norges officielle statistik. - SSB

228 Nordlands Amt. 1891.
Sundhedstilstanden anføres noksaa god for Lure, Folden,
Hammero, Lødingen, Flakstad og Sortland Distrikters Vedkommende,
medens den angives som daarlig i Alstahaug, Ranen, Bodo, Skjerstad,
Ofoten, Buksnes og Hadsel. Dette skyldes især en storre Udbredning af
epidemiske Sygdomme, navnlig Diphtherit, Influenza, Lungebetændelse og akute
katarrhalske Tilfælde.
Dødeligheden. De Diades Antal udgjorde 2556 eller 19,1 pro mille af
den beregnede Middelfolkemængde (133 600). Aaret forud var Dødeligheden
19,2 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se Side 229 og fl.).
Typhoidfeber fik under Lofotfisket en ualmindelig stor Udbredelse, og
efter Fiskets Slutning spredtes Sygdommen med de hjemvendende Fiskere til de
fleste Distrikter i Amtet. I Alstahaug forekom der spredte Tilfælde, uden at
det lykkedes at paavise, hvorledes Sygdommen var opstaaet. I V efs en blev en
Kone angreben af Sygdommen, efter at have spist Sniff, som hendes Mand havde
fort hjem med sig fra Lofoten, • og som havde tilhørt en Del af Typhoidfeber
angrebne Mænd. Hun smittede igjen 3 Personer paa samme Gaard. (J. Stockfleth).
Til Ranen kom Sygdommen med Fiskere fra Lofoten. Da der iforveien var
Underretning om, at der var en voldsom Epidemi af denne Sygdom i Kabelvaag,
bestemte Sundhedskommissionen, at de hjemvendende Fiskere, der havde boet
sammen med Typhoidfeberpatienter eller antoges at have været udsat for Smitte fra
saadanne, skulde fremstille sig for nærmeste Læge. De Angrebne blev, saavidt
gjorligt, henvist til Sygehus, og de andre gaves Adgang til Bad og Desinfektion.
Enkelte Fiskere blev først syge efter sin Hjemkomst, uden at nogen Smitteoverførelse
til dem da kunde paavises. Af Folk, som ikke havde været i Lofoten,
behandledes i Nesne 6 Syge. En Mand korn syg hjem fra Fisket, smittede først
Konen, derpaa blev 2 Børn angrebne og tilsidst en fra Na,bogaarden tilkaldt
Pleierske, der atter bragte Sygdommen til sit Hjem. Til L u r (3 kom ogsaa Sygdommen
fra Lofoten. En af de hjemkomne Fiskere, en ung, stærk Mand døde;
et Par af de andre Tilfælde var ogsaa alvorlige med langvarig Reconvalescents.
De enkelte Tilfælde i Folden og Skjerstad Distrikter skyldes Lofotepidemien;
til L ø dingen opgives Sygdommen at være kommen dels fra Lofoten, dels fra
Finmarken. I Fl akstad , hvortil den var bragt fra Kabelvaag, var Sygdommen
mild, saa mange Tilfælde let kunde været tagne for «Lofotfeber», hvis ikke
enkelte tydelig udtalte Tilfælde havde vist Epidemiens Art (Ommundsen); i
Buksnes var det ogsaa lettere Former af Sygdommen, der viste sig. I Østlofot
en fik Sygdommen en enestaaende Udbredelse, som Distriktslægen antager
væsentlig skyldes de mislige hygieniske Forhold i Rorboderne og paa Fiskeværene.
Antallet af Angrebne var antageligvis storre end det opgivne Antal
Behandlede, da det under den heftigste Epidemi ikke var muligt at tilse alle.
I Hadsel iagttoges Sygdommen i Januar hos et Baadmandskab under Fisket; i
April kom en syg Fisker hjem og smittede en Pige. 3die August behandledes
3 Tilfælde paa en Gaard, hvor Sygdommen ogsaa Aaret forud havde vist sig.
I Dverberg i Sortlands Distrikt kom først 5 Tilfælde under Behandling i et
Hus, hvor Sygdommen ogsaa havde været i 1890; senere kom den atter til
Bygden med 2 fra .Kabelvaag hjemkomne syge Fiskere. I Øksnes optraadte
Sygdommen paa en Gang paa 3 forskjellige Steder; den var da indfort med 3
Lofotfiskere, som havde roet paa samme Baad i Kabelvaag. Den ene • smittede
efterhaanden 4 Sødskende og Moderen, der alle boede i samme Rum i en Gamme.
Fra den anden Fisker smittedes 2 Piger, antageligvis ved Vaskning af den Syges
Toi. En 4de Kammerat blev syg 14 Dage efter Hjemkomsten. I August blev
2 Piger, der ikke havde havt nogen Befatning med de andre Nervefebersyge,