, kære læser, velkommen til at dele og kommentere rapporterne fra cykelstien. konkret har JeG anskaffet en Steintrikes Mungo Sport, udviklet af liggecyklernes svar på Leonardo da Vinci – Thomas Seide fra Bike Revolution i Østrig. Mere om dette fantastiske stykke menneskelig teknologi i næste udgave af Pedalbilen. j >> Læs mere og deltag i debatten på ing.dk/#94sd Læs om EnErgi KLima miLjø affaLd Vandforsyning PLanLægning BygningEr TransPorT Energi 80% Af lANdeTs kommuNer modTAger NyHedsbreveT
sensorer Ingeniøren · 1. sektion · 3. juni 2011 teMA: elektronik |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| mEmSmikrofoner på vej i høreapparater Mikrofoner skåret ud af et lille stykke silicium er fremtiden i høreapparater. MEMS-mikrofoner er mere holdbare, mere ensartede og kan overflademonteres. mIKRoFonER Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk MEMSteknologien vil om få år marchere ind i mikrofoner til høreapparater, et område som hidtil har været forbeholdt traditionelle ECMmikrofoner. MEMS står for Micro ElectroMechanical Systems, og denne mikrofontype fremstilles af et lille stykke silicium. Selve membranen består også af et tyndt lag silicium. De bruges i dag i vid udstrækning i mobiltelefoner og i for eksempel bærbare computere, men hidtil har de ikke kunnet produceres i tilstrækkelig høj kvalitet til høreapparater, forklarer Peter Thorndahl, som er afdelingsleder for elektroakustik hos høreapparatkoncernen Oticon: »MEMSmikrofonernes egenstøj er for høj. Når forstærkningen er helt op til 80 dB, så er det vigtigt, at det oprindelige signal har meget lav støj. Der bliver forsket i at nedbringe støjniveauet. Vi forventer, at støjen kommer ned, og så kan vi komme til at bruge MEMSmikrofoner. Vi har en forventning om, at MEMSmikrofoner samlet set vil blive billigere end ECMmikrofoner.« Han tror på, at man vil se MEMSmikrofoner i høreapparater inden for de kommende fem år. forsker i at mindske støj Peter Thorndals optimisme deles af en anden af de store danske høreapparatvirksomheder, GN Resound. »Vi ser, at siliciummikrofonerne kommer nedad i støjniveau. De skal være under 25 dB i egenstøj, for at det kan komme på tale,« siger Peter Ulrik Scheel, direktør for forskning og udvikling hos GN Resound. »De fleste MEMSmikrofoner har en egenstøj i området 2730 dB, så de er ved at komme ned i støj, og de er også ved at komme ned i strømforbrug. Vi ved, at et firma som Analog Devices og andre virksomheder arbejder med MEMSmikrofoner rettet mod høreapparatmarkedet,« fortæller han. MEMSmikrofoner er uhyre små, kun nogle få millimeter i hver dimension, men Peter Ulrik Scheel siger, at det er nødvendigt at give mikrofonerne en vis volumen, hvis man skal nedbringe egenstøjen. Derfor er han ikke sikker på, at en MEMS mikrofon nødvendigvis bliver mindre end de eksisterende mikrofoner. ensartede og robuste Men der er andre fordele ved MEMSteknologien ud over, at de sandsynligvis bliver billigere. En meget vigtig faktor er, at MEMSmikrofoner kan overflademonteres. MEMSchipsene godt kan tåle at komme i en 260 grader varm reflowovn, hvad langtfra HÅRDFØRE MEMS-MIKROFONER I HØREAPPARATER MEMS-mikrofonen indbygges i en ’pakke’ sammen med printkort, chip osv. på samme vis som i mobiltelefoner. Dog har MEMSmikrofonen her fire membraner, der giver bedre signal/støjforhold. Kilde: Knowles Acoustics/GN Resound · Grafik: LGJ Integreret kredsløb (CMOS) MEMS-mikrofon med fire membraner Principsnit af MEMS-mikrofon Luftspalte, 4 µm Siliciumsubstrat alle ECMmikrofoner kan. Det betyder væsentligt lavere produktionsomkostninger. »Det er her, den største besparelse ligger,« siger Peter Thorndahl. I dag bliver mange mikrofoner i høreapparater håndloddet. Det er også vigtigt, at MEMSmikrofoner kan produceres meget ensartede. Det giver færre kvalitetsproblemer og gør det muligt bedre at lave støjreduktion, når man bruger to eller flere mikrofoner. De fleste høreapparater har i dag to mikrofoner. »Vi har også en forventning om, at MEMSmikrofoner bliver mere robuste,« siger Peter Thorndahl, Oticon. redesign nødvendigt Når MEMSmikrofonerne gør deres indtog i høreapparaterne, vil det kræve et redesign af apparaterne. MEMSmikrofonerne er som regel udstyret med en efterfølgende ASICchip, der fungerer som A/Dconverter. Dermed kan MEMSmikrofonerne direkte levere et digitalt signal til høre Membran. Består af en siliciumskive med en tykkelse på kun 1 µm. Diameter af aktivt overflade: 560 µm. apparatets mikroprocessor. Derved spares flere led i den normale opbygning i et høreapparat. Derudover er det også muligt, at fremtidens høreapparater bliver udstyret med andre billige MEMSsensorer. »Vi kunne eventuelt bruge et accelerometer til at fastslå, hvordan appa mEmS-TEKnoLogI mEmS er forkortelse for Micro Electro- Mechanical Systems. Det er miniaturiserede komponenter af silicium, som er produceret ved at ætse dele af siliciumskiven væk. MEMS kaldes derfor også for micromachined devices. mEmS-komponenter kan f.eks. funge re som mikrosensorer eller mikroaktuatorer. Det afgørende er, at det er chips, som har en eller anden form for mekanisk funktionalitet, uanset om disse elementer kan bevæge sig. Der er udviklet et stort antal mikrosensorer, Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. Telefon: +45 70 205 106 +48 32 752 2204 E-mail: info@westerberg.dk info@westerberg.pl Web: www.westerberg.dk www.westerberg.pl 17 ratet vender. Men det må stadig ikke koste ret meget strøm,« siger Peter Thorndahl, Oticon. Peter Ulrik Scheel, GN Resound, ser tilsvarende muligheder: »Man kan sagtens forestille sig en nærhedssensor, der gør, at høreapparatet tænder selv, når man sætter det i øret,« fortæller han. j som kan måle eksempelvis temperatur, tryk, magnetisk felt, stråling m.m. eller bestemme kemiske stoffer. mEmS-enheder kan være ned til mikrometerstørrelsen og op til flere millimeter. De er begyndt at blive integreret med mikrochips, så den mekaniske del er bygget på samme stykke silicium som mikrochippen. Fremtiden vil ifølge MEMS-virksomheden MNX byde på mikroenheder, hvor man helt frit kombinerer mikrosensorer, mikroaktuatorer og mikroelektronik. Westerberg Komponenter, specialister i Batterier med over 20 års levetid Temperaturer: -55°C til +130°C Kapaciteter: 0,4 - 35 Ah Spænding: 3,6 V Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger, der viser den nøjagtige levetid i dit produkt. Låg Pakning Ramme Pakning Stelplan Printplade (PCB) Bagplade, elektrode MEMS-mikrofoner er ganske små, kun få milimeter på hver led. Membranen er ’frit svævende’ i Knowles Acoustics MEMS-mikrofoner. Den bæres, men er ikke fysisk fastgjort, til 36 støttepunkter. ECM-mikrofon (t.v.) sammenlignet med en MEMS-microfon. ECM har typisk 40 µm luftspalte mellem membran og bagplade, MEMS kun 4 µm.
Page 1 and 2: flY Airbus’ overingeniør Charles
Page 3 and 4: Verdens mest udbredte Ø22 trykknap
Page 5 and 6: Busrejsende mellem Vest- og Sydsjæ
Page 7 and 8: Over 500.000 produkter til hurtig l
Page 9 and 10: NYHED - ENERGIEFFEKTIV DRIVe-MOTOR
Page 11 and 12: SundhedS-It Søren Zachariassen sek
Page 13 and 14: perspektIv ny pH.d. dokumenterer st
Page 15: jæffer det nye medlem og resten af
Page 19 and 20: www.parameter.se/boa karsten.nielse
Page 21 and 22: proDUkTnyT Kabler til udendørs sen
Page 23 and 24: 115 nye Job tør i Alectia. For fø
Page 25 and 26: SERIE INGENIØRFAMILIEN Ingeniørfo
Page 27 and 28: ASSISTANT OR ASSOCIATE PROFESSOR Hy
Page 29 and 30: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 31 and 32: SeniorForum, KøbenhavnS region Sen

Bjerge af giftigt affald får grønland til at ligne et uland - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?