Download PDF - Faglig Selskab for Ernæringsprofessionelle - Om ...

Kræsne
Ginny Rhodes
Formand
børn - og sunde spisevaner
Allerede tilbage i 2009, da vi afsluttede
vores projekt om overvægtige børn i
diætistbehandling, diskuterede vi, hvad
der mon skulle til, for at kommuner og
regioner tog fat og gjorde en systematisk
indsats for at hjælpe de mange overvægtige
børn.
Det var klart en succes med diætistintervention,
men selv om indsatsen dengang
var billig, er der stadig ikke politisk enighed til i det mindste at
give diætisttilskud til overvægtige børn og deres familier.
Siden er antallet af overvægtige børn steget, og selv om der rundt
omkring i landet arbejdes på mange fronter med børn og sunde
spisevaner, er vi stadig ikke nået til enighed om, hvad der egentlig
skal til. Og når man læser vores blad denne gang, er her da også
flere vinkler på børn og deres spisevaner, præferencer og kompetencer.
Vinkler, der kan være med til at forklare nogle af udfordringerne.
Og det drejer sig ikke kun om overvægtige børn, men i lige så høj
grad om, hvordan vi generelt sikrer, at børnene får et sundt og fornuftigt
forhold til det at spise. Som mor til en (fra fødslen?) kræsen
søn, er det altid interessant at diskutere, om kræsenhed netop er
medfødt eller noget, der kan arbejdes på at ændre. I
Fuldkornspartnerskabet sidder vi netop og arbejder med børn og
unge som indsatsområde, og til et møde for nylig diskuterede vi
dette med, at børn allerede i 11-års alderen ændrer vaner og
begynder at blive lidt for glade for bl.a. pizza – som regel uden fuldkorn.
En antropolog kunne fortælle, at hun havde interviewet unge,
der mente, at det havde været godt, hvis de var blevet introduceret
for fuldkorn noget før, så de havde fået smag for det som børn.
Diætisten nr. 122 - 2013
På samme måde har jeg derhjemme en ekspert i pandekagebagning,
da dette var, hvad læreren kunne finde på det år, sønnen havde
hjemkundskab. Og jeg har tit undret mig over, hvor husholdningslæreren
er forsvundet hen? Min søn blev undervist af fransklæreren
den gang, ikke særlig befordrende.
Men så er det godt at se, at man faktisk som skole kan tage emnet
alvorligt, som en af artiklerne beskriver. For hvordan skal vores børn
kunne forholde sig til sunde madvaner, hvis de ikke har forstand på
madlavning – og måske ikke lærer noget derhjemme hos mor og
far?
Det drejer sig om at tage fat, når børnene er små, det viser både
den ene og den anden undersøgelse. Og det gælder ikke kun om
at huske morgenmaden, selv om det da også hjælper på koncentrationen.
Vi skal hele vejen rundt om børnehave, skole, hjemmet,
fritidsklubben - og også huske at introducere nye retter og lære
børnene at lave mad.
Heldigvis er der mange gode kræfter i gang, og børnene synes det
er rigtig sjovt og spændende. Gevinsten er, at vi måske kan undgå,
at nogle af børnene bliver overvægtige voksne, men også at madglæde
og smag får lov til at komme på banen. Det er ikke nok bare
at snakke om det sunde. Der skal mere til, hvis vi skal have vores
børn til at engagere sig – og det skal vi!
Leder 3