DIDAKTISK KOMPETENCE I KUNSTNERISKE - Rytmisk ...

DIDAKTISK KOMPETENCE I KUNSTNERISKE MUSIKUDDANNELSER
2. Læreren fungerer som musikalsk rollemodel og vejleder for den studerendes musikalske praksis.
Gennem studieforløbet indoptager de studerende til dels deres lærers viden og kunnen samt
lærer at sætte egne mål og selvmonitorere egne musikalske aktiviteter.
3. Lærerens verbalinstruktion er klar, instruktiv og omhandler specifikke, musikalske forhold og
inddrager brug af billedsprog og metaforer.
En klar kommunikation minimerer lærerens taletid, og de studerendes aktive deltagelse
maksimeres.
4. Læreren iværksætter og fuldfører 3-trins musikalske undervisnings-cyklusser:
1. Den studerende gives en klart formuleret opgave at udføre.
2. I umiddelbar forlængelse af denne ’svarer’ den studerende tilbage ved at udføre opgaven.
Det er vigtigt, at den studerende gives plads og rum til sit svar.
3. Læreren giver konkret og specifik feedback på dette ’svar’ og undgår diffus respons som fx
’Bedre!’
5. Man er ikke bare født som en ’god lærer’.
I løbet af deres karriere vil de fleste musikere ”find themselves occupying the role of teacher –
successful or not – at some time or another”(s. 185).
Man er imidlertid ikke nødvendigvis en god musiklærer, fordi man spiller godt: ”great music
teachers posses specialized skills, which are largely distinct from those of the performer”(s.
185).
Iflg. Lehmann, Sloboda & Woody kommer de personlige kvaliteter, der er hensigtsmæssige for
lærergerningen, således nærmere fra tidligere erfaringer og træning end fra personlige,
medfødte karaktertræk.
2.5 Effektiv undervisning
På et mere generelt niveau er der i de forløbne 40 år forsket meget i, hvordan ’effektiv’ undervisning
bedrives. Selvom denne research er foregået inden for bl.a. læsning og matematik i de amerikanske
elementary og middle schools, argumenterer Rosenshine, Froehlich & Fakhouri (2002, s. 299-­‐314) for,
at en bestemt type systematisk undervisning er virkningsfuld – og at dette også gør sig gældende inden
for musikundervisning.
Denne form for systematisk undervisning kan inddeles i 6 funktioner:
1. Overblik
Lærerens tilgang til lektionen er grundlæggende styret af spørgsmålet: Hvor kommer vi fra?
Hvor er den studerende, både på et mere overordnet plan og i forhold til sidste lektion og hvad
vil udgøre en passende mængde nyt studiemateriale?
2. Præsentation af undervisningens (for)mål: Hvor skal vi hen i dag?
Dette spørgsmål er tosidet og hjælper læreren med ikke at sprede sig for meget og prøve at
løse alle problemer på en gang og forbinder det aktuelle stof med det tidligere lærte 6.
3. Læreren (vej)leder praksis ved, bogstaveligt, at ’øve’ med den studerende, og indlæring foregår i
små trin.
4. Korrektion og feedback
Den studerende modtager feedback umiddelbart i forbindelse med udførelsen af de
musikalske aktiviteter. Disse tilbagemeldinger fra læreren kan både være af motiverende
karakter, men i høj grad også af faglig karakter – og forsættes indtil aktiviteten kan udføres
uafhængigt og flydende. Det er desuden velkendt, at gode musiklærere kan give ordløs
feedback, dvs. blot ved at spille for og sammen med den studerende. ’Forklaringen’ kan med
andre ord være af rent musikalsk art, og sammenstillingen af flere typer ’svar’ vil give den
studerende mulighed for at foretage kompetente, faglige vurderinger.
6 Jf. 6.4 om undervisningsplanlægning.
Torben Westergaard, 20064905
Didaktik, Musikpædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
12