norges officielle statistik. - SSB

232 Nordlands Amt. 1891.
angrebne; Sygdommen skyldtes denne Gang sandsynligvis Forurensning af Drikkevandet;
det viste sig nemlig, at dette toges fra en vandfattig Bæk, hvortil der
var Tilsig fra en Gjodselbinge paa et Sted, hvor der det foregaaende Aar havde
været Typhoidfeber.
Af Cerebrospinalmeningit angrebes i Ofoten 2 Sodskende, hvoraf
den ene døde. Der var ingen Smittekilde at opdage, og flere Tilfælde blev der
ikke.
For Barselfeber behandledes i Lødingen 5 Tilfælde, hvoraf 2 paa samme
Gaard syntes at staa i Smitteforbindelse. Jordemoder var ikke benyttet. Ved
de 23 Tilfælde i Hadsel kunde ikke nogen bestemt Smittekilde paavises.
Skarlagensfeber optraadte mildt i Alstahaug; der forekom et Par Tilfælde
i Februar paa et Sted, i Marts og April paa et andet, i Juli viste den sig
paa de yderste Havskjær, og endelig optraadte den udpaa Høsten paa et fjerde
Sted. I Februar—Marts var der en Epidemi paa Tombøen i Nesne, Ranen
Distrikt. I Lurø optraadte den paa 2 forskjellige Steder m'ed Smaaepidemier.
I November Maaned behandledes 21 Tilfælde i Kjerringo og tilstèdende Gaarde
af Sørfolden, Folden Distrikt. Smitten antages medført af en Person, der kom
reisende fra Gildeskaal, hvor Sygdommen skal have hersket.
Mæslinger bragtes Midtsommers til Als t ah a u g fra Vefsen, udbredte sig
over hele Distriktet og var Aarsag til flere Dødsfald. I Mo i Ranen var Sygdommen
ogsaa hyppig ; den kom i April Maaned over fra Sverige, naaede sit
Høidepunkt i Juli og ledsagedes ofte af Bronchiter og Lungebetændelser, for
hvilke flere bukkede under. Fra Bodo opgives den at være bragt til F ol den
og Ofoten. Paa sidstnævnte Sted isoleredes den Syge ombord, og ingen flere
angrebes. Til Buksnes kom den i Juli ogsaa fra Bodo• den var der i Be-
gyndelsen godartet, men angreb næsten alle Born og mange ' Voxne. Pa det blev
koldere, indtraadte Dødsfald, naar Børnene blev taget ud, strax Udslettet og
Feberen var over. (Oxholm).
Kighoste angives udbredt hele Aaret i Alstahaug; i V efsen optraadte
den temmelig hyppig, og til Ran en kom den i Slutningen af Aaret.
Diphtherit optraadte i Brønn ø som en Fortsættelse af Epidemien i 1890;
værst rasede den ligesom Aaret forud i Vik Sogn. I Alstahaug var den udbredt
over hele Distriktet, gik i Meisfjorden og • den nærmeste Del af Lerfjorden
i Stamnes Sogn tildels fra Hus til Hus og var temmelig ondartet. I September
og Oktober anmeldtes intet Tilfælde, forovrigt forekom den hele Aaret. Ligesom.
alle de sidste Aar forekom den ogsa,a i 1891 i V e fs en. enet kan være godt
en Stund, men saa dukker den atter op et nyt Sted. De mange lette, ambulerende
Tilfælde og den herskende Fatalisme lægger store Hindringer iveien for Bekjcempelsen
af Sygdommen». (J. Stockfleth). I Ranen var der smaa lokale Epidemier.
I Nesne iagttoges de forste Tilfælde paa en Gaard, hvor nogle fremmede, ukjendte Sildefiskere
havde logeret et Par Nætter. I Bodo forekom 10 Tilfælde i Landssognet
i Januar paa en Gaard, hvortil en Gut havde ført Smitten med sig hjem fra
Sildefisket. Et midlertidigt Lazaret var i Brug i Bodø i Februar og i Mai; der
var da Stilstand med Sygdommen til i September. Den optraadte flere Gange i
Folden, men fik ingen videre Udbredelse. I Januar viste den sig paa en Gaard,
hvor 2 Personer havde været syge i December 1890, forekom atter fra Juni.
udover Aaret med enkelte Tilfælde, som sandsynligvis alle var smittede fra
Skjerstad, hvor der i Juni forekom 5 Tilfælde, antageligvis smittede fra en
omreisende Person, da Sygdommen ellers ikke fandtes i Distriktet; 1 Tilfælde
iagttoges endvidere i August, 1 i September og 1 i December, der alle var smittede
fra den først Angrebne. En ulige storre Epidemi begyndte i September i Vaterbygden,
hvorunder 65 Personer angrebes, og 22 døde. Smitten var antageligvis