David - et helt liv i tro - IMU

• Synd er: Ikke at tro på Gud – ikke at stole på Gud – ikke at ville bøje sig for og følge Guds
vilje. Synd er d<strong>et</strong>, der pådrager os skyld i forhold til Gud.
• Synd er at gå sine egne veje – uden at ville have Gud med og (bevidst) at gøre d<strong>et</strong>, der er
forkert i Guds øjne.
• Luk teenagerne <strong>helt</strong> ind i ”syndens virkelighed” hos dem selv. Sæt konkr<strong>et</strong>e ord på d<strong>et</strong>, der
gør, at du og teenagerne ikke kan pege fingre ad <strong>David</strong>. Vis teenagerne, at vi alle igen og
igen kommer til kort og står afslørede som syndere – <strong>helt</strong> som <strong>David</strong>:
o ”Oops – I did it again” -> jeg bagtalte en af mine venner, - slog nog<strong>et</strong> af
hans/hendes ære ihjel gennem mine ord.
o ”Åh nej, - nu kom jeg igen til at fortælle en lille løgn, - ene og alene for at hævde
mig selv, - blære mig.”
o ”Jo, - jeg ved d<strong>et</strong> godt. D<strong>et</strong> holder ikke, at jeg ser de halv-pornografiske
programmer i fjernsyn<strong>et</strong>; de gør nog<strong>et</strong> ved mig, som er beskidt og perverst.”
• Arbejd med indhold<strong>et</strong> i v.1-2: <strong>David</strong> fortæller levende og <strong>liv</strong>sbekræftende om, hvad d<strong>et</strong>
b<strong>et</strong>yder at leve åbent med Gud. Han forkynder stærkt vigtigheden af hele tiden at få gjort
op med synd og skyld og finde ind i Guds nåde og tilgivelse. Prøv at lukke teenagerne ind i
den modsatte situation: Situationen for mennesk<strong>et</strong>, som ikke har søgt og fund<strong>et</strong> tilgivelse
hos Gud – men – som lever med følelsen af og bevidstheden om at være under Guds
afsløring og dom: Ulykkelig er d<strong>et</strong> menneske, hvis overtrædelser ikke er tilgiv<strong>et</strong>,… osv.)
D<strong>et</strong>te leder videre til næste punkt:
b. Hvad er konsekvensen af uopgjort synd?
• Bøn og samvær med Gud b<strong>liv</strong>er ”anstrengt” – uden glæde. (vers 3). D<strong>et</strong> b<strong>liv</strong>er
problematisk at troppe op hos Gud og at se Gud i øjnene: Synden spærrer mellem Gud og
mig; - der er ikke rene linier, - jeg kan ikke møde Gud med frimodighed, - synden får mig til
at vende mig væk, - slå øjnene ned.
• Teenagerne kender d<strong>et</strong>te fuldstændig også fra deres menneskelige relationer. Uopgjort
skyld hæmmer og ødelægger alt. Et banalt eksempel: ”Kurt har smadr<strong>et</strong> <strong>et</strong> vindue i
værksted<strong>et</strong>. Kurt kan ikke være afslapp<strong>et</strong> og glad sammen med forældrene igen, før d<strong>et</strong> er
blev<strong>et</strong> sagt og bekendt. Der skal ryddes op. Den baldrede rude vil ligge som en dyne over
alt, indtil der er gjort op – sagt undskyld. Først når forældrene har sagt: D<strong>et</strong> er glemt, - d<strong>et</strong>
er ok, kan Kurt komme videre!
• D<strong>et</strong> evige <strong>liv</strong> er på spil (vers 4). Uopgjort synd b<strong>liv</strong>er ved med at spærre mellem Gud og
mig, indtil jeg er villig til at lukke op for Gud. Synd, som jeg ikke vil bekende/give slip på,
lader jeg b<strong>liv</strong>e som en mur mellem Gud og mig, og d<strong>et</strong> er selve <strong>liv</strong><strong>et</strong> med Gud, jeg dermed
blokerer for. I sidste ende mister jeg <strong>liv</strong><strong>et</strong> med Gud/troen.
• Vigtig pointe i sammenhængen: Jesus er virkelig død for enhver synd. Der er ingen synd,
der kan spærre mellem Gud og mig, når d<strong>et</strong> ses fra Guds vinkel. Gud vil og kan tilgive alt –
for Jesu skyld. MEN – vi kan vælge at lade synden b<strong>liv</strong>e mellem Gud og os, og så er d<strong>et</strong>
os, der blokerer i forhold til Gud.
c. Hvad er tilgivelse?
• Tilgivelse er Guds reaktion og svar til os, når vi erkender og bekender vor synd. At
bekende er vejen ind til Guds tilgivende hjerte (v.5).
• Tilgivelsen fra Gud sætter fri og åbner op for kontakten til Gud igen (vers 6). (Jvf. lignelsen
om den fortabte søn og hans hjemkomst – Luk. 15.)
• Tilgivelse er som at finde <strong>et</strong> skjulested (apropos: hvem har ikke som barn sprung<strong>et</strong> op på
skød<strong>et</strong> af far og fund<strong>et</strong> skjul der, når ”de store” var efter én). Se vers 7. Jesus er vort
skjulested. Der er plads til os hos ham, som de syndere vi er. Vi må være hos ham – skjule
os hos ham, når vi synes, d<strong>et</strong> er udmattende at erkende, at vi ikke bare gør synd, men at vi
er syndere.
• Tilgivelse skaber lovsang i himlen (vers 7b)!
Teenagebibeltimer 2004 <strong>David</strong> - <strong>et</strong> <strong>helt</strong> <strong>liv</strong> i tro - Lillian Nygaard Andersen - 8 -