norges officielle statistik. - SSB

1891. X.LIII
som forrige Aar, og here disse Sygdomme fremdeles til de i størst Antal anmeldte
epidemiske Sygdomme. Dødsfaldenes Antal var 873, hvoraf 807 af akut Bronchit,
9 af Laryngit og 57 af katarrhalsk Lungebetændelse.
Influenza (Influenza), der gik som en Farsot over Landet i 1890 med.
stærkest Optræden i Januar, optraadte ogsaa i dette Aar epidemisk i Vaarmaanederne
med April som Sygdommens Kulminationstid, hvorefter den aftog udover
Sommeren og Hosten for igjen mod Aarets Slutniug paa flere Steder at
blusse op i storre og mindre Epidemier. Saa udbredt som i 1890 synes den ikke
at have været, men til Gjengjæld anføres den at have været heftigere og mere
ondartet. Dødeligheden sees at have været adskillig større at slutte efter de anmeldte
Dødsfald (485), der ikke lidet overstiger de Dødes Antal i 1890, da det
var 302. Dødsprocenten af de Behandlede har i 1891 været 3,0 pCt. mod i 1890
blot 0,6 pCt.
Lungebetændelsernes (Pneumonia crouposa) Antal sees at være noget
aftaget. Der er anmeldt 5,5 Angrebne pro mille mod 6,3 pro mille af Befolkningen
i 1890, og udgjør de behandlede Tilfælde 5,8 pCt. af samtlige behandlede
epidemiske Sygdomme (Aaret forud 6,2 pCt.). Ogsaa i dette Aar omtales Sygdommen
som komplicerende eller som Eftersygdom efter Influenza, hvad der delvis
kan have havt Indflydelse paa Dødeligheden af Lungebetændelse, der i dette Aar
for de behandlede Tilfælde udgjor 15,3 pCt. mod 13,9 pCt. Aaret forud.
Tabel IX (Side XXIII) viser Antal Angrebne af 1000 Indvaanere i Riget
og dets Amter for Aarene 1891 og 1890 og Tabel XV (Side X.XIX) giver en
Oversigt over de Distrikter i Amterne, hvorfra de fleste Tilfælde er anmeldte.
Af Pleurit (Pleuritis) er anmeldt nogle faa flere Tilfælde og af Gigtfeber
(Rheumatismus acutus) et noget mindre Antal end i 1890. Pleuriternes Hyppighed
paa enkelte Steder, saaledes særlig et Par Steder i Romsdals Amt, sættes i
Forbindelse med Influenzaepidemien.
Akut Diarrhoe og indenlandsk Cholera (Diarrhoea acuta, Cholera
nostras) er anmeldt noget oftere end i 1890 og udgjorde 12,7 pCt. af samtlige
behandlede epidemiske Sygdomme mod 10,0 pCt. Aaret forud. Nogen usædvanlig
Udstrækning eller Hyppighed er ikke iagttaget. Dødeligheden af disse Sygdomme
var 3,3 pet. (Aaret forud 3,0 pCt.).
Blodgang (Dysenteria) er ikke optraadt epidemisk, ligesom Skjerbug
(Scorbutus) heller ikke er optraadt i noget større Antal.
Veneriske Sygdomme. Om de paa Rigets Sygehuse behandlede Tilfælde
af Syphilis henvises til Tabellen i Slutningen af denne almindelige Beretning.
Paa Rigshospitalets Hudsygeafdeling udgjorde den gjennemsnitlige Behandlingstid
for Syphilis i 1891 : 79,5 Dage, i 1890: 85,0 Dage, i 1889: 71,5 Dage.
Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees af Tabel XVI (XXX), der
tillige viser Sygdommens Form hos de Angrebne, samt deres Kjøn og Fordeling
paa Amterne og endvidere de udenfor Sygehus behandlede Tilfælde af Gonorrhoe
(Urethrit).
P a a Sygehus indkomne Tilfælde af Gonorrhoe (Urethrit) sees af Tabel
XVII (XXXI).
Spedalskhed (Lepra). Tabel XVIII (Side XXXIII) giver en Oversigt
over Til- og Afgang i Aaret af . de Spedalske i de for disse værende Stiftelser.
Tabel XIX (Side XXXIV) giver en Oversigt over samtlige Spedalske i
Riget og deres Bevægelse i og udenfor Stiftelserne i Aarene 1856-1890.
Tabel XX (Side XXXV) giver en Oversigt over Antallet af Spedalske,
Indlæg i Stiftelserne m. m. amtsvis særskilt for Form og Kjøn. Forovrigt henvises
til Norges officielle Statistik IV Række No. 161 : De Spedalske i Norge i
Femaaret 1886--1890.