norges officielle statistik. - SSB

Lægedistrikter.
Sondre Bergenlins Amt. 1891. 143
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
Opgivne Dodsaarsager
af
Lungetuberkulose.
af
epidemiske
Sygdomme.
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
3Sveens Herred
4
1
Indre Sondhordland
Ytre —
46
68
9
10
10
8
36
60
Tysnes
Indre Hardanger . .
Ytre —
40
59
95
4
10
24
17
14
18
23
45
77
Voss
86 16 25 61
Søndre Midthordland
37
7 13 24
Nordre
12
2
6 6
Osteroen
86 27
16 70
Alversund. . . . . . . .
15
3
9 6
Lindaas ........ . • • • • • 132 14 38 94
Søndre Bergenhus Amt
680 126 177 503
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede Sygdomme hidsættes
de efter Lægernes Opgaver sammendragne Tabel se Side 140 og 141.
Lungetuberkulose. Dødsfald af denne Sygdom udgjorde for det hele
Amt 18,6 pCt. af samtlige opgivne Dødsaarsager og 25,0 pCt. af Dødsfald af ikke
epidemiske Sygdomme. (I 1890 henholdsvis 13,9 pCt. og 20,9 pet.)
Hyppigheden af Blegsot og Anæmi samt chronisk Gastrit sætter
Distriktslægen i Tysnes, som før, i Forbindelse med Befolkningens tunge Arbeide
og med for ensartet og daarlig tillavet Kost. Poteter er Bondens væsentlige
Næring; de koges som Regel uden Salt i Vandet, og den hyppigste Form for
Brødet er den saakaldte Poteteskage. I kogte knuste Poteter knades Mel, helst
Rugmel nu; denne Deig formes til lillefingertykke, runde Kager, som kun halvsteges
ved at vendes nogle Gange paa Kogeovnen, saa de stivner lidt udvendig.
Fladbrødet, som nu ofte bages af Rug, er finere, volder mere Arbeide at bage.
I Grøden maa der være en Masse Klumper, ellers er den ikke god. Melken nydes
sur, raa eller om Vinteren «bleenkt», skilt, og Osten koges da adskillig ind, saa den bliver
endnu tungere at fordøie. Saltet Sild eller Brisling, lidt Flæsk og skal det være
fint, Ludefisk er da den øvrige Føde. Grøntsager er det ikke Tale om. Speget
Faarekjod findes dog i de fleste Huse, men fersk Fisk er en meget sjelden Føde.
Kaffe bruges lidet og yderst tynd. Spirituosa er sjeldne Sager her, og der existerer
ikke Misbrug, kan man næsten sige. De ovenstaaende Sygdomme indfinder
sig især om Vaaren «Vinna» Vaararbeidet paa Jorden begynder, og her maa Kvinderne
være med. De maa bære Gjødselen ud, og de maa grave og saa ved siden
af sit Husstel og sine vaagne Nætter med Børnene. Om Høsten maa de atter
være med at faa Avlingen ind; thi Mændene er paa Fiske, eller mange reiser nu
paa Langfart fra Bergen og Stavanger. I Kvinnherred er Forholdene lidt bedre;
Gaardene er lidt større og bedre dyrkede, der er flere Veie og Hestehjelp- kan
mere benyttes. Den slette Luft i Husene er jo ogsaa en væsentlig Faktor til
ovennævnte Sygdomme. Der er her som ofte andetsteds Misforhold mellem Beboernes
Antal og Værelsets Kubikrum, dertil kommer Kogeovne, Torring af vaade