David - et helt liv i tro - IMU

øn er en fortrolig snak med Gud, hvor den bedende giver Gud adgang til den bedendes
<strong>liv</strong>. D<strong>et</strong> er ikke den bedendes mange og fine ord, som giver bønnesvar. D<strong>et</strong> er i sted<strong>et</strong> d<strong>et</strong>,
at den bedende lukker op for Gud, der b<strong>et</strong>yder alt. Gud ved på forhånd, hvad vi trænger til!
- Bøn er ikke en b<strong>et</strong>ingelse for, at Gud kan komme til at hjælpe os og velsigne os, men bøn
åbner op for, at der kommer ”hul igennem” mellem Gud og den bedende, sådan at vi kan
komme til at se og tage imod Guds konkr<strong>et</strong>e hjælp og velsignelser til os.
b. <strong>David</strong>s modstandere – og Guds! (vers 3-7a)
• Vær opmærksom på, at <strong>David</strong>s modstandere gør d<strong>et</strong> modsatte af bønnens væsen. De
søger ikke Gud, de åbner sig ikke for Gud. De stoler i sted<strong>et</strong> på sig selv og fylder sig med
tomhed, vrede, løgn, krænker Gud, larmer osv. Formidlingsidé: se ”Værktøj 3” i
”værktøjskassen”.
c. For Guds ansigt (vers 7b-9)
• D<strong>et</strong> er <strong>David</strong>s erfaring, at bøn og fortrolighed med Gud giver langt større glæde og
perspektiv over <strong>liv</strong><strong>et</strong> end økonomisk rigdom og vellykk<strong>et</strong>hed. Der er velsignelse af finde i
at leve for Guds ansigt – leve åbent og tillidsfuldt i forhold til Gud. (Når Gud velsigner <strong>et</strong>
menneske, b<strong>et</strong>yder d<strong>et</strong>, at Gud siger ja mennesk<strong>et</strong>, omslutter mennesk<strong>et</strong> med sit værn og
sin beskyttelse, giver <strong>liv</strong> og hjælp til mennesk<strong>et</strong> osv.)
- D<strong>et</strong> er <strong>David</strong>s konkr<strong>et</strong>e bøn, at han hele tiden må have Guds ansigts lys r<strong>et</strong>t<strong>et</strong> mod sig,
hvilk<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, at <strong>David</strong> beder om, at Gud hele tiden vil se <strong>David</strong> og r<strong>et</strong>te sit blik og sin
opmærksomhed imod <strong>David</strong>. Samtidig beder <strong>David</strong> i sin bøn her om, at Gud vil lade sit
ansigt lyse så klart, at <strong>David</strong> kan se Gud, tro Gud og hvile hos Gud, - hvile i Guds
velsignelse af <strong>David</strong>s <strong>liv</strong>.
• Se 4. Mos 6, 24-26 = Den aronitiske velsignelse, som vi modtager i kirken hver søndag fra
Gud. For <strong>David</strong> gælder d<strong>et</strong>, at bøn og velsignelse er tæt forbundne. Gud velsigner den, der
beder! Ikke sådan at forstå, at Gud ikke vil velsigne den, som ikke beder. Men – sådan at
forstå, at d<strong>et</strong> er den bedende, der kan se og opleve; at Gud faktisk velsigner og hører bøn
og tager sig af sine børn. Derfor er d<strong>et</strong> afgørende for en kristen ikke jordisk lykke (Guds
modstanderes fokuspunkt), men Guds velsignelse (Guds børns og medarbejderes
fokuspunkt!).
4. Evighedsperspektiv og NT-fixpunkt: Joh 17 – Jesu ypperstepræstelige bøn
Gennem bøn og bibellæsning justeres kursen ind for troens mennesker. Gennem bøn og
bibellæsning giver Gud både trøst, opmuntring og formaning med <strong>et</strong> ganske bestemt overordn<strong>et</strong>
mål for øje: at mennesk<strong>et</strong> må b<strong>liv</strong>e frelst og nå <strong>helt</strong> hjem.
• Se Joh 17, 1-26: Jesus som en forbilledlig bedende person og som en forbilledlig forbeder
(Jesus går afsides = søger stilheden med Gud; Jesus taler med Gud om alt d<strong>et</strong>, der
lægger ham på sinde, osv.).
• Jesu bøn og forbøn er evighedsorienter<strong>et</strong>, og Jesus er stadig den samme forbeder i
forhold til os – i himmelen.
• Jesus lærer os i denne bøn meg<strong>et</strong> om, hvad der også er væsentligt at bede om for os.
Udvælg nogle få vers fra Jesu bøn, som er væsentlige for dig at få teenagerne til at se, når
d<strong>et</strong> gælder bøn og vigtige bedeemner. Giv også gerne <strong>et</strong> vidnesbyrd fra dit hverdags<strong>liv</strong>,
der fortæller, hvad bøn b<strong>et</strong>yder for dig, og hvad der er vigtigt for dig at få lagt frem for Gud
i bøn.
• At leve i bøn er at leve i og vokse i <strong>et</strong> tæt og trygt forhold til Gud. Gud er giveren –
mennesk<strong>et</strong> er modtageren. Som den alvidende og kærlige giver ved Gud, hvad der er
bedst for modtageren. Han giver ikke efter tilfældighedernes princip, og han giver ikke
udfra, hvad vi mennesker mener, der er bedst for os. Gud har altid mest fokus på, at han
vil holde os fast i troen på Ham. Og i sidste instans giver Gud altid bønnesvar ud fra, at
Gud vil føre os til mål<strong>et</strong> – hjem i evigheden hos Gud.
Teenagebibeltimer 2004 <strong>David</strong> - <strong>et</strong> <strong>helt</strong> <strong>liv</strong> i tro - Lillian Nygaard Andersen - 20 -