DIDAKTISK KOMPETENCE I KUNSTNERISKE - Rytmisk ...

3.3 Feltarbejdet
DIDAKTISK KOMPETENCE I KUNSTNERISKE MUSIKUDDANNELSER
3.3.1 Udvælgelse af interviewpersoner
Spørgsmålet var indledningsvist, hvordan gode undervisere lokaliseres på de professionelle
musikuddannelser.
Første trin var at bestemme, på hvilke uddannelsesinstitutioner denne type professionsuddannelse
udbydes i Skandinavien, samt hvilke steder der, i det faglige miljø, anses for de bedste.
Efter rundspørge blandt kolleger, skandinaviske studerende på RMC og research på internettet , blev
feltet indsnævret til to konservatorier (DK), et universitet og en høgskole (N), to högskolar (S) og et
akademi (F).
Jeg henvendte mig herefter per e-­‐mail, jf. bilag 1, til uddannelsernes respektive rektorer eller
uddannelsesledere med en kort beskrivelse af min undersøgelses fokus samt med en forespørgsel om,
hvem de evt. kunne foreslå som egnede emner på deres institution.
Seks institutioner responderede positivt, en enkelt slet ikke.
Da jeg således havde en liste med mulige emner, udfærdigede jeg en kort karakteristik af hver enkelt
lærers faglige profil.
Mine kriterier for den endelige udvælgelse var, at underviseren:
• havde omfattende erfaring – både aktuelt og over tid – med enten instrumental-­‐ eller
ensembleundervisning.
• havde fast tilknytning til institutionen.
• var aktivt udøvende på højeste niveau, både aktuelt og over tid.
Derudover søgte jeg variation, dels vedrørende deres instrument (hhv. guitar, saxofon, bas og
trommer), dels forskellige undervisningssituationer (1-­‐til-­‐1, holdundervisning samt en clinic 10).
Efter at have udvalgt 4 undervisere blev de kontaktet per mail med en forespørgsel om, om de ville
stille sig selv samt deres undervisning til rådighed for undersøgelsen.
Det blev nævnt i henvendelsen, at de var blevet foreslået af deres arbejdsgiver, og at min undersøgelse
drejede sig om særligt fremragende undervisere.
Alle 4 responderede positivt på henvendelsen.
Hvorvidt det har haft betydning, at de var blevet udvalgt som værende ’fremragende’, har jeg ingen
mulighed for at afgøre.
De fremstod alle, i deres undervisning såvel som interview, positive med et højt selvværd, der
antageligt har rod både i deres høje status i det udøvende miljø såvel som deres
undervisningserfaring.
Efter at have fået det logistiske på plads vedrørende tid og sted for interviewog observationer blev
disse afviklet: to i Danmark, et i Norge og et i Sverige.
Samlet set var scenen herved sat for aktiviteter, der, jf. Nerland (2004), kunne ”gi mye og god
informasjon om det man er ute etter å belyse, og som kan gi troverdighet til prosjektet uten å være
representative i statistisk forstand”(s. 97).
3.3.2 Undervisningsobservation
Som tidligere nævnt havde jeg valgt en undersøgelsesform, hvor jeg udelukkende var tilstede i
observatørrollen. Dette indebar en række fordele, da jeg kunne koncentrere mig om min
observationer og, efter bedste evne, prøve at se situationen fra lærerens, den studerendes eller sågar
indholdets, musikkens, perspektiv.
Jeg anvendte en observationsguide, men prøvede også, jf. Laursen (2004) ”at forholde mig åben og
registrerende over for alle forhold i undervisningen, som kunne tænkes at have relevans for emnet”(s.
184). Dette aspekt anså jeg for vigtigt, da musik, jf. Nielsen (1998), er et kunstfag med ”perceptionen i
10 En clinic forstås som en, på institutionen, intern masterclass uden offentlig adgang.
Torben Westergaard, 20064905
Didaktik, Musikpædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
16