12 Kamutbar Dette studie er en del af OPUS projektet 'Optimal trivsel, udvikling og sundhed <strong>for</strong> danske børn gennem sund Ny Nordisk Hverdagsmad'. Projektet er støttet af Nordea-fonden. Ved efter-testen havde kamutgruppen et signifikant højere indtag af kamutbaren end henholdsvis havtorngruppen (p=0,017) og kontrolgruppen (p=0,012). Kamutgruppen havde en højere ”liking” <strong>for</strong> kamutbaren end havtorngruppen (p=0,016), ellers ingen <strong>for</strong>skelle. Kamutgruppen såvel som kontrolgruppen <strong>for</strong>etrak kamutbaren frem <strong>for</strong> havtornbaren gennem hele testen. Havtornbar Havtorngruppen havde et signifikant højere indtag (p < 0,001), samt en højere ”liking” score (p < 0,001) af havtornbaren end de øvrige to grupper. Kamut- og kontrolgruppen var ikke <strong>for</strong>skellige i hverken indtag eller ”liking”. Kun havtorngruppen øgede accepten af havtornbaren fra før-test til efter-test. Børn som ikke rykkes gennem eksponeringen I <strong>for</strong>søget blev observeret en mindre gruppe af børn, som havde et indtag under 5 g af snackbarerne, og som ikke rykkede sig gennem eksponeringerne, denne gruppe betegnes ”non-eaters”. I kamutgruppen udgjorde disse non-eaters 7,5 pct., og i havtorngruppen var det 18,2 pct.. Disse børn havde også en lavere gennemsnitlig ”liking” <strong>for</strong> de respektive produkter. Diskussion Hypotesen om, at accepten <strong>for</strong> havtornbaren med umiddelbar lav ”liking” kunne øges over ni eksponeringer, blev bekræftet – både indtag og ”liking” steg over eksponeringerne. Denne acceptændring fandtes omvendt ikke <strong>for</strong> hverken kamutgruppen eller kontrolgruppen. Disse resultater understreger, hvad også tidligere studier har vist (4,5), vigtigheden af at eksponere børn til nye, ukendte fødevarer og at gentage denne eksponering trods den umiddelbare lave accept hos barnet. Den anden hypotese om, at acceptændringen afhænger af den umiddelbare ”liking”, bekræftes også her, da acceptændringerne set <strong>for</strong> kamutbaren (med høj umiddelbar ”liking”), i kamutgruppen kun ses i <strong>for</strong>m af indtag og ikke afspejles i ”liking”. Det virker rimeligt, da der er et større potentiale <strong>for</strong> acceptudvikling ved produkter, som starter med en lav accept. Mange af børnene (uafhængig af deres accept) kunne associere kamutbaren med andre myslibarer, de kender, eller morgenmysli. Havtornbaren derimod var meget ukendt <strong>for</strong> dem; nogle syntes slet ikke, den lignede ”normal” mad. Men gennem eksponeringerne blev havtorngruppens børn mere <strong>for</strong>trolig med havtornbaren, og deres accept steg <strong>for</strong> denne bar i modsætning til de øvrige to grupper. Som vist her, kræves adskillige eksponeringer <strong>for</strong> at vinde børnenes accept <strong>for</strong> havtornbaren, men gennem eksponering ender de to barer på samme acceptniveau i havtorngruppen. Gruppen af ”non-eaters” børn kunne ikke umiddelbart øge sin accept trods de mange eksponeringer. Denne gruppe af børn er set i andre studier med 5-7 måneder gamle børn (6) og 2-3 -årige (7). Dette kan skyldes, at disse børn generelt er mere tilbageholdende med at smage ”nye” fødevarer, hvilket kan betegnes fødevare neophobia (frygt <strong>for</strong> nye fødevarer). Det kan også skyldes flere andre ting, såsom at disse børn har en høj smagssensitivitet, hvorved de særligt oplever havtornbarens syrlighed som mere intens. Ved igangværende <strong>for</strong>søg kigges bl.a. nærmere på denne gruppe af børn. Det undersøges, om den individuelle smagssensitivitet har betydning <strong>for</strong> børnenes umiddelbare accept af produkter karakteriseret ved <strong>for</strong>skellige grundsmage, og om den påvirker muligheden <strong>for</strong> at øge accepten gennem eksponering. Konklusion Langt de fleste af børnene eksponeret til havtornbaren havde en markant højere accept af denne efter 9 eksponeringer, både målt på øget indtag samt deres ”liking” vurdering. Denne gruppe opnåede en accept af havtornbaren på niveau med kamutbaren (”den gode”) efter 9. eksponering. En mindre gruppe af børn lykkedes det ikke at ”rykke” via eksponeringerne. Dette kan skyldes neophobia, smagsenstitivitet eller andet. For langt de fleste børn vil gentagne eksponeringer dog resultere i øget accept <strong>for</strong> selv produkter med lav umiddelbar accept. Kræsenhed kan modarbejdes gennem bred og gentagen eksponering. dlhh@life.ku.dk Referencer 1. Mithril, C., Dragsted, L. O., Meyer, C., Blauert, E., Holt, M. K. & Astrup, A. (2012). Guidelines <strong>for</strong> the New Nordic Diet. Public Health Nutrition 15 (10), 1941-1947. 2. Holmer, A., Hausner, H., Reinbach, H.C., Bredie, W.L.P. and Wendin, K. (2012). Acceptance of Nordic snack bars in children aged 8-11 years. Food & Nutrition Research, 2012, 56. 3. Guinard, J. X., Sensory and consumer testing with children. (2001). Trends Food Sci. 4. Pliner, P. The effects of mere exposure on liking <strong>for</strong> edible substances (1982). Appetite, 3, 283-90. 5. Wardle, J., Herrera, M. L., Cooke, L., Gibson, E. L. (2003). Modifying childrens food preferences: the effect of exposure and reward on the acceptance of an unfamiliar vegetable. Eur J Clin Nutr, 57, 341-8. 6. Maier, A.,Chabanet, C., Schaal, B., Issanchou, S., Leathwood, P. (2007). Effects of repeated exposure on acceptance of initially disliked vegetables in 7-months old infants. Food Quality Pref, 18, 1023-32. 7. Hausner, H., Olsen, A., Møller, P. Mere exposure and flavour–flavour learning increase 2–3 year-old children’s acceptance of a novel vegetable. Appetite 58 (2012) 1152–1159 Tema Diætisten nr. 122 - 2013
TASTY FIBRES FROM PSYLLIUM HUSKS SylliFlor ® : Nem at spise – god <strong>for</strong> <strong>for</strong>døjelsen. Ja Nej Sprødt Klistret Effektivt KØB på apoteket eller på www.biodanepharma.com BESTIL GRATIS vareprøver på www.biodanepharma.com Biodane Pharma A/S · Gesten · Tlf.: 75 555 777 LOPPEFRØSKALLER Kosttilskud med naturligt højt fiberindhold
Change language