En sygdom med social slagside - Hus Forbi

Boliger til hjemløse
Et sølle hjem
Afløbet under bruseren er stoppet, og så hjælper rengøringsmidlerne ikke meget, siger Iben Ejsing, der er uddannet barneplejerske
og bor på Birkelyhjemmet.
Møn er ikke noget rart sted at blive hjemløs. En død mand lå tre dage på sit værelse
på Birkelyhjemmet i Stege på Møn, og frygten for nye ildspåsættelser spreder angst
på blandt beboerne på hjemmet.
Af Birger Hilstrøm
Foto: Finn John Carlsson
- Jeg holder ikke min kæft! Sådan
lyder det fra 57-årige Iben Ejsing,
som er beboer på Birkelyhjemmer
i Stege. Hun fortæller, at hun
både er blevet truet med tæsk og
med at blive smidt ud af hjemmet,
som Vordingborg Kommune ejer og
henviser hjemløse i akut bolignød
til. Truslerne er ifølge Iben kommet
henholdsvis ”ude fra byen” og fra
kommunalt hold.
- Birkelyhjemmet burde lukkes,
når kommunen ikke vil ændre forholdene,
for stedet fungerer ikke, siger
Iben Ejsing.
At stedet ikke fungerer skyldes,
at beboerne – der er hjemløse, psykisk
syge, alkoholikere og flygtninge
– selv driver hjemmet. Det vil sige,
at de selv skal gøre rent, stå for
indkøb og holde inventaret intakt.
- Det sker ikke. Og jeg føler, at
jeg har et ansvar som den bedst
fungerende beboer, fortæller Iben,
der har boet på Birkelyhjemmet i
lidt over et halvt år, og skæver til
køkkenet, hvor hun kæmper en evig
kamp med voksende tallerkenstabler
og svind i gryder og pander. Et sølle
værelse på 12 kvadratmeter koster
2.200 kr. i månedlig husleje.
Men langt voldsommere er de
begivenheder, som udspiller sig bag
dørene til de minimale værelser.
- En udenlandsk beboer havde
ligget død i tre dage, før han blev
fundet, fortæller Iben. Han havde
taget sit eget liv. Ifølge Iben Ejsing
fik han piller og drak tre-fire kartoner
rødvin om dagen.
- Han havde vidnet i en sag om
æresdrab og blev paranoid, fordi han
fik hele sin indvandrerfamilie efter
sig, da han vidnede mod sin bror. Han
blev psykisk syg af det og endte her
– men her er jo ikke noget personale,
fortæller Iben Ejsing og spørger
retorisk:
- Og hvordan kan man så være
sikker på, at de psykisk syge får
deres medicin? Og hvem skal hjælpe,
når der opstår uro på gangene?
Boede ’midlertidigt’ i årevis
Værestedet Oasen er placeret i samme
bygning som Birkelyhjemmet og giver
af og til en hånd med, men har i
princippet ingen tilknytning til de 12
beboere, som p.t. bor på hjemmet.
- Det dur simpelthen ikke, siger
Iben, som efter en rundvisning på
hjemmets uhumske toiletter og
baderum, viser Hus Forbi ned i dagligstuen,
hvor luften er tæt af røg.
Terningerne på bordet, gamle
samlerfrimærker, hjemmerullede
smøger og brændemærker efter
tabte cigaretter på gulvet udgør kulisserne
sammen med det larmende
fjernsyns amerikanske dåselatter.
- Forleden gik en af de psykisk
syge helt amok på førstesalen. Det
var om natten, og jeg følte, det var
min pligt at sidde og holde hende i
hånden, fortæller Iben og fortsætter:
- ”Bamse knepper med Jesus”,
råbte hun hele tiden, og jeg måtte
sidde med hende hele natten, indtil
vi fik hende ind på et psykiatrisk
hospital. Der burde være personale
på gangen.
Peter Rytter, 53, der har tilbragt
fire år på Birkelyhjemmet, blander
sig i samtalen og fortæller, at han fik
at vide af kommunen, at han skulle
bo på Birkelyhjemmet ”midlertidigt”,
men det blev til fire år, før han selv
fandt noget nyt at bo i ude i byen.
- Jeg har angst, og det er ikke
De fælles toiletter og baderum er uhumske,
men reglerne er klare: Beboerne skal selv
stå for rengøringen.
sagen at sidde på et lille værelse
med paranoia. Jeg havde meget
svære perioder her, og det var frygteligt,
at man ikke kunne få hjælp.
Jeg spurgte hele tiden, men der var
ikke noget at gøre. Der burde i det
mindste være tilsyn, altså noget
man kan holde sig til, fortæller
Peter og tilføjer:
- Selvfølgelig bør man være sammen
om rengøringen, men det kan
psykisk syge jo ikke klare, når de er
dårlige. Og derfor hænger det hele
på Iben. Jeg ved godt, at kommunen
siger, at hun bare kan lade være,
men hvad så…?
Satte ild på værelse
Iben fortæller, at en skizofren mand
for nylig spredte skræk og rædsel,
da han satte ild på sit værelse.
Brandvæsenet begrænsede skaderne,
men angsten sidder nu i
beboerne, og der er kun to røgalarmer
på Birkelyhjemmet.
- Jeg har købt min egen
nu, for der har været andre
forsøg på ildspåsættelser.
Det giver et billede af, hvor
usikkert her er, siger Iben
og får et bekræftende nik
Peter Rytter har tidligere boet fire år på Birkelyhjemmet. Han fortæller, at det var rædselsfuldt
at være overladt til sig selv på et lille værelse med angstanfald.
fra Peter, der kender problemet fra
sine fire år på stedet.
I dagligstuen er man enige:
Birkelyhjemmet kræver ordentlige
brand, bade- og toiletforhold.
Bygningen skal i det hele taget
renoveres. Værelserne skal udvides
til at være på mindst 17 kvadratmeter,
og der skal personale på til
de psykisk syge både dag og nat.
Vordingborg Kommune kan ganske
enkelt ikke være det bekendt.
Herfra lyder det, at Birkelyhjemmet
ikke er en kommunal institution.
”Det er lejeloven som gælder for
hjemmet”, er argumentet fra kommunalt
hold, når bølgerne er gået
højt. Og hvis hjemløse er dårlige
eller misbrugere, bliver de anbragt
på en institution, hedder det.
- Men den holder slet ikke. Vi har
heroinmisbrugere. De går lige ned på
sidegaden og køber det, og politiet
har godt nok været her, men de
finder jo ikke noget. Og de sociale
myndigheder siger, at de ikke bare
kan bryde ind, men der er misbrugere
her, siger hun.
Hjemmet dengang og nu
Sygdom betød nedtur
Iben Ejsing fortæller, at hun har
boet 23 år i Jylland, men blev
forelsket i en mand på Lolland. Han
var alkoholiker, og det gik ikke, og
hun endte på Møn. Hun har kronisk
nyresten, er blevet opereret 16
gange, har været morfinmisbruger,
og desuden har hun været udsat for
incest. Livet har ikke været nemt,
men hun føler alligevel, at hun har
overskud til både at hjælpe og råbe
op, men hun mener også, at myndighederne
må træde ind nu.
Der er plads til 27 beboere på
Birkelyhjemmet. Og Iben tør slet
ikke tænke på situationen, hvis der
bliver fyldt op, og hun skal have et
øget ansvar. I forvejen køber hun
nyt inventar og rengøringsmidler,
der forsvinder. Hun har hentet et
lille økonomisk tilskud fra Kim
Larsens Himmelblåfond.
- Sygdom har præget mit liv.
Men der er folk her, som har det
langt værre, og som burde være på
institution eller tilbydes helt andre
vilkår, siger hun.
• Birkelyhjemmet blev bygget i 1871. Grosserer og konsul Alfred
Hage og hans kone Frederikke Wilhelmine skænkede bygningen til
børnehjem. I 1924 blev hjemmet videregivet til myndighederne
på Møn, der også har drevet alderdomshjem på stedet.
• Birkelyhjemmet ejes i dag af Vordingborg Kommune. I de nuværende
BBR-oplysninger får bygningen topkarakter for sin kulturhistoriske
værdi, mens tilstandsværdien skraber bunden med et
syvtal, og bygningen omtales som ”forsømt” og ”med sætninger”.
Beboerne er blot
almindelige lejere
Der er noget, som halter på Birkelyhjemmet i Stege,
erkender Vordingborgs Kommunes socialudvalgsformand,
Ib Johansen (S). Men beboerne skal alligevel ikke regne
med, at der kommer personale på gangene.
8 hus forbi · nr. 74 · juni 2008 hus forbi · nr. 74 · juni 2008 9
Af Birger Hilstrøm
- Jeg var ikke klar over, at det står
så dårligt til på Birkelyhjemmet. Og
det skal der gøres noget ved.
Ib Johansen (S), formand for
Socialudvalget i Vordingborg kommune,
der ejer hjemmet, vedkender
sig mangler, men melder også hus
forbi på en række områder som f.
eks. at stille personale til rådighed.
- Vi har ikke pligt til at føre
opsyn med beboerne på Birkelyhjemmet,
siger Ib Johansen og fortsætter:
De psykisk syge har tilbud om at
være tilmeldt distriktspsykiatrien,
og jeg ved, at man har mulighed for
udgående besøg herfra. Beboerne
er stillet som du og jeg. Kommunen
kan ikke gøre mere, for beboerne er
lejere i en kommunal bolig.
Men har kommunen ikke pligt til at
skabe den fornødne kontakt til det
psykiatriske system, når man henviser
hjemløse til hjemmet, og folk ikke selv
magter det?
- Vi retter os efter lovgivningen,
og de alvorligt psykisk syge hører
hjemme på et bo- og naboskab, hvis
distriktspsykiatrien skønner det. Det
er ikke en kommunal opgave, siger
Ib Johansen.
Men de hjemløse beboere uden
psykiske problemer på Birkelyhjemmet
bliver hårdt belastet ved bofællesskabet
med samfundets svageste. Er det
rimeligt?
- Jeg er blevet opmærksom på
problemet. Og vi vil forsøge at rette
op på det, så hjemmets beboersammensætning
bliver mere ensartet.
Jeg kunne forestille mig, at vi f.eks.
Ib Johansen.
udelukkende skal huse psykisk syge
på hjemmet. Hidtil er Birkelyhjemmet
blevet administreret af Teknisk
Forvaltning, men skal nu overgå
til Socialforvaltningen, fortæller
socialudvalgsformanden, der i øvrigt
undrer sig over, at beboere opholder
sig i årevis på hjemmet, som er
tiltænkt en nødsituation.
Vi kan ikke tvinge folk
At rengøringen påhviler beboerne,
kan Ib Johansen bekræfte.
- Men vi giver de dårligste beboere
tilbud om hjemmehjælp, siger han.
Hvorfor er der nogen, der ikke tager
imod det?
- Ja, det ved jeg ikke. Mange
har kaos i deres liv, og vi kan ikke
altid få lov at hjælpe. Vi kan jo ikke
tvinge folk. Jeg tror nu nok, at der
har været enkelte tilfælde, hvor vi
har gået ind og har gjort rent.
Om 2.200 kr. er en rimelig
månedlig leje for værelserne, vil Ib
Johansen ikke tage stilling til:
- Jamen, måske er det for dyrt,
jeg ved det ikke.
Foto: www.vordingborgkommune.dk