norges officielle statistik. - SSB

170 Nordre Bergenhus Amt. 1891.
Af Typhoidfeber forekom i Amtet kun 26 Tilfælde, de fleste i ytre
Sogns og ytre Nordfjords Distrikter. I ytre Sogn viste de 10 Tilfælde sig
paa Gaarde i Gulen og Sulen; ingen døde. I Glopp en indtraf et Tilfælde paa
Gaarden. Skarsten i Breim i samme Hus, hvor Sygdommen herskede Vinteren
1886-87. En 14-Aars gammel Pige, som den Gang var den eneste ikke
Angrebne, blev nu syg i November. Ingen flere bleve nu syge; Smitteindførsel
kunde ikke paavises.
Børnekopper. Et enkelt Tilfælde forekom paa Gaarden Løken i Eids
Herred i Nor dfj or deidets Distrikt; angaaende Smittekilden foreligger ingen
sikker Oplysning.
Vandkopper skulde have hersket blandt Born i indre Sogn om inderste
Del af Sogndalsfjorden, uden at Lægehjelp søgtes.
Diphtherit viser en betydelig Nedgang, fortsat fra 1890. Enkelte Tilfælde
forekom i Lysters Distrikt i Lyster, Hafslo og Jostedalen, men vandt ingen
større Udbredelse. I ytre Sogn viste de fleste (22) Tilfælde sig spredt over
de fleste af Aarets Maaneder og paa forskjellige Steder i forskjellige Prestegjeld.
Hvor Distriktslægen i Tide fik Kundskab om Sygdommen, saa de nødvendige
Foranstaltninger kunde træffes, lykkedes det som oftest at standse dens videre
Udbredning, den største Smittefare ligger efter hans Mening i de lette ambulerende
Tilfælde, hvilke ogsaa danne den største Anstødssten med Hensyn til Udryddelsen
af Diphtheritsmittestoffet. (J. Fr. Nielsen). I In dvik ens Distrikt
iagttoges de forste Tilfælde hos en Tandhandler, hos hvem 3 Aar forud flere af
Børnene vare angrebne. Herfra fortes Sygdommen til et Par Huse paa Gaarden
Lyslo, men standsede saa.
Kusma forekom temmelig hyppig i enkelte Dele af Lærdals Distrikt.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit var hyppigere end Aaret
forud.
Angina Ludovici siges at have angrebet 7 Individer, deraf 6 Gutter og
1 voxen Mand, i indre So n dfj ord i Oktober; 1 døde. Tilfældene holdt sig til
en liden Greend, Kvamme, der ligger for sig selv paa den nordre Side af Viksvandet
i indre Holmedal. (Th. Gløersen).
Influenza har været Aarets store Epidemi. Fra Lærdal bemærkes, at
den var meget forskjellig med Hensyn til Ondartethed i de enkelte Dele af Distriktet,
idet den dels viste sig ganske let i enkelte Strøg, i andre igjen, f. Ex.
Leerdalsøren og de nærmeste Dele af Bygden østover, lignede den mere en Typhoidfeber.
Aftentemperaturen kunde i 2-3 5 Uger holde sig paa 39,5 ° til 40 °
Celsius uden at paavirkes af de forskjellige feberhedsættende Midler, der forsøgtes.
Patienterne afmagredes, Sensoriet var forstyrret, langvarig Diarrhoe, Øresus, fuldstændig
Døvhed uden Øreflod, enkelte Gange svækket Syn forekom. Hos Nogle
optraadte Influenza til en Tid som en rheumatisk Feber med sukcessive Angreb af
nogle enkelte, især de større, Led. De værste Tilfælde af disse viste sig i de
varmeste Som mermaaneder. Forresten optraadte de utænkeligste Komplikationer,
alle lige upaavirkelige af Medikamenter. Under Rekonvalescentsen kunde der efter
længere Tids Forløb optræde slemme Tilfælde af Phlebit i den ene eller begge
Underextremiteter; hos Born optraadte i nogle Tilfælde Coxalgier. Hos Folk,
beskjaaftigede med Kontor- eller andet aandeligt Arbeide, fremkaldtes, selv efter
at god Be-dring var indtraadt, Recidiver i Form al Hovedpine, Søvnløshed, rigelig
Sved og Appetitmangel, saa at alt Arbeide for længere Tid maatte stanses. I de
fleste langvarige Tilfælde forekom Angina, Laryngit, Bronchit. I Slutningen af Aaret
viste spredte Tilfælde sig igjen i og om Lærdalsøren, i December begyndte Sygdommen
at blive hyppig i Aurland. Her optraadte der sædvanlig Lungebetændelse,
men Massen af Angrebne slap med nogle Dages heftig Sygdom, efter hvilken Tid de dog