Download PDF - Faglig Selskab for Ernæringsprofessionelle - Om ...

Næste generation skal blive sundere
Et oplagt skift i metoderne væk fra fokus på vidensgenerering og
oplysning kunne være at fokusere mere på strukturelle tiltag, der
gør det lettere at træffe det sunde valg. Det kan ske i mange arenaer:
skoler, idrætshaller, take away/udespisningssteder, forlystelsesparker,
dagligvarehandel og alle andre steder, hvor vi vælger
fødevarer.
Men strukturelle tiltag gør det naturligvis ikke alene. Vi skal som
individer også selv udvikle kompetencen til at træffe det sunde
valg - også når det ikke ligger lige for.
I FDB (nu Coop) har vi det udgangspunkt, at hvis folkesundheden
skal forbedres, så handler det om, at den næste generation skal
udvikle kompetencer til at tage sig af sin egen sundhed.
Men hvordan kommer næste generation til det? Hvordan bliver
vores børn fx mere kritiske over for ringe eller usunde fødevarer?
Nogle undersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng mellem
madlavning og det at kunne tage vare på egen sundhed. Med
andre ord er man måske mere sund, hvis man laver sin egen
mad. En påstand, vi ikke har evidens for. Men måske er madlavning
en aktivitet eller et hverdagshåndværk, som netop ikke bare
er intellektuel viden. Det er en kundskab, som lejrer sig i hele
kroppen i kraft af erfaring. Forståelsen for, at opskriftens påståede
650 g mel lige så godt kunne betyde 550 g eller 700 g, er helt
afgørende for resultatet. Det kan man ikke læse eller høre sig til -
man skal lære sin dej at kende. Det giver gode oplevelser, som
måske skærper lysten til at spise sundere.
I Coop har vi gennem mange år udleveret råvarer, undervisningsmaterialer
og opskriftshæfter til hjemkundskab i skolerne en gang
om året. Det har været en ubetinget succes. Men i min optik
består succesen ikke i, at børnene har haft en sjov undervisningsgang.
Succesen består i, at mere end tre ud af fire børn ønsker at
fortsætte med opskrifterne derhjemme, og at mere end en tredjedel
faktisk gør det. Det sker ellers ikke ofte. Fra en undersøgelse
af Coop Analyse med over 5000 deltagende husstande med børn
ved vi nemlig, at kun omkring 4 pct. af børnene i Danmark laver
mad derhjemme på en tilfældig dag. Undersøgelsen blev gennemført
løbende fra efteråret 2011 til efteråret 2012.
Men hvis børnene skal blive gode til at lave mad, kræver det, at
de øver sig løbende. Her er skolernes motivation, rammer og
muligheder ikke tilstrækkelige. Derfor udvider vi i Coop vores aktiviteter
på området. Vi har en mission om, at vi vil være med til at
skabe den første generation, som er bedre til at lave mad end
deres forældre. Af de mange steder, børn opholder sig uden for
skolen, har vi identificeret børnenes hjem som den arena, hvor de
Diætisten nr. 122 - 2013
bedst kan øve sig i at lave mad. Derfor har vi udviklet et website
samt en mobilapp, kaldet GoCook, hvor børn kan finde opskrifter
på forskellige retter. Opskrifterne er didaktisk udviklet, så det er
muligt for børnene at få den ret ud af anstrengelserne, som de
forventer.
For eksempel understøttes opskrifterne af metodevideoer inde i
opskriften, lige der hvor børnene har brug for at se, hvordan man
hakker et løg. Sitet og app’en byder også på et leksikon. Desuden
kan børnene se film af basisopskrifter, eksempelvis af lasagne,
som jo kan laves på et utal af måder. Og har man først styr på
basisopskriften, så åbner der sig en vifte af muligheder i lasagneverdenen.
Jeg tror, at det er sådanne langsigtede interventioner, der skal
sættes i spil, også selvom de hviler på antagelser, vi ikke nødvendigvis
har streng evidens for. Men det kræver, at vi tør. Måske kan
sådanne interventioner motivere kompetenceudvikling. Vi kan ikke
’nøjes’ med pilotprojekter, forskning eller velmenende donationer.
Men vi ved ikke, om det virker
Evaluering af interventioner på folkesundhedsområdet er ikke
nogen let sag, og det tager i sagens natur en generations tid at
finde ud af, om næste generation er blevet bedre til at lave mad
end deres forældre, og endnu længere tid at finde ud af, om de
også er blevet sundere af at kunne lave deres egen mad. Ikke
mange tør kaste sig ud i den slags usikre interventioner.
Og måske er det netop vores
udfordring på folkesundhedsområdet.
Men det
er afgørende, at vi får
fat i andre metoder
end blot at give
viden og forvente,
at der automatisk
kommer en adfærdsændring
ud af den
information. I Coop gør
vi et helhjertet
forsøg på noget andet. Vi ved ikke,
om det virker, men vi ved, at
det er en anden metode
– og den skal afprøves.
joan.preisler@coop.dk
Den gode historie 25