norges officielle statistik. - SSB

.11uskerml Amt. 1891. 47
Ogsaa i Aals Hovedsogn forekom i 10-30 Kilometers Afstand fra de øvrige
nogle Tilfælde , i et Par af disse syntes Smitteoverførselen fra Torpe gjennem friske
Mellemled sandsynlig. I December viste et Par Tilfælde sig i Hol. I det Hele
angrebes inden Distriktet 104 Personer, hvoraf 29 døde. I Sandsværs Distrikt
forekom 38 Tilfælde i Kongsberg By og 48 i Bygderne. Sygdommen optraadte
væsentlig som smaa Husepidemier med liden Dødelighed (7 af 88 Angrebne), ofte
iagtoges Lammelser, der dog alle helbrededes.
Kusma forekom fleresteds meget hyppig saavel i Byerne som i Landdistrikterne;
fra Hallingdal nævnes ikke Sygdommen.
Akute Katarrher i Luftveiene opgives noget sjeldnere end Aaret iforveien;
men Dødeligheden af disse Sygdomme var større (50 Døde mod 44 i 1890).
Influenza optraadte i alle Aarets Maaneder spredt over største Delen af
Amtet; i April antog den Karakteren af Epidemi og varede som saadan til ud
i Juni, hvorefter den aftog udover Sommeren og Høsten, indtil den mod Aarets
Slutning igjen optraadte epidemisk. Af de tilsammen anmeldte 3688 Tilfælde kan
1580 regnes til Vaarepidemien og 1710 til den i November—December; 2227
anmeldte fra Byerne og 1461 fra Landdistrikterne. Inden Drammens Distrikt
opgives 1946 Tilfælde fra Drammens By, 8 fra Ladestedet Holmsbu og 349 fra
Bygderne; af Døde opføres kun 24, men ad indirekt Vei forøgedes Dødeligheden,
der i Drammens By især i November og December var meget stor, aabenbart
ganske betydelig ved Sygdommen. Inden Ringerikes Distrikt var den meget
udbredt i Hønefos, Norderhov og Hole, medens der fra Aadalen kun opgives et
enkelt Tilfælde midtsommers. I Mo du ms Distrikt var Sygdommen visselig overalt
meget udbredt, men et hoist forskjelligt Antal opgives af de enkelte Læger, formentlig
begrundet i en afvigende Opfatning af Diagnosen; almindeligst synes den
at have optraadt i øvre og nedre Eker, samt en Del af Modum, medens den fra
Vikersunds Trakter og Sigdal end ikke nævnes. Ligesom ellers i Amtet var der
en betydelig Stigning af Tilfældenes Antal om Vaaren og i December. Sygdomssymptomerne
var meget vekslende, dog oftest af katarrhalsk Natur. Den egentlige
Sygdomsperiode varede ikke længe, men Rekonvalescentsen drog længe ud, og et
Særkjende for den var, at de chroniske, navnlig tuberkuløse Sygdomme i og
efter Rekonvalescentsen antog et hurtigere Forløb (Collett). Fra Nes Distrikt
omtales ikke Sygdommen; derimod forekom i Aals Distrikt om Vaaren og Sommeren
adskillige Tilfælde med for det meste nogenlunde let Forløb. I Sandsværs
Distrikt optraadte Sygdommen baade i Kongsberg (181 Tilfælde og 1 Dodsfald)
og i Landdistriktet (43 Angrebne); fra Roll ags Distrikt omtales enkelte
TilfEelde uden Angivelse af deres Antal.
Lungebetændelse forekom sjeldnere end vanlig, navnlig i Numedalsdistrikterne
og Nes Distrikt af Hallingdal. Dødeligheden var 14,7 mod 11,4
Aaret forud.
Akut Diarrhoe og indenlandsk Cholera optraadte hyppigere end Aaret
forud, navnlig i Juli—August.
Af Blodgang opgives en Del Tilfælde, 8 fra Ringerike og 7 fra Sandsværs
Distrikter, uden Dødsfald.
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af folgende Tabel paa Side 49. I Lyngdal Sandsværs Distrikt —
smittede et af hereditær Syphilis lidende Drengebarn sin Bedstemoder og Fader;
det afgik siden 4 Maaneder gammelt ved Døden. (L. Hansen).
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede Sygdomme se Tabellen
paa Side 48.