Download PDF - Faglig Selskab for Ernæringsprofessionelle - Om ...

havtorngruppen (n=110) blev eksponeret til havtornbaren ni gange.
Den sidste gruppe (n=111) fungerede som kontrol og deltog
ikke i eksponeringsdelen. Børnene i alle tre grupper evaluerede
begge snackbarer i før-testen, som lå umiddelbart inden eksponeringsperioden,
og i efter-testen, som lå 4 uger efter sidste eksponering.
Børnene blev bedt om at angive, hvor godt de kunne lide
baren på en 7-punkts smiley skala, gående fra ”kan slet ikke lide”
til ”kan rigtig godt lide” (3), samt hvor sultne de var, ligeledes på
en 7-punkts skala. Brugen af disse skalaer fik de forklaret ved en
forudgående træningssession. Under den 4 -ugers eksponeringsperiode
blev eksponeringsgrupperne eksponeret til deres respektive
bar 2-3 gange ugentligt. Ved den 9. eksponering evaluerede
begge eksponeringsgrupper både kamut- og havtornbaren.
Alle tests fandt sted i klasserne og fortrinsvis i formiddagstimerne
9.30-12.00. Børnene sad på deres egne pladser og blev bedt om
ikke at tale sammen under smagningen. Barerne blev serveret i
små hvide papirsposer med ca. 40 g havtorn- eller kamutbar i
hver, og børnene havde mulighed for af få en pose mere, hvis de
ønskede det. Alle poser blev vejet før og efter servering for at måle
indtaget.
Resultater
For-test
Kontrolgruppen havde et højere indtag af kamutbaren end kamutgruppen,
ellers fandtes ingen forskelle for kamutbaren.
Kamutgruppen havde en lavere ”liking” score end de to øvrige
grupper.
Der var ikke forskel i indtaget af havtornbaren mellem de tre grupper,
dog rapporterede havtorngruppen signifikant højere ”liking”
for havtornbaren.
Alle tre grupper havde et højere indtag af kamutbaren sammenlignet
med havtornbaren (p < 0,001), og det samme var gældende
for ”liking” (p < 0,001).
Diætisten nr. 122 - 2013
Eksponeringseffekt
Kamutbar
Børn, som blev eksponeret til kamutbaren gentagne gange, øgede
deres gennemsnitlige indtag af denne bar fra for-test til efter-test (p
< 0,001), deres indtag ved 9. eksponering var også signifikant større
(p=0,035) end ved for-testen, se figur 1. Denne ændring i indtaget
af kamutbaren fandtes ikke efter 8. eksponering, men først ved
9. eksponering og efter-testen. Denne pludselige stigning i indtaget
mod slutningen af forsøget kan muligvis forklares ved en effekt af
”sidste eksponering”. ”Liking” målt for kamutbaren i kamutgruppen
var ikke signifikant ændret over eksponeringsperioden, se figur 2.
Kamutbar
Figur 3. Figur 4.
Havtornbar
Det gennemsnitlige indtag af havtornbaren i havtorngruppen steg
støt over de ni eksponeringer, se figur 3. Indtaget steg signifikant
mellem for-testen og efter-testen (p < 0,001), samt mellem fortesten
og 9. eksponering (p < 0,001). I modsætning til resultatet
for kamutbaren fulgte en signifikant ændring i ”liking” (p < 0,001)
for havtornbaren, se figur 4, hvilket understreger en acceptændring,
som effekt af gentagne eksponeringer for den ”dårlige” havtornbar.
Havtornbar
Tema 11