norges officielle statistik. - SSB

Sondre Trondhjems Amt. 1891. 197
Di phtherit viser betydelig Nedgang mod i 1890, men anføres dog • fremdeles
fra alle Distrikter undtagen nordre Fosen. I Tr ondhj em fortsatte
Epidemien fra Aaret forud; i Januar var Dødeligheden særdeles stor. Ved Slutningen
af denne Maaned ophørtes med Svovlrøgning til Desinfektion og istedet
indførtes Vaskning med Sæbe og Vand eller Karbolvand af forskjellig Styrke,
medens Gang- og Sengkleeder som før desinficeredes i Ovn. 2 faste Desinfektører
antoges. Epidemien aftog nu raskt, og Tilfældenes Antal holdt sig ganske lidet
indtil Aarets 2 sidste Maaneder, da de atter tiltog uden dog paa langt nær at
naa den tidligere Hyppighed. Af de anmeldte 185 Tilfælde indlagdes 152 i Lazaret.
Desuden behandledes 60 Patienter fra andre Kommuner, i Byen er saaledes
tilsammen behandlet 245 Patienter og indtruffet 57 Dødsfald, altsaa en Dødelighed af
23,3 pCt. (M. Bøckmann). Til Op dal bragtes Smitten ved en fra Trondhjem
hjemvendt Soldat, der selv først blev syg. (H. G. Lund). I Orke dal e n s Distrikt
var Sygdommen meget udbredt i Orkedalen, Børsen og Borseskognen. Til Hi t t er en,
hvor den ikke forekom i 1890, indførtes den i Januar ved en Skolegut fra Trondhjem,
men indskrænkedes da til det først angrebne Hus; i Juni udbrod den pludselig,
uden at Smittekilden kjendtes, paa Ulvøen og holdt sig Resten af Aaret
til Knarlagsund, Ulvøen og enkelte Huse i Filfjorden. Paa Ulvøen gik den fra
Hus til Hus. Grunden hertil søger Distriktslægen i Indbyggernes Ligegyldighed
overfor de givne Forskrifter i Forbindelse med deres fatalistiske Tro. En væsentlig
Smittekilde var saaledes et paa en Plads afholdt Gravøl, uagtet der var nedlagt
Forbud derimod. Dette gav Stødet til, at Vedtægter mod smitsomme Sygdommes
Udbredelse blev vedtagne af Sundhedskommissionen. En Kvaksalver i Hevne, der
gjaldt for Specialist i Behandling af Diphtherit, nod stor Sogning en Tid, hvilket
ogsaa antoges at have bidraget til Epidemiens Udbredning. (E. Knutssøn). I Hevne
Distrikt optraadte Epidemien med fornyet Heftighed i Juli og antog snart en
ondartet Karakter. I et Hus, hvor kun et Beboelsesværelse fandtes for Mand,
Kone og 5 Born, døde saaledes alle Børnene. Sygdommen syntes at trives bedst
i trange, skidne Bekvemmeligheder, hvor ogsaa de fleste Ofre krævedes. Efterhaanden
antog den en mildere Form. (P. M. Selmer).
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit var noget hyppigere end
Aaret forud, katarrhalsk og follikuleer Angina lidt sjeldnere.
Af Influenza opføres for 1891 tilsammen 1658 Angrebne mod 4114 i
1890. Fra Tron dhj em meddeles, at den optraadte i temmelig liden Udstrækning
og med forholdsvis faa Tilfælde indtil December, da Antallet af Angrebne steg
betydeligt. Forløbet betegnes som noksaa mildt, en mere ondartet Karakter antog
den først i 1892. I Røros optraadte den sidst i April og Mai og var ledsaget
af mange Eftersygdomme. Enkelte Tilfælde forekom hele Aaret, ligesom Epidemien
i det Hele var mere ondartet end Aaret forud. (B. M. Müller). I Guldalen var
den mindre udbredt end i 1890, medens dens Karakter var voldsommere, hvilket
især viste sig hos dem, der angrebes paany efter at have havt den Aaret forud.
Af Eftersygdomme iagtoges Neuralgier og akut Nephrit; hos en frugtsommelig
Kone indtraadte Abort. (Rs. Hanssen). I 0 rk e d al e n var Influenza især hyppig
i de 4 første Maaneder, men vedblev dog at vise sig hele Aaret igjennem, var
udbredt over hele Lægedistriktet, men kom for en stor Del ikke under Behandling.
Den viste sig ofte lunefuld og med forskjellige Symptomer og efterfulgtes af en
ofte langvarig Svækkelsestilstand og andre Sygdomme, tildels mere end almindelig
haarde. (Joh. Hoffmann). Fra ytre Posen bemerkes, at Influenza kun vanskelig
lod sig skjelne fra katarrhalske Sygdomme, idet den optraadte med langt mindre
karakteriske Symptomer end Aaret forud. (H. R. Smith). I nordre Fosen
begyndte den i Mai og optraadte udover hele Hosten, men med mildt Forløb. (H.
Brodtkorb).