Integration med sprogstimulering i fokus - Statsbiblioteket

ne og mangfoldigheden, mens barnet
selv skal prøve sig frem og vælge. Det
kan man kun hvis man er vant til at
træffe selvstændige valg, og det kan man
lære i eventyrene som har helte og heltinder
der handler. I modsætning hertil er
dannelsesidealet for mange forældre fra
fremmede kulturer at et barn bliver som
sin mor eller far. Dannelsen følger gammel
tradition – næsten som en skabelon,
mens eventyr kan give børnene selvtillid
og stolthed når de hører et eventyr om
f.eks. Ali i Bagdad eller Amir i Palæstina.
Det historiske aspekt
Eventyr appellerer fordi mange børn savner
at kende en historie om sig selv. De
har mange spørgsmål: Hvor kommer vi
fra? Hvad er jeg for en slags menneske?
De kan finde nogle svar i eventyr og livshistorier
Det tværkulturelle/almenmenneskelige
aspekt
De multikulturelle eventyr kendes i store
dele af verden: Mor Hulda, Askepot, Fiskeren
og hans kone, Store Claus og lille
16 Integration med sprogstimulering i fokus
Claus, Konen med æggene, Hvad fatter
gør, Haren og skildpadden – med forskellige
dyr alt efter stedet hvor eventyret
foregår: Pindsvin, krebs, snegl, Den
tapre skrædder, Ulven og gedekiddene,
Bordet, Æslet og stokken osv. De multikulturelle
eventyr har noget særligt. Det
er eventyr som har samme grundstruktur,
men forskellig kulturel farvning.
Børnene, især de lidt større og de unge
og de voksne oplever at dem kender de
godt. De har måske hørt dem da de var
helt små eller lyttet med et halvt øre til
en bedstemor engang. De genkender noget
de ubevidst kender.
Vi kan mødes på lige fod med vore indvandrere
i eventyrenes verden.
• De har lige så gode eventyr som vi
• De fortæller lige så godt som vi – på
deres modersmål, og nogle på dansk
• Vi kan lære om hinanden af den måde
som de samme eventyr bliver gengivet
på i forskellige kulturer og lande.
Etnologen Claude Levi-Strauss besøgte Brasilien og undersøgte hvem der var bedst integrerede.
Det var hverken franskmænd eller spaniere eller... Nej, det var dem, som
han kaldte bricoleur, dvs. dem der havde et lille stykke historie med hjemmefra. Bedst
var en genstand der fortalte en historie: En figur, en bibel, et billede. De mennesker
havde ‘Evnen til at kunne fastholde historien om, hvor de stammede fra, i kraft af
småting’.
Vore indvandrere har sjældent medbragt noget hjemmefra, men jeg mener at en historie
kan erstatte en genstand. Vi har nemlig historier og eventyr fra deres lande og
kan give dem deres egne historier fra de steder hvor de og deres familie stammer fra
hvis de har glemt dem, eller hvis de ikke fortæller dem videre til deres børn.
Pia Sigmund