Download PDF - Faglig Selskab for Ernæringsprofessionelle - Om ...

Tabel 2. Indflydelsen af alder, køn, motion og kost på koncentrationsevne
Variabel Standardiseret betakoefficient Effekt p-værdi
Alder 0,291 29,1 % af 1 SD 0,000
Køn 0,165 56,7 % af et år 0,000
Fysisk aktivitet > 2 timer ugentligt 0,072 2,5 % af et år 0,000
Transporterer sig selv i skole 0,064 2,1 % af et år 0,000
Morgenmad 0,021 0,7 % af et år 0,003
Mad i skolen 0,013 0,4 % af et år 0,060
hvilke fysiske aktiviteter og hvilke former for sport, eleverne er
engageret i, ligesom intensiteten ikke kendes.
Evnen til at koncentrere sig i testen varierer, som det ses på Figur
1, naturligvis med elevernes alder, og den totale variation svarer til
fire standardafvigelser, der er helt normalt ved kognitive tests over
aldersspændvidden 5 til 19 år. Der er et lille spring i gennemsnitsværdierne
i 10-års alderen, hvad der hænger sammen med, at
eleverne under 4. klasse har haft 90 sekunder til at løse opgaven,
mens eleverne fra 4. klasse og opefter har fået 60 sekunder til
opgaven. Når der ses bort fra dette, er der gennemgående en statistisk
signifikant forskel fra en aldersgruppe til den næste med en
udfladning i 12-15 års alderen og derefter et spring op i 16-17 års
alderen, hvor der er tale om gymnasieelever. Der er mere usikre
resultater for de 18 og 19-årige, der indgår i et ret lille antal. Hvad
elevernes køn angår, er der også en statistisk sikker forskel i retning
af, at pigerne klarer testen bedre end drengene. Det kan
nævnes, at pigerne i gennemsnit får 8,7 point, mens drengene
kun får 7,6 point. Forskellen er så statistisk signifikant, at der er
mindre end en promilles chance for, at forskellen kan være opstået
ved en tilfældighed.
Derefter kommer det interessante spørgsmål, om indtagelsen af
morgenmad og mad i skolen har indflydelse på koncentrationen.
Resultaterne fra multipel lineær regressionsanalyse fremgår af
Tabel 2. Fordelen ved en sådan analyse er, at indflydelsen på de
variabler, der indgår øverst i tabellen, alder og køn, er isoleret fra
indflydelsen fra de øvrige variable. Når vi kommer til indflydelsen
fra kost, er der allerede taget højde for indflydelsen fra alder, køn
og fysisk aktivitet.
Tabel 2 viser, at den største indflydelse ikke overraskende kommer
fra elevernes alder. Variationen fra et alderstrin til det næste
er i gennemsnit 29,1 pct. af en standardafvigelse, og ved fortolkningen
af indflydelsen fra de øvrige variable er det lettest at forholde
sig til denne forskel. Næste række i tabellen viser, at indflydelsen
fra køn svarer til 56,7 pct. af forskellen over et år. Sagt på
Diætisten nr. 122 - 2013
anden måde er pigerne lige godt et halvt år foran drengene i koncentrationsevne.
Hvis man analyserer indflydelsen fra fysisk aktivitet og sport på
koncentrationsevne isoleret, viser det sig, at der er et voldsomt
spring, når eleverne går fra ingen eller kun 1 times aktivitet til 2-3
timer, mens yderligere aktivitet ikke har større indflydelse. Ved en
opdeling på under og over 2 timer opnås den effekt, der er på 2,5
pct. af indflydelsen fra et år.
Indflydelsen fra at transportere sig selv i skole udgør 2,1 pct. af
forskellen i forbindelse med et år. Ved gennemførelse af separate
analyser for de tre hyppigste transportformer, om eleverne går,
cykler, eller de bliver transporteret i skole, er der i alle tilfælde tale
om signifikante forskelle. Standardiseret betaværdi for at gå og
cykle er henholdsvis 0,043 og 0,083, hvad der svarer til 1,2 pct.
og 2,8 pct. af et års indflydelse.
Sidst i regressionsanalysen indgår de to kostvariable, hvor morgenmad
har relativt størst betydning på 0,7 pct. af et år, og mad i
skolen har en lidt mindre og ikke statistisk signifikant indflydelse
på 0,4 pct. af et år.
Hvis man gennemfører analyser, hvor mellemmåltid sættes ind
alene mod ikke at have spist i skolen, opnås en standardiseret
betakoefficient på 0,005, svarende til 0,2 pct. af indflydelsen fra
et år, og denne indflydelse er ikke statistisk signifikant. Hvis frokost
alene sættes ind mod ikke at have spist i skolen, bliver betakoefficienten
0,011, svarende til 0,4 pct. af indflydelsen fra et år,
og det er også en insignifikant effekt.
Diskussion
Analyseresultaterne viser, at kostindtagelse i form af morgenmad
har en signifikant betydning for elevernes koncentrationsevne.
Indflydelsen er dog ikke så stor, som fx indflydelsen fra alder og
køn, og den skal ses på baggrund af, at vi i øvrigt ikke ved, hvad
de har spist, og hvor meget de har spist. Når det gælder morgenmad,
har tidligere forskning, som gennemgået i Schack-Nielsen
Tema 7